Projektchef til køb og salg af kommunale ejendomme
4600 Køge
- Location
- 4600 Køge
- Company
- Køge Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 6 November 2026
- Application deadline
- 1 December 2026
- Category
- Project manager
About the job
Vil du være med til at sætte dit præg på Køge Kommunes byudvikling gennem strategisk køb og salg af jord og ejendomme? Køge Kommune er i stærk udvikling inden for både bolig- og erhvervsområdet. Køb og salg af jord og ejendomme er et vigtigt redskab i kommunens byudvikling, og den strategiske jordpolitik er med til at sætte retning og sikre kvalitet i udviklingen af nye bolig- og erhvervsområder.
Som projektchef får du en central rolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete aftaler og sammenhængende processer. Du kommer tæt på både de strategiske beslutninger, de konkrete forhandlinger og den udvikling, der former fremtidens Køge.
Om stillingen Opgaven med køb og salg er organisatorisk forankret i Byg, Plan og Miljø med reference til afdelingschefen. De strategiske købs- og salgsaktiviteter sker i tæt samspil med teknik- og miljødirektøren samt kommunaldirektøren.
Du sikrer sammenhæng og fremdrift i arbejdet med køb og salg, fra de første strategiske overvejelser og forhandlinger til politisk behandling og endelig gennemførelse. Opgaverne spænder fra mindre ejendomme til større arealer i byudviklingsområder og omfatter ofte længerevarende og komplekse forløb.
Undervejs skaber du sammen med dine kolleger rammerne for en tydelig og konstruktiv dialog med de relevante interessenter.
Som projektchef får du det faglige ansvar for køb- og salgsområdet, som du driver og udvikler sammen med teamets to øvrige kolleger. Du skaber rum for løbende sparring, systematisk videndeling og udvikling af både den enkelte medarbejders og teamets samlede kompetencer. Du bringer kollegernes viden og erfaringer i spil og bidrager til fælles arbejdsmetoder og høj faglig kvalitet.
Din hverdag vil være præget af kontakt med mange forskellige samarbejdspartnere, herunder kommunens øvrige afdelinger og forvaltninger, offentlige og private grundejere, investorer, rådgivere og andre interessenter i kommunens udvikling. Strategi, samarbejde, koordinering, projektledelse, økonomi og jura er derfor nøgleord i stillingen.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- Forhandle om køb og salg af arealer og bygninger
- Udarbejde businesscases, udbudsmateriale og beslutningsoplæg
- Udarbejde sager til politisk behandling vedrørende køb- og salgsaktiviteter
- Opsøge og vedligeholde dialogen med potentielle købere og sælgere af bolig- og erhvervsgrunde
- Planlægge og gennemføre markedsdialog og målrettede markedsføringstiltag
- Koordinere sagsforløb med kolleger inden for Plan, Byg og Miljø og på tværs af kommunens øvrige afdelinger og forvaltninger
- Bidrage til udviklingen af Køge Kommune som en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune
- understøtte og styrke teamets faglige udvikling gennem sparring, videndeling og fælles udvikling af arbejdsmetoder.
Du har det faglige ansvar for køb og salg af jord og ejendomme. I byudviklingsprojekter løser du opgaven i tæt samarbejde med de ansvarlige for projekternes samlede udvikling. Dit ansvar omfatter købs- og salgsprocesserne, mens det overordnede faglige ansvar for byudviklingen, ligger hos den pågældende projektansvarlige. Sammen sikrer I, at køb, salg og aftalevilkår understøtter projekternes udviklingsmål.
Din profil Du har solid erfaring med køb og salg af fast ejendom og forstår samspillet mellem forretning, økonomi, jura og strategisk byudvikling. Du kan skabe overblik og prioritere i komplekse sagsforløb og trives med en bred kontaktflade til kolleger, grundejere, investorer og rådgivere.
Du motiveres både af at skabe konkrete resultater og af at gøre teamet stærkere gennem samarbejde og faglig sparring.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra både den offentlige og den private sektor, eksempelvis som projektleder med dokumenteret erfaring inden for køb og salg af fast ejendom. Det er samtidig vigtigt, at du har en veludviklet forretningsforståelse og blik for strategisk byudvikling.
Faglige kompetencer Vi lægger vægt på, at du
- har dokumenteret erfaring med køb og salg af jord og fast ejendom
- har erfaring fra en offentlig forvaltning og kendskab til kommunale og politiske beslutningsprocesser
- har en relevant faglig baggrund, eksempelvis som projektudvikler eller projektleder inden for by- og arealudvikling. Vi stiller ikke krav om en bestemt uddannelse
- har en juridisk baggrund eller let ved at sætte dig ind i relevant lovgivning og samtidig har økonomisk forståelse og flair for godt købmandskab
- interesserer dig for by- og arealudvikling og for, hvordan køb og salg kan understøtte kommunens strategiske mål.
Personlige kompetencer Vi lægger vægt på, at du
- møder samarbejdspartnere åbent og professionelt
- har forståelse for roller, processer og hensyn i en politisk styret organisation
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for den fælles opgaveløsning
- opbygger og vedligeholder stærke samarbejdsrelationer og netværk
- tager initiativ og arbejder vedholdende, også når et forløb bliver langvarigt eller komplekst
- følger systematisk op og sikrer, at sager og processer bliver afsluttet
- kommunikerer klart og tilpasser din formidling til forskellige målgrupper
- er nysgerrig på andres perspektiver og deler aktivt din viden, så teamet lærer af både erfaringer og nye problemstillinger
- bidrager aktivt til et godt kollegaskab.
Det tilbyder vi Vi tilbyder en stilling på fuld tid med stor faglig indflydelse og gode muligheder for personlig og faglig udvikling . Du får en hverdag, hvor du sammen med engagerede kolleger kan gøre en konkret forskel på et område med stor politisk bevågenhed og betydning for kommunens udvikling.
Du får samtidig mulighed for at opbygge et bredt netværk både internt i kommunen og blandt markedets aktører.
Vi er en afdeling med 70 medarbejdere og en travl hverdag med mange forskellige opgaver. Vi hjælper hinanden på tværs af opgaver og fagligheder og lægger vægt på et godt kollegaskab, faglig sparring og en fleksibel arbejdsform. Hos os møder du en åben, uformel og humoristisk omgangstone.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Sådan søger du Send din ansøgning via »Søg stillingen«, og vedhæft dit CV og eventuelle referencebilag.
Ansøgningsfrist: den 1. december 2026 kl. 23:59.
Første samtalerunde afholdes 9. december og anden samtalerunde den 16. december. Mellem de to samtaler indgår en test og en samtale med en konsulent
Tiltrædelse: den 1. februar 2027 eller efter nærmere aftale.
Læs mere om Køge Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen på www.koege.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Projektleder og underviser til Videnskab & samfund på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KView and apply
- Vi søger en engageret sygeplejerske med erfaring til Stenløse hjemme- og sygeplejeEgedal Kommune · Stenløse, StenløseView and apply
- Laborant til Sektion for Agerlandets Biodiversitet, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Tjele, TjeleView and apply
- Naturfaglig udskolingslærer til BramsnæsvigskolenLejre Kommune · Ejby, EjbyView and apply
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedView and apply
- Ønsker du at gøre en forskel for borgere med inkontinens? Så søger vi i Kalundborg Kommune nu en kontinenssygeplejerskeKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgView and apply
- Molecular Microbiology and Microbial Genomics Technician - DTU Chemical EngineeringDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Regnskabskonsulent (kreditor)til RegnskabsserviceRegion Sjælland · Sorø, SorøView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Projektchef til køb og salg af kommunale ejendomme
Køge Kommune · 4600 Køge