Vil du arbejde med relationer? Bliv sygeplejerske i vores Retspsykiatriske Opsøgende Team

Region Hovedstaden

2100 København

Location
2100 København
Working hours
Full-time
Posted
4 November 2026
Application deadline
18 November 2026
Category
Nurse responsible for general care

About the job

Vil du være en del af et engageret team og bidrage med dine kompetencer i et spændende speciale?

Vi søger en dygtig og selvstændig sygeplejerske til Retspsykiatrisk Opsøgende Team.

Hos os får du udgående arbejde, hvor du kommer i dybden med lange vedvarende kontakter til patienter, i et velfungerende, erfarent, samarbejdende og veluddannet team.

Teamet hører under den retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Center Sct. Hans og varetager den ambulante behandling for retspsykiatriske patienter bosiddende i København og på Frederiksberg.

Lidt om jobbet og dine ansvarsområder

En af vores centrale opgaver er at hjælpe og støtte patienterne til at mestre et så selvstændigt liv som muligt. Vores indsats bygger i høj grad på at opbygge en tillidsskabende kontakt og inddrage relevante samarbejdspartnere og pårørende. Vi arbejder ud fra modellen for ACT med et fokus på at være udgående, opsøgende, fleksible og vedholdende.

I teamet har vi behandlingsansvaret for 80 patienter, størstedelen med diagnoser indenfor det skizofrene spektrum, og de er som oftest tilknyttet teamet i flere år.

Patienternes problemstillinger er kendetegnet ved høj kompleksitet, og det er ofte en krævende opgave at hjælpe dem, da motivationen for behandling kan være ringe, og de kan have vanskeligheder med at begå sig socialt. Dertil har de en lang og risikofyldt kriminalitetsportefølje og som oftest også et misbrug. Som team har vi derfor et særligt fokus på at mindske risiko for sygdoms tilbagefald og fornyet kriminalitet.

Om jobbet udtrykker en kollega

”Det er netop den udfordrende opgave og den lange vedvarende kontakt, der gør, at man oplever at bruge sine kompetencer fuldt ud, hvilket er meget tilfredsstillende. Derudover oplever vi stor patienttilfredshed og gode resultater med det langvarige relationelle arbejde”.

Et spændende job, selvstændighed og faglig sparring

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job med engagerede kolleger og en høj grad af selvstændighed. I det daglige vil der være mulighed for faglig sparring med dine erfarne sygeplejerskekolleger, dertil vil der løbende være mulighed for at deltage i intern undervisning, supervision og relevante kurser.

Dit team

Vi er 14 i teamet fordelt på 6 sygeplejersker, en psykolog, en socialrådgiver, en lægesekretær, en afsnitsledende overlæge, en overlæge, en sikkerhedsassistent og en teamleder.

Sygeplejerskerne fungerer som primære kontaktpersoner og flere har specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje eller retspsykiatri. Du kommer derfor ind i et fagligt fællesskab med et højt fagligt niveau. Vi har et godt samarbejde i teamet og er gode til at hjælpe hinanden.

Vores forventninger til dig

  • Du er autoriseret sygeplejerske.
  • Du er fleksibel og selvstændig.
  • Du er lyttende og forstående overfor patienterne samt tydelig og respektfuld i din kommunikation.
  • Du formår at være vedholdende og udholdende i kontakten trods afvisning fra patienterne.
  • Du er reflekteret og kreativ i din tilgang til patienternes problematikker.
  • Du søger et godt fagligt samarbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og RLTN med lønindplacering som sygeplejerske.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Du ansættes i blandede vagter med primært dagvagter.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Vi ser frem til at høre fra dig

Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores ambulante team.

Søg via link senest 18. november 2026 ved at uploade CV sammen med din ansøgning. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.

Har du spørgsmål eller brug for mere information, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Elisabeth Myhre på 21 45 58 62 eller [email protected].

Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelser.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Vil du arbejde med relationer? Bliv sygeplejerske i vores Retspsykiatriske Opsøgende Team

Region Hovedstaden · 2100 København