Opslag hos HARTMANN PACKAGING A/S

Location
Sønderjylland
Working hours
Full-time
Posted
16 October 2026
Category
Purchaser

About the job

Indkøber til Hartmann Technology i Tønder

Har du fingeren på pulsen, og kan du se dig selv som en del af en dansk operationel indkøbsafdeling i en international virksomhed?

Hos Hartmann Technology søger vi en dygtig indkøber til vores indkøbsafdeling på fabrikken i Tønder. Med dit engagement og din solide faglige baggrund skal du bidrage til at styrke vores indkøbsfunktion samt understøtte den service, vi yder til vores egne fabrikker og eksterne kunder verden over.

Hvem er vi?

Hartmann Technology er det globale teknologicenter for Hartmann Packaging A/S. Her udvikles og produceres maskiner, procesanlæg og hele produktionslinjer til fremstilling af æggebakker, både til egne fabrikker og til eksterne kunder på det globale marked.

Hartmann Technology er markedsledende på verdensplan inden for sit område og leverer størstedelen af de maskiner, der bruges til fremstilling af æggebakker. Hartmann Packaging A/S har en ledende markedsposition i en branche med store globale perspektiver på grund af udfasningen af plast i emballage.

Til hvilke opgaver?

Du vil få meget varierende opgaver, hvor du i en flad organisation skal støtte på tværs af afdelinger med indkøb, produktionsordrer og håndtering af reservedele. Der vil være løbende opfølgning på indkøbte varer samt leverandøropfølgning.

Du vil blandt andet være ansvarlig for

  • Indkøb, ordrebehandling og produktionsplanlægning
  • Prisopdatering og reklamationer
  • Oprettelse og vedligeholdelse af varer og styklister i vores ERP-system (M3)
  • Sikring af korrekt pris, leveringstid og mængde gennem løbende opfølgning og en struktureret arbejdsgang
  • Deltagelse i forskellige optimeringsprojekter

Hvem søger vi?

Som den ideelle kandidat til stillingen har du formodentlig én af følgende to profiler – eller en kombination af disse:

Du har en kommerciel uddannelse på bachelorniveau og har fået din første indsigt i indkøbsområdet gennem opgaver og/eller studiejobs.

Alternativt har du en anden relevant, kortere uddannelse og har herefter udviklet dig internt i en produktionsvirksomhed. Du har opbygget dine første års praktiske erfaring med alle operationelle indkøbsdiscipliner og er nu klar til en ny udfordring.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en produktionsvirksomhed og har en teknisk baggrund. Din indkøbsindsigt kan også være hentet fra handels- eller servicevirksomheder.

Personlige egenskaber

Vi søger en person, som ønsker at være med til at udvikle indkøbsfunktionen.

For at få succes i denne stilling er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende karakteristika:

  • Analytisk og struktureret – du ved, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvornår der bør foretages tilpasninger og/eller ændringer.
  • Detaljeorienteret og omhyggelig – du har styr på detaljerne i dit daglige arbejde og i aftalerne.
  • Resultatorienteret – du er målrettet i dit arbejde.
  • Omgængelig og samarbejdsorienteret – du sætter pris på gode kolleger og et godt samarbejde.
  • Gode kommunikationsevner – det falder dig naturligt at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk.

Hvad tilbyder vi?

Den forventede arbejdstid er 37 timer om ugen. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer og jobansvar. Dertil kommer en fordelagtig pensionsordning.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Manager Technical & Procurement Jesper Munk Düwel på telefon +45 23 39 75 27.

Du søger stillingen her på hjemmesiden. Vi glæder os til at modtage dit CV og din ansøgning.

Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Opslag hos HARTMANN PACKAGING A/S

HARTMANN PACKAGING A/S · Sønderjylland