Områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Område land Holbæk Kommune
4300 Holbæk
- Location
- 4300 Holbæk
- Company
- Holbæk Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 11 November 2026
- Category
- Afdelingsleder, offentlig
About the job
Vil du stå i spidsen for helhedspleje med selvbestemmelse, tillid og nærvær?
Holbæk Kommune søger områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Område land
Som områdeleder og som leder af syv distriktsledere, får du mulighed for at stå tydeligt i dit eget ledelsesrum, lykkes i et tæt makkerskab og være med til at skabe en hjemme- og sygepleje, der gør en mærkbar forskel for borgerne.
Hjemme- og sygeplejen i Holbæk Kommune er organiseret i to områder: By og Land. Som områdeleder for Område Land får du det samlede ledelsesansvar for en geografisk spredt organisation på 5 matrikler. Du skal sætte en tydelig retning og sikre, at gode borgerforløb, stabil drift, høj faglig kvalitet, økonomisk ansvarlighed og et bæredygtigt arbejdsmiljø går hånd i hånd.
Du bliver leder af ledere og du har ansvar for at skabe de nødvendige rammer, prioriteringer og det ledelsesmæssige råderum, så distrikterne kan lykkes med deres opgaver og tage ansvar for den daglige drift og udvikling.
Du bliver en del af den strategiske ledelsesgruppe i Ældre og Sundhed med i alt 7 områdeledere og en chef. Områdelederen for Område By bliver din nærmeste ledelsesmæssige samarbejdspartner, og sammen med den øvrige ledergruppe skal du sikre fælles retning, stærk sammenhæng og helhedsorienterede løsninger.
Fælles kompas- Holbæk Kommunes Borgersyn
Holbæk Kommunes borgersyn tager afsæt i, at borgerne og deres netværk er aktive medspillere. Vi tager udgangspunkt i styrker og ressourcer, møder borgerne med respekt og nysgerrighed, gør os umage med dialogen og arbejder på tværs. Borgerne skal opleve en samlet kommune.
Fra borgersyn til hverdag – hånd i hånd med ældreloven
Borgersynet skal ikke kun kunne læses. Det skal kunne mærkes. I måden vi møder borgeren på, i de faglige valg vi træffer, og i den måde hjælpen hænger sammen på. Som områdeleder skal du skabe rammerne for, at borgerens ønsker, ressourcer og selvbestemmelse får reel betydning i hverdagen – også når løsningen kræver, at vi går på tværs af fagligheder, organisatoriske skel og samarbejde med civilsamfundet.
Samtidigt skal du bidrage til Holbæk Kommunes overordnede ambition om, at kommunen er et godt sted at være for borgere og medarbejdere. I hjemme- og sygeplejen skal du have særligt øje for høj kvalitet og sammenhæng for borgerne, bæredygtige rammer og udviklingsmuligheder for medarbejderne, samt professionelle samarbejder både internt og eksternt.
Ledelsesmakkerskab - duoledelse
Hjemme- og sygeplejen skal hænge sammen, også når geografien og den daglige drift er forskellig. Derfor skal du kunne indgå i et tæt, ligeværdigt og forpligtende makkerskab med områdelederen for Område By, I skal dele viden, koordinere prioriteringer og løsninger og en fælles retning, der går på tværs. I har hver jeres ansvar og mandat for eget område, men deler ansvaret for den samlede hjemme- og sygepleje.
Dine primære opgaver
- At omsætte Ældreloven, helhedsplejen, sundhedsreformen og borgersynet til konkret ledelses- og hverdagspraksis med borgerens selvbestemmelse og den gode arbejdsplads i centrum.
- At sikre stabil drift med høj faglig kvalitet, patientsikkerhed, lovmedholdelighed og rettidig økonomisk opfølgning.
- At være tydelig og synlig og arbejde målrettet for et godt og sundt arbejdsmiljø.
- At udvikle en stærk ledergruppe, der tør lede, prioritere og tage ansvar tæt på driften.
- At få samarbejdet på tværs til at virke i praksis, så borgeren oplever sammenhæng frem for organisatoriske grænser.
- At styrke rekruttering, fastholdelse, fremmøde og kompetencer.
- At anvende data, tilsyn, hændelser og feedback til læring og forbedring.
- At udvikle professionelle samarbejder med civilsamfund, leverandører, regionen, uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører.
Hvad leder vi efter?
Vi leder efter en ambitiøs, tydelig og strategisk leder, der kan og vil tage ledelse på sig. Du sætter retning, skaber følgeskab, kan omsætte mål og reformkrav til konkret praksis. Du har blik for både kvalitet, økonomi, arbejdsmiljø og resultater og kan holde balancen, når hensynene trækker i forskellige retninger.
Du behøver ikke have svarene på alt. Men du skal være nysgerrig nok til at spørge, modig nok til at beslutte og vedholdende nok til at følge beslutningerne til dørs. Du møder mennesker med respekt og nysgerrighed og er optaget af at forstå perspektiver, før du vælger løsning. Du er samtidig en generøs og robust samarbejdspartner, der har lyst til at lykkes sammen med andre – med distriktsledere, din makker i Område By og den øvrige strategiske ledergruppe, andre kerneområder m.m.
Hvem er du?
Din uddannelsesvej kan være forskellig. Det afgørende er, at du har faglig tyngde, ledelseserfaring og kan stå sikkert i en kompleks kommunal verden. Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant sundheds- eller socialfaglig uddannelse og en ledelsesuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende
- Har erfaring med ledelse af ledere eller er klar til næste ledelsesniveau
- Har erfaring med økonomistyring, kvalitet, arbejdsmiljø og organisatoriske forandringer
- Har gode kommunikative kompetencer og kommunikerer respektfuldt, nysgerrigt og tydeligt med borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Det får du hos os
Hos os får du ikke bare ansvaret for et stort driftsområde. Du får også mulighed for at sætte dit aftryk på, hvordan fremtidens hjemme- og sygepleje skal se ud i Holbæk Kommune. Du bliver en del af et tæt ledelsesfællesskab med områdelederen for Område By og indgår samtidig i et forpligtende samarbejde med den strategiske ledergruppe, som består af syv ledere og chefen for Ældre og sundhed.
Du får en chef, der forventer modspil, ansvarlighed og åben dialog, samt dygtige ledere og medarbejdere med stor viden om borgerne, fagligheden og lokalsamfundene. Du bliver en del af en organisation med et tydeligt borgersyn og en fælles ambition for borgere, medarbejdere og virksomheder, og vi vil arbejde benhårdt på at du får en grundig introduktion.
Skal vi tage en uformel snak?
Hvis du vil høre mere om opgaven, borgersynet, ledelsesmakkerskabet og vores forventninger, er du velkommen til at kontakte:
- Chef for Ældre og Sundhed Charlotte Larsen på telefon 72 36 50 87
- Områdeleder for Hjemme- og sygeplejen, Område By, Minja B. Tobiassen på telefon 72 36 57 26
Praktisk
Ansøgningsfrist: Den 11. november 2026
Første samtale: 19. og 20. november 2026
Anden samtale: 3. december 2026
I perioden mellem første og anden samtale vil der gennemføres test. Det vil du blive nærmere orienteret om.
Tiltrædelse 1. februar 2027.
Stillingsprofil
Borgersyn
Holbæk kommunens hjemmeside
Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads i hjemmeplejen.
For at forebygge arbejdsskader er Raizer løftestole, Vendlet og loftlifte naturlige hjælpemidler i plejen.
Fastansatte hjælpere og assistenter har egen IPad og smartphone som dokumentationsredskab. Vikarer og elever har personlig smartphone.
Som en del af rehabiliteringsindsatsen prioriteres velfærdsteknologi. Der arbejdes f.eks. med digital træning i hjemmeplejen og besøg kan leveres over skærm.
Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere iHolbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.
I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune .
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- SMB Market RepHewlett-Packard A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Chauffører Fast og afløser til persontransport (Flextrafik) søges i hele Sjælland !!DALI PERSON TRANSPORT APS · Albertslund, AlbertslundView and apply
- DMR søger specialist i fugt, skimmel og svamp i MidtjyllandDansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø) · Silkeborg, SilkeborgView and apply
- Pædagogisk medarbejder søges til den sikrede behandlingsinstitution Grenen-Dalstrup, særligt sikret afdeling SydRegion Midtjylland · Grenaa, GrenaaView and apply
- Pædagog til Forårs-SFO 2027S/I Odense Privatskole · Odense NØ, Odense NØView and apply
- HR- og personelfovaltningskoordinator ved Bornholms RegimentSvanemøllens Kaserne · Rønne, RønneView and apply
- Nurse sought for Ophthalmology Clinic, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NView and apply
- Speciallæge til Ældresygdomme, Aarhus UniversitetshospitalRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Områdeleder for hjemme- og sygeplejen, Område land Holbæk Kommune
Holbæk Kommune · 4300 Holbæk