Ambitiøse medarbejdere til arbejdet med de store velfærdsområder i Økonomi- og Indenrigsministeriet
1061 København K
- Lokation
- 1061 København K
- Virksomhed
- Økonomiministeriet
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 30. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Kategori
- Embedsmand
Om jobbet
Vi søger nye kollegaer i et af de helt centrale ministerier på Slotsholmen. Vil du være med til at drive og forme regeringens udviklings- og reformpolitik i den offentlige sektor, og interesserer du dig for styringen og udviklingen af kommuner og regioner? Så kan en stilling i kontoret for økonomiforhandlinger og velfærdsøkonomisk analyse i Økonomi- og Indenrigsministeriets departement være noget for dig.
Om stillingen
Vi søger dygtige generalister, som motiveres af arbejdsopgaver med stor betydning for samfundsudviklingen og indretningen den offentlige sektor. Du får i stillingen mulighed for at udvikle dig selv og din karriere i et ministerium, der har en helt central rolle i rådgivningen og planlægningen af regeringsarbejdet og de store velfærdsøkonomiske dagsordener.
Som medarbejder i kontoret for økonomiforhandlinger og velfærdsøkonomisk analyse kommer du ind i maskinrummet med at omsætte vigtige politiske dagsordener til virkelighed. Kontoret har bl.a. ansvar for at forberede og gennemføre økonomiforhandlingerne med KL og Danske Regioner samt en koordinerende rolle i politik- og reformudviklingen på en række af de store velfærdsområder i kommuner og regioner. Det sker i tæt samarbejde med øvrige relevante ministerier.
Din konkrete opgaveportefølje vil blive tilrettelagt i dialog med dig med blik for dine interesser, kompetencer og erfaring. Du vil blive en del af et hold, der sætter stærk faglighed, engagement, godt humør og samarbejde højt.
Som ny medarbejder i kontoret vil du bl.a. kunne
- få en central rolle i forberedelsen og gennemførslen af de årlige økonomiforhandlinger, der fastsætter kommunernes og regionernes samlede økonomi og centrale udviklingsspor.
- bidrage til politikudvikling og økonomisk politik på velfærdsområderne, herunder på social- og sundhedsområdet.
- bistå med udarbejdelse af analyser og beslutningsoplæg om udvikling, modernisering og fornyelse af den offentlige sektor.
- understøtte den løbende regeringskoordination og ministerbetjening i et centralt placeret ministerium.
- få en bred kontaktflade internt og på tværs af ministerier med mulighed for at opbygge gode relationer.
Om os
Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, højt engagement og plads til nytænkning. Vi lægger stor vægt på at løfte opgaverne som et hold – særligt når arbejdet til tider vil foregå i et højt tempo. Holdånd og samarbejde med kollegerne en derfor en bærende værdi for os, og vi lægger stor vægt på at have en læringskultur, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden. Du vil blive en del af et kontor, der består af en kontorchef, ni akademiske medarbejdere og to studenter.
Økonomi- og Indenrigsministeriet er et lille departement med ca. 130 ansatte, hvor vi kender hinanden og samarbejder på tværs af huset og har stort fokus på trivsel, fællesskab og udvikling. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og forstår, at vores medarbejdere har forskellige behov for fleksibilitet i hverdagen. Onsdag morgen er der fællessang for dem, der har lyst, og derudover har vi en aktiv personaleforening, der bidrager til fællesskabet på tværs af huset.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse (cand.polit., cand.oecon. cand.scient.pol. eller lignende). Derudover er det vigtigt for os, at du:
- er en holdspiller, tillidsfuld og ordentlig i dit samarbejde med andre.
- er en faglig og analytisk stærk profil og nysgerrig. Vi lægger vægt på, at du både formår at se de store sammenhænge og at gå i detaljen.
- er ambitiøs, dedikeret, initiativrig og trives med en travl samt afvekslende hverdag.
- følger med i og forstår samfundsøkonomiske udfordringer, og du kan identificere mulige løsninger.
- har lyst til at lære og udvikle dig.
Du kan både være nyuddannet eller have nogle års erfaring.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Stillingerne er på fuld tid med tiltrædelse efter nærmere aftale. Vi prioriterer at finde de rette kandidater og er derfor fleksible i forhold til tiltrædelsestidspunktet.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Hertz Kristensen ([email protected] / 5164 7750).
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 18. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 47 og 48.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Kundeansvarlig - B2B SaaSVendortell · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- Medarbejder med ambitioner til økonomistyring i AnkestyrelsenAnkestyrelsen · København SV, København SVSe og ansøg
- KonsulentkoordinatorSvanemøllens Kaserne · Karup J, Karup JSe og ansøg
- Centerkoordinator til Nordic Humanities Center på Københavns UniversitetKøbenhavns Universitet · kbh, kbhSe og ansøg
- E-handelskonsulent til Koncern IndkøbKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Vil du bruge din faglighed til at træffe afgørelser, der gør en forskel? SIRI søger akademiske sagsbehandlereValby SIRI · København, KøbenhavnSe og ansøg
- AC-fuldmægtig til systemforvaltning, automatisering og AI i SDU UddannelseSyddansk Universitet · Odense M, Odense MSe og ansøg
- Tilsyns-kollega med interesse i vandforsyning, fysisk sikkerhed og cybersikkerhedMILJØSTYRELSEN · Odense C, Odense CSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- P-vagt søges til København CentrumOparko A/SSe og ansøg
- P-vagt søges til København CentrumOparko A/SSe og ansøg
- P-vagt søges til Horsens omegnOparko A/SSe og ansøg
- Salgsudviklingsrepræsentant - SDRVendortell · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- VIA-kantinen på Campus Aarhus N søger en faglært kok, cater eller ernæringsassistent til et barselsvikariat fra 1. januar til 31. december 2027Professionshøjskolen VIA University College · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- VIA-kantinen på Campus N søger en faglært kok, cater eller ernæringsassistent til en fast stillingProfessionshøjskolen VIA University College · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Økonomimedarbejder med blik for hele sekretariatet i StudenterrådgivningenStudenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i en højintensiv afdeling?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Ambitiøse medarbejdere til arbejdet med de store velfærdsområder i Økonomi- og Indenrigsministeriet
Økonomiministeriet · 1061 København K