Uddannelsesansvarlig sygeplejerske til SOSU-området i Hjemmeplejen Vanløse, Brønshøj og Husum (VBH)

Københavns Kommune

2400 København

Location
2400 København
Working hours
Full-time
Posted
5 November 2026
Application deadline
29 November 2026
Category
Nurse responsible for general care

About the job

Vil du være med til at uddanne fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere?

Vores nuværende uddannelsesvejleder går på pension, og derfor søger vi en ny uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

Hvis du brænder for læring, samarbejde og udvikling – og motiveres af at gøre en forskel for elever i deres første møde med praksis – så kan det være dig, vi leder efter.

Din rolle

Som uddannelsesansvarlig får du en central rolle i at sikre gode læringsforløb for vores SOSU-hjælper- og SOSU-assistentelever. Du er bindeled mellem elever, oplæringsvejledere, ledelse og uddannelsesinstitutioner og er med til at skabe de bedste rammer for læring i praksis.

Du kommer til at arbejde både strategisk og praksisnært – fra planlægning af elevforløb til sparring med vejledere og støtte til elever, der har brug for ekstra hjælp undervejs.

Dine opgaver

Dine vigtigste opgaver vil blandt andet være at

  • have overblik over elevoptag og praktikpladser
  • fordele elever på enhederne og sikre gode oplæringsforløb
  • omsætte uddannelsesordninger til praksis i hjemmeplejen
  • sparre med oplæringsvejledere i distrikterne

Derudover vil du introducere nye tiltag i uddannelserne til ledere og oplæringsvejledere og bidrage til udviklingen af deres vejledningskompetencer.

Du samarbejder tæt med oplæringsvejledere, gruppeledere og Uddannelse København og er med til at håndtere udfordringer, der kan opstå i individuelle elevforløb. Som en del af rollen planlægger og faciliterer du også forskellige læringsaktiviteter for både elever og oplæringsvejledere.

Om dig

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske
  • har pædagogisk efteruddannelse eller anden relevant efteruddannelse
  • har erfaring med vejledning af elever eller studerende

Derudover er du en tydelig formidler, som kan kommunikere med både elever og ledere. Du arbejder struktureret og selvstændigt og trives i en rolle, hvor du både koordinerer, udvikler og samarbejder med mange forskellige fagpersoner. Samtidig møder du eleverne med empati og forståelse – også når de oplever udfordringer i deres uddannelsesforløb.

Om arbejdspladsen

I Hjemmeplejen VBH er vi omkring 300 medarbejdere fordelt på flere faggrupper, hvor hovedparten er SOSU-medarbejdere.

Du vil dele kontor med vores uddannelsesansvarlige for sygeplejerskeuddannelsen, hvilket giver gode muligheder for faglig sparring og samarbejde om læringsaktiviteter på tværs af uddannelser.

SOSU-eleverne er ansat gennem Uddannelse København, som bliver en vigtig samarbejdspartner for dig. Her indgår du samtidig i et netværk med andre uddannelsesansvarlige i kommunen og får mulighed for at deltage i faglige arrangementer og kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med kontor i Sundhedshuset i Vanløse.

Vi håber, du kan starte 1. februar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Du bliver ansat efter gældende overenskomst, og lønnen forhandles ud fra erfaring og kvalifikationer.

Ved ansættelse indhenter vi straffeattest og børneattest.

Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden

Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om referencetjek her .

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Bonde Jørgensen på 21 76 32 41.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 29. november 2026

Vi holder samtaler 4. december 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk .

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Uddannelsesansvarlig sygeplejerske til SOSU-området i Hjemmeplejen Vanløse, Brønshøj og Husum (VBH)

Københavns Kommune · 2400 København