Analytiske konsulenter til styring af det specialiserede socialområde – udsatte børn og voksenområdet
2300 København
- Lokation
- 2300 København
- Virksomhed
- KL
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 3. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 17. november 2026
- Kategori
- Specialkonsulent
Om jobbet
Vil du være med til at styrke kommunernes styring af det specialiserede socialområde? Har du en stærk analyseprofil, og kan du omsætte data og komplekse problemstillinger til klare beslutningsgrundlag og handling? Så er du måske vores nye kollega i KL's Økonomiske Sekretariat.
Det specialiserede socialområde er en af kommunernes største styringsudfordringer. Udgifterne udvikler sig, borgernes behov er komplekse, og kommunerne skal løbende træffe vanskelige prioriteringer på et område med stor betydning for både den enkelte borger og den samlede kommunale økonomi. Det stiller høje krav til sammenhængen mellem faglig indsats, økonomi, kapacitet og resultater.
Vi søger en kollega, der vil arbejde tæt sammen med kolleger i kontoret, fagkontorene i KL og i særdeleshed kommunerne om at udvikle styringen og skabe bedre grundlag for politiske og ledelsesmæssige beslutninger. Du skal kunne mestre store datamængder og analyser til at identificere mønstre, forklare drivkræfter og pege på konkrete handlemuligheder. Samt oversætte, hvad resultaterne betyder i praksis, så de kan føre til prioritering, forandring og handling. Det er derfor også en fordel, hvis du har kendskab til den kommunale praksis.
Din hverdag
KL's Økonomiske Sekretariat arbejder med kommunernes økonomiske, styringsmæssige og ledelsesmæssige dagsordener. I denne stilling får du et særligt fokus på det specialiserede socialområde og på at udvikle viden og løsninger, der kan styrke kommunernes styring på tværs af økonomi, faglighed og borgernes behov.
Du får en central rolle i et tæt samarbejde med kolleger, KL's fagkontor og kommunerne. Du skal afdække styringsudfordringer, udvikle og udarbejde relevante analyser og skabe beslutningsgrundlag, som kan bruges af både administrative og politiske ledelser. Du skal kunne bevæge dig sikkert fra data og metode til fortolkning og anbefalinger - og være optaget af, hvordan ny viden bliver anvendt og gør en forskel i kommunernes praksis.
Dine opgaver vil bl.a. være at
- Analysere udviklingen på det specialiserede socialområde med et stærkt greb om data, metode og komplekse problemstillinger og identificere de væsentligste økonomiske og styringsmæssige drivkræfter
- Arbejde tæt sammen med kolleger i kontoret og kommuner om at afdække udfordringer, behov og muligheder for en stærkere styring - med blik for samspillet mellem faglige hensyn, økonomi og kommunale beslutningsprocesser
- Udvikle databaserede analyser, ledelsesinformation og beslutningsgrundlag, der understøtter kommunale prioriteringer
- Omsætte faglig viden og analyseresultater til klare konklusioner, anbefalinger og konkrete handlemuligheder, der kan styrke kommunernes styring og prioritering
- Facilitere faglige og strategiske drøftelser med kommuner og samarbejdspartnere, opbygge samarbejde og udfordre konstruktivt, så I skaber fælles retning og fremdrift
- Formidle komplekse sammenhænge klart og målrettet, så de bliver forståelige, relevante og anvendelige for faglige, administrative og politiske målgrupper
- Tage selvstændigt ansvar for at drive egne opgaver og processer fremad og bidrage med idéer til nye aktiviteter og løsninger
- Indgå i en afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver og tæt dialog med landets kommuner og andre relevante aktører - både i og uden for huset, fx ved kommunebesøg og konferencer
Vi søger en stærk analyseprofil, der kan omsætte viden til handling
Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., cand.scient.adm. eller tilsvarende, og gerne 2-3 års relevant erfaring fra en kommune, et konsulenthus, en interesseorganisation eller centraladministrationen. Du behøver ikke kende alle dele af det specialiserede socialområde på forhånd, men du skal have lyst til at forstå områdets dynamikker og bidrage til at udvikle styringen sammen med kommunerne.
Et engageret kontor med høj faglighed og reel indflydelse
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor ambitionerne er høje, og hvor du får mulighed for at arbejde med dagsordener, der har betydning for hele den kommunale sektor. Vi tilbyder et udfordrende og afvekslende job med stor mulighed for at præge egne opgaver og sætte retning i samarbejde med dygtige kolleger.
Vores arbejdsform er præget af sparring, teamwork og et stærkt fælles engagement i de kommunale dagsordener. Tonen er uformel, samarbejdet tæt, og der er plads til både faglige diskussioner og godt kollegaskab i en hverdag med højt tempo.
Vi tilbyder et spændende job i en af Danmarks største interesseorganisationer, hvor du får mulighed for at arbejde tæt på både udvikling, beslutningsprocesser og kommunale prioriteringer - og hvor du samtidig kan udvikle dig både fagligt og personligt.
Det praktiske
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning tirsdag d. 17. november 2026
Vi håber på at kunne byde vores nye kollega velkommen 1. januar 2027 eller snarest muligt herefter.
Der afholdes løbende samtaler. Der kan blive gennemført test eller case mellem 1. og 2. samtale, ligesom der forud for ansættelse indhentes referencer.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Er du nysgerrig på at høre mere?
Så kontakt kontorchef Jane Møller Pedersen ([email protected], 3370 3836) for yderligere information.
KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.
KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.
Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/karriereunivers/forside
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Expert in qubit control and readout for cryostat-based experimentsKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- Lab manager / senior consultant at the Center for Biomedical Quantum SensingKøbenhavns Universitet · Kbh. Ø, Kbh. ØSe og ansøg
- Kan du få træerne til at vokse ind i himlen?Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø · Tønder, TønderSe og ansøg
- Assisterende sikkerhedsofficerSvanemøllens Kaserne · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sagsbehandler til implementering af brigadens luftværnskapacitetSvanemøllens Kaserne · København K, København KSe og ansøg
- Specialkonsulent til koordinering af afledt drift fra anlægsprojekter og udvikling af systemværktøj i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune (toårig projektansættelse)Københavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Vil du være med til at omsætte tilskudsordninger til digitale løsninger og være bindeleddet mellem IT, forretningen og vores leverandører?MILJØSTYRELSEN · Glostrup, GlostrupSe og ansøg
- Direktionskonsulent - vær med til at skabe grundlaget for de vigtige beslutningerFaxe Kommune · Haslev, HaslevSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Lektor i børns og unges trivselAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Adjunkt eller lektor i socialt arbejde og organisering af sociale ydelserAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstSe og ansøg
- Pædagogmedhjælpere søges til Børnehuset NyrupCenter for Børn, Unge og Familier · Kvistgård, KvistgårdSe og ansøg
- Sæt dit faglige aftryk på Aarhus ReWater – Teknik og Miljø søger en erfaren sagsbe-handler til spildevandsområdetAarhus Kommune · Brabrand, BrabrandSe og ansøg
- Gandrup Skole søger læsevejleder og dansklærerwww.aalborg.dk · Gandrup, GandrupSe og ansøg
- Platform engineer til Statens IT – udvikling og drift af større IT-løsningerStatens It · Ballerup, BallerupSe og ansøg
- Sælg brændte mandler ✨ - Sjovt vinter job for dig🎄✨Bubblewow · København K, København KSe og ansøg
- Kofoeds Skole søger 2 socialpædagoger til bofællesskab for ungeKofoeds Skole · Københavns, KøbenhavnsSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Analytiske konsulenter til styring af det specialiserede socialområde – udsatte børn og voksenområdet
KL · 2300 København