Udviklingskonsulent med særligt fokus på dagplejen

Brøndby Kommune

2605 Brøndby

Location
2605 Brøndby
Working hours
Full-time
Posted
5 November 2026
Application deadline
1 December 2026
Category
Udviklingskonsulent

About the job

Vil du være med til at udvikle dagplejen og gøre den endnu mere attraktiv for både dagplejere og børnefamilier i Brøndby kommune?

Brænder du for udvikling af dagtilbudsområdet, og har du lyst til at omsætte politiske ambitioner, faglig viden og data til konkrete initiativer, der gør en forskel i praksis?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en udviklingskonsulent med særligt fokus på dagplejen, som kan være drivkraft i arbejdet med at styrke rekrutteringen til dagplejen og øge børnefamiliers kendskab til dagplejen i Brøndby Kommune.

En central rolle i udviklingen af dagplejen

Med budgetforliget for 2027-2030 har Kommunalbestyrelsen afsat midler til at styrke indsatsen for rekruttering til dagplejen og til at øge oplysningen om dagplejen blandt børnefamilier.

Som udviklingskonsulent bliver du tovholder på denne indsats. Du får dermed en central rolle i at omsætte Kommunalbestyrelsens ambitioner til konkrete initiativer – fra analyse og idéudvikling til implementering, opfølgning og politisk afrapportering.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen i dagplejen, øvrige konsulenter på dagtilbudsområdet samt relevante samarbejdspartnere og interessenter.

Dine primære opgaver vil være

  • Tilrettelægge og drive processen for opfølgningen på budgetforliget med fokus på dagplejen.
  • Identificere udviklingsbehov og udarbejde forslag til initiativer, der kan gøre det mere attraktivt at blive dagplejer i Brøndby Kommune.
  • Udvikle forslag til, hvordan børnefamiliers kendskab til og interesse for dagplejen kan øges.
  • Følge udviklingen i rekrutteringen til dagplejen og forældrenes ansøgninger.
  • Udarbejde afrapportering til Børne- og Skoleudvalget om de initiativer, der sættes i gang, og om udviklingen på området.
  • Samarbejde bredt på dagtilbudsområdet med implementering af politiske beslutninger og kommunale strategier med rød tråd til de kommunale tilsyn i samarbejde med det øvrige konsulentteam samt souschef og chef for dagtilbudsområdet.

Vi leder efter dig, der

  • Har en relevant videregående uddannelse og en solid interesse og erfaring med dagtilbudsområdet.
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation og forståelse for samspillet mellem politik, administration og praksis.
  • Har kendskab til dagtilbudsloven, den styrkede pædagogiske læreplan samt kommunale rammer for kvalitetsudvikling og tilsyn.
  • Har erfaring med udviklingsarbejde, projektledelse, procesfacilitering og implementering.
  • Er stærk i samarbejdet med forskellige fagligheder og kan skabe fremdrift i komplekse processer.
  • Har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner og kan målrette din kommunikation til forskellige modtagere og samarbejdspartnere.

Om stillingen

Stillingen er placeret i Dagtilbudsforvaltningen i Brøndby Kommune og refererer til souschef for dagtilbudsområdet Camilla Wessman. Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse 1.2.2027.

Ansøgningsfrist: 1.12.2026

Ansættelsessamtaler: 17.12.2026

Arbejdssted: Brøndby Kommunes rådhus, Parkalle 160, Brøndby

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef for dagtilbudsområdet Camilla Wessman på [email protected]

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Udviklingskonsulent med særligt fokus på dagplejen

Brøndby Kommune · 2605 Brøndby