Overlæge i Intern medicin: Lungesygdomme
8700 Horsens
- Location
- 8700 Horsens
- Company
- Region Midtjylland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 5 November 2026
- Application deadline
- 19 November 2026
- Category
- Overlæge
About the job
Vi søger en lungemedicinsk speciallæge med interesse og erfaring indenfor det telemedicinske område ved Medicinsk Afdeling Regionshospitalet Horsens til besættelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.
Medicinsk Afdeling søger efter en speciallæge i intern medicin: Lungemedicin. Vi søger en overlæge, der vil være med til at tage ledelse af og udvikle hele den lungemedicinske behandling i nærområdet med formålet at imødekomme sundhedsvæsenets ændrede krav. Dertil er der brug for en kollega der kan være med til at tage faglig ledelse af området for interstitielle lungesygdomme.
Vi søger dig, som har erfaring med TeleKOL og hjemmeNIV, og behandling af interstitielle lungesygdomme, og som har engagement og lyst til at være en del af det lungemedicinske fællesskab. Samtidig kan du, udover at være en dedikeret lungemediciner, også se dig selv som en bred intern mediciner, som bidrager til det faglige og sociale fællesskab på tværs af Medicinsk Afdeling.
Som overlæge i lungemedicin bliver du en del af sengeafsnittet, Medicinsk Sengeafsnit 1, som er et velfungerende sengeafsnit med 25 sengepladser. Her indlægges lungemedicinske- og gastroenterologiske specialepatienter og intern medicinske patienter. Afsnittet varetager bl.a high flow- og NIV-behandling af lungepatienter. Til sengeafsnittet er tilknyttet Medicinsk Dagafsnit og Diagnostisk Klinik, der varetager opfølgning og elektive udredningsforløb. Til sengeafsnittet er der tilknyttet faste speciallæger i lungemedicin, gastroenterologi og reumatologi.
Du får fast funktion i vores lungemedicinske klinik, hvor det lungemedicinske team aktuelt består af 4 speciallæger, 2 HU-læger og 5 specialiserede sygeplejersker og sekretærgruppe, som har et tæt og velfungerende tværfagligt samarbejde. Her arbejder vi med selvorganisering, der bla. betyder, at der er en kort vej fra idé til nye tiltag og beslutninger. Selvorganiseringen har skabt et involverende, dynamisk og attraktivt miljø, hvor alle lungemedicinske speciallæger påtager sig forskellige faglige, udviklingsmæssige og organisatoriske opgaver.
Du kan se funktionsbeskrivelsen her.
Vi søger en kollega som
- ønsker samarbejde og er stærk i relationen med andre.
- altid sætter patienten først.
- byder sig til i hverdagen og udviser initiativ i den fælles opgaveløsning.
- involverer sig i udvikling inden for det lungemedicinske felt og på tværs af Medicinsk Afdeling i tråd med Vælg Klogt og Sundhedsreformen.
- har interesse for at påtage sig ledelse af både faglig og organisatorisk karakter.
- er motiveret for at indgå i tætte tværfaglige teams.
- bidrager til det gode arbejdsmiljø både fagligt og socialt.
- har interesse for at uddanne yngre læger og sygeplejersker inden for lungeområdet.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med fokus på kollegialitet, trivsel og det gode arbejdsmiljø.
- en velfungerende speciallægegruppe, hvor det faglige fællesskab og samarbejde er prioriteret.
- en afdeling med fokus på balancen mellem drift, uddannelse og forskning.
- en flad ledelsesstruktur med gode muligheder for at få afprøvet og implementeret nye tiltag.
- en afdeling, hvor samarbejde tværfagligt, internt og eksternt, vægtes højt.
Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er en intern medicinsk afdeling med funktioner på Regionshospitalet Horsens og Skanderborg Sundhedscenter, og har i alt 45 sengepladser og årstidsvarierede sengepladser fra november til maj. Vi har fokus på sammenhængende patientforløb, tværfagligt samarbejde, høj faglig kvalitet, Vælg Klogt og rettidig palliation.
Vi varetager diagnostik, pleje og behandling inden for endokrinologi, lungemedicin, gastroenterologi/hepatologi, geriatri og reumatologi og med tilhørende ambulant funktion og uddannelseslæger inden for alle specialer. Medicinsk Afdeling har også tilknyttet Dialyseafsnittet, som drives i samarbejde med Nyremedicinsk Afdeling, AUH.
Regionshospitalet Horsens er et af Region Midtjyllands akuthospitaler. Akutte patienter modtages hovedsageligt via Akutafdelingen. De akutte hjertemedicinske patienter modtages dog direkte i Hjertemedicinsk Sengeafsnit.
Hospitalet indgår i klyngesamarbejde med Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner.
Undervisningsforpligtelse
Medicinsk afdeling er en uddannelsesafdeling, som uddanner læger på intro- og hoveduddannelse - heraf 3 hoveduddannelsesforløb i lungesygdomme. Herudover undervises studerende og Medicinsk Afdelings eget personale. Det forventes, at overlægen understøtter og deltager aktivt i de daglige supervisions- og uddannelsesopgaver og bidrager til et trygt og udviklende læringsmiljø.
Arbejdstilrettelæggelse
Overlægen deltager sammen med afdelingens øvrige speciallæger i stuegang i weekend og på helligdage både i medicinsk afdeling og som medicinsk læge i Akutafdelingen i dagtid.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse og aflønningen skal forhandles med relevant organisation.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Ansøgning
Ansøgning struktureres omkring speciallægens 7 roller, og der udfyldes skema til faglig bedømmelse. Ansøgning, CV og anden dokumentation uploades og fremsendes elektronisk.
Ansøgningsfrist den 19. november 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 7. december 2026
Yderligere information
Henvendelse til ledende overlæge Anita Rath Sørensen, tlf. 7842 6999 eller cheflæge Louise Wamberg, Tlf. 7842 6962 for yderligere oplysninger.
Læs om hospitalet og de aktuelle udviklingsprojekter på www.Regionshospitalet-horsens.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Er du vores nye nattevagt på Højbo?Højbo Friplejehjem · Herning, HerningView and apply
- Massør søges til fast firmaaftale i København VRaskRask.dk ApS · København V, København VView and apply
- Sygeplejerske til Dagkirurgisk Afsnit, Sjællands Universitetshospital, RoskildeRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeView and apply
- Lægesekretær/SAK til Klinik for Selvmordsforebyggelse, i GreveRegion Sjælland · Greve, GreveView and apply
- Sygeplejerske til Ø3. Psykiatrien ØstRegion Sjælland · Roskilde, RoskildeView and apply
- Oversygeplejerske til Afsnit for Multisygdomme, Medicin 2, Holbæk SygehusRegion Sjælland · Holbæk, HolbækView and apply
- Klinisk psykolog til Distriktspsykiatrien i MariboRegion Sjælland · Maribo, MariboView and apply
- Sikkerhedsmedarbejder til Sikkerhed og Drift, Driftsafdelingen, Midt- og Vestsjællands hospitalRegion Sjælland · Slagelse, SlagelseView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Overlæge i Intern medicin: Lungesygdomme
Region Midtjylland · 8700 Horsens