Sygeplejerske søges til EDEN-plejehjemmet Kristiansgården

Aarhus Kommune

8330 Aarhus

Location
8330 Aarhus
Working hours
Full-time
Posted
5 November 2026
Application deadline
23 November 2026
Category
Nurse responsible for general care

About the job

Om jobbet

Kunne du tænke dig at blive en del af Kristiansgården – et mindre plejehjem med 24 beboere, stærke faglige fællesskaber og engagerede kollegaer?

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst, hjerte og faglighed til sammen med os at skabe de bedste rammer for et godt liv for beboerne på Kristiansgården. Du bliver en del af et allerede velfungerende medarbejderteam, hvor faglighed, samarbejde og omsorg går hånd i hånd.

Erfaring fra ældreområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du har de faglige og personlige kompetencer, der skal til for at skabe tryghed, trivsel og gode rammer for beboerne. Vi søger dig, der har lyst til at bringe din faglighed i spil og blive en aktiv del af vores fælles udvikling.

På Kristiansgården er vi et team, hvor alle bidrager med noget værdifuldt. Vi går på arbejde, fordi vi holder af vores fag, vores beboere og hinanden – og fordi vi ved, at vores indsats gør en forskel. Vi hjælper

hinanden, deler vores viden og spiller hinanden gode. Vi er fleksible i vores opgaveløsning og finder sammen de løsninger, der giver bedst mening for beboerne og hverdagen i huset.

Beboerne er omdrejningspunktet for vores arbejde, og vi vægter et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, tillid og faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen. Det forventer vi også, at du bidrager aktivt til.

Stillingen er placeret inden for det døgndækkede område. Du vil primært arbejde i dagvagt, men aftenvagter kan forekomme, eksempelvis i forbindelse med faglig sparring og understøttelse af aftenvagterne. Du skal forvente at arbejde ca. 5-8 weekender om året.

Din profil

Vi søger en sygeplejerske, der brænder for at skabe trygge rammer og en god hverdag for vores beboere. Du har lyst til at bringe din faglighed, dine idéer og dine perspektiver i spil og bidrage til, at vi sammen udvikler et plejehjem, hvor beboernes liv, ønsker og behov er i centrum.

Vi lægger særligt vægt på, at du

  • Yder daglig sygepleje og omsorg med høj faglighed og kvalitet. Du arbejder grundigt, struktureret og med blik for både detaljen og det samlede beboerforløb.
  • Varetager den sundhedsfaglige funktion og bidrager til, at indsatser tilrettelægges og udføres fagligt forsvarligt.
  • Er nysgerrig, samarbejdsorienteret og åben overfor forandringer og nye måder at udvikle praksis på.
  • Bidrager til at styrke og udvikle medarbejdernes kompetencer gennem sparring, vejledning og undervisning.
  • Faciliterer faglige møder om personcentreret omsorg, hvor medarbejdernes refleksioner og perspektiver bidrager til udvikling af praksis.
  • Går forrest i arbejdet med triagering og har en central rolle i faglige vurderinger, opfølgning og relevante handlinger.
  • Brænder for kvalitetsarbejde og udvikling af praksis inden for dokumentation, medicinhåndtering, borgersikker sygepleje og patientsikkerhed
  • Har blik for den daglige drift og kan skabe sammenhæng mellem beboernes behov, medarbejdernes kompetencer og de tilgængelige ressourcer.
  • Motiveres af faglig og personlig udvikling og trives med at have indflydelse på egen arbejdsdag.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra ældreområdet og et godt klinisk blik, som du har lyst til at bringe i spil. Erfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har fagligt engagement, lyst til at udvikle praksis og evne til at understøtte medarbejderne i deres arbejde.

Derfor skal du vælge os

Vi sætter den faglige barre højt og vi følger aktivt med i den digitale udvikling. Vi byder velkommen til alt, der kan bidrage positivt for beboerne. Sammen skal vi turde at tænke nyt og ud af boksen.

Medmenneskelighed er en integreret del af hverdagen. Hos os skal det være rart at være. Det skal være et hjem, hvor vi selv kunne tænke os at bo. Er ønsket en bustur, så kører vi. Har beboeren behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os sammen.

Vi arbejder tværfagligt og rehabiliterende i vores arbejde med afsæt i beboernes ønsker. Som sygeplejerske vil du få en nøglerolle i at udvikle en god læringskultur, hvor social- og sundhedspersonalet, terapeuter og sygeplejerske mødes, reflekter og sparrer fagligt med hinanden.

Her er der et godt arbejdsmiljø, med indflydelse på eget arbejde og hvor der fra starten fokuseres på den gode introduktion. Du vil blive betragtet som en vigtig medspiller.

Selvom vi ligger lidt uden for Århus, så går bus 100 næsten lige til døren og det samme gør letbanen, så det bliver ikke meget nemmere

Om afdelingen

Kristiansgården er et mindre plejehjem i Beder med fællesskab, hjertevarme og hjemlighed.

Som ny beboer på Kristiansgården vil du hurtigt mærke, hvordan vi hver dag har fokus på, at vi er her for beboerne. Vi tager udgangspunkt i den enkeltes trivsel og individuelle behov for dagen, da det er vigtigt for os, at beboerne mærker en mening og medindflydelse i dagligdagen.

Det gør noget helt særligt for fællesskabet på Kristiansgården, at vi er et mindre plejehjem. Alle – både beboere og medarbejdere – kender hinanden, og vi gør meget ud af at have et fællesskab med hinanden. Vi er kendt for en god og imødekommende stemning, der emmer af hygge og hjemlighed.

Her er duft af hjemmebag, blomster på bordene, morgensang i spisestuen og vi får jævnligt besøg af kæledyr og byens børn. Vi følger årstidernes skiften tæt både på ture ud af huset, fra vinduerne og i vores skønne have.

Vi er et Eden Alternative © registreret plejehjem. Konkret betyder det, at vi har fokus på trivsel og velvære hos både beboere og ansatte. På Kristiansgården er vi sammen om den gode hverdag. Beboerne er inddraget i beslutninger og planlægning, og vi går langt for, at det de ønsker, er det, der sker. Er ønsket en bustur, så kører vi. Har en beboer behov for nærvær og tilstedeværelse, så sætter vi os.

Kristiansgården har 24 boliger, som alle har egen have. Vi har en stor fælles spisestue i forlængelse af et køkken. Den varme mad serveres til middag, hvor ernæringsassistenterne sammen med personalet er med til at servere og nyde maden. Så kan vi samtidig få en snak om livretter og madønsker til andre dage - vi sætter ka' li' mad i fokus.

Vi har et godt samarbejde med lokalsamfundet i Beder og er beriget med skønne frivillige, som er med til at skabe stjernestunder for Kristiansgårdens beboere. Børnehaver og skoleklasser inviteres på besøg og vi nyder, hvordan mødet mellem generationer skaber glæde for både ung og gammel.

Som forstander er jeg stolt af at mærke, hvordan der hver dag er plads til den enkelte beboer og dennes ønsker og behov. Vores fællesskab, hjertevarme og hjemlighed gør Kristiansgården til et plejehjem, hvor livet hver dag kan leves

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes tiltrådt den 01.01.2027.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Forstander Sanne Aslak tlf. 41855020 eller [email protected] . Du er også meget velkommen til at tage kontakt hvis du ønsker at komme på besøg og se Kristiansgården.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning .

Ansøgningsfristen er den 23.11.2026.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 25.11.2026, tidspunkt: kl. 8 – 12.00

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Sygeplejerske søges til EDEN-plejehjemmet Kristiansgården

Aarhus Kommune · 8330 Aarhus