Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret
2750 Ballerup
- Lokation
- 2750 Ballerup
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 60.803 kr./md. (DST 2025) — se lønguiden
- Opslået
- 28. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 11. november 2026
- Kategori
- IKT-systemarkitekt
Om jobbet
Brænder du for at omsætte komplekse tekniske krav til fremtidssikrede løsningsdesigns – og trives du i skæringspunktet mellem arkitektur, sikkerhed og forretning?
Så er det måske dig, der skal være med på holdet i vores program for digital og operativ transformation og bidrage til en af landets vigtigste, samfundskritiske opgaver.
Om os
Det koncernfælles program for Digital og Operativ Transformation (DOT) blev etableret medio 2025 og skal bygge fundamentet for fremtidens datacentriske forsvar.
Forsvaret står overfor én af landets største applikationstransformationer, som over de næste år skal sikre en bedre IT- og dataunderstøttelse af Forsvarets operative enheder såvel som af virksomhedsstyringen i koncernen.
Applikationstransformationen er den del af Forsvarets samlede digitale transformation, der moderniserer systemlandskabet herunder applikationsporteføljen. Det er en meget stor styringsopgave i såvel indhold som antal, hvor applikationer skal flyttes til Forsvarets nye, cloud-baserede IT-infrastruktur.
Du bliver en del af kontoret for Applikationstransformation i søjlen Eksekvering. Din sektion har ansvaret for at gennemføre transformation af Forsvarets eksisterende IT-fagsystemer og applikationer til ny infrastruktur (Digital Backbone).
Eksekvering udgør sammen med Forretning hovedsporene i programmet. Dertil kommer et programsekretariat.
Om stillingen
Som applikationsarkitekt bliver du den tekniske ankerperson for transformationen af applikationer til den nye Digitale Backbone. Du bliver ansvarlig for, at migrationen i de enkelte projekter sker på en arkitektonisk sammenhængende, skalerbar og fremtidssikret måde.
Rollen kræver et stærkt teknisk overblik kombineret med evnen til at omsætte forretningsmæssige krav til konkrete løsningsdesigns. Du samarbejder tæt med projektledere, tekniske teams, sikkerhedsansvarlige og den centrale driftsorganisation – og du kommunikerer komplekse tekniske løsninger klart til både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
Dine primære opgaver og ansvar vil være
- Analysere eksisterende applikationer, herunder forretningsanvendelse og løsningsarkitektur, integrationer, sikkerhed m.m.
- Bidrage til udarbejdelsen af kvalificering, kriterier og vurderings praksis, for prioritering af applikationer til transformation.
- Dialog med systemleverandører, sourcing partnere mv. i forbindelsen med den tekniske planlægning af migrerings projekter.
- Skrive løsningsdesign for hver enkelt applikationstransformation, herunder opstilling af målarkitektur, design for overgangsløsninger, og datamigrering.
- Implementere installationspakker samt medvirke til opsætning af platforme og applikationer.
- Rådgive projektleder og tekniske teams om teknologivalg, platformskonfiguration og best practices.
- Udarbejde system- og sikkerhedsdokumentation.
- Bidrage til etableringen af fælles arkitekturpraksis og designmønstre til fremtidige projekter i programmet.
Vi garanterer en varieret hverdag i et miljø, hvor et stort ansvar går hånd i hånd med stor indflydelse. Du får mulighed for fleksible arbejdstider, personlig og faglig kompetenceudvikling, arbejdsgiverbetalt pensionsordning og betalt frokostpause.
Om dig
Din har en relevant akademisk eller IT-faglig uddannelse og erfaring med eller kendskab til applikationsarkitektur i forbindelse med applikationsmigration eller modernisering. Uanset uddannelsesbaggrund har du en klar teknisk IT-profil. Det er en fordel hvis du har en relevant certificering inden for cloud-arkitektur (f.eks. AWS Solutions Architect, Azure Solutions Architect).
Vi vægter faglighed højt, men er også interesseret i dine personlige kompetencer som kollega og repræsentant for programmet. Du bidrager til fællesskabet og er med til at skabe tillidsfulde rammer for godt samarbejde i alle relationer.
Samlet set ønsker vi os, at du har erfaring med eller kendskab til
- Applikationsarkitektur i forbindelse med applikationsmigration eller modernisering i miljøer med høje krav til sikkerhed og compliance.
- Cloud-platforme (Azure, AWS eller GCP), containerteknologi og CI/CD-pipelines.
- Integrationsarkitektur, fx API-design
- Datamigrering
- Store IT-systemer, informationssikkerhed og datacenterinfrastruktur.
- Formidling af komplekse tekniske løsninger til ikke-tekniske interessenter.
Derudover har du gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk.
A nsættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har IT-erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Ballerup.
Du skal forvente jævnlig rejseaktivitet til programmets øvrige lokationer.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anders Cervera på mail: [email protected] .
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.
Ansøgningsfristen er den 11. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI)
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Løsningsarkitekter søges til fortsat digitalisering af kriminalforsorgenDIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · København K, København KSe og ansøg
- Medarbejdere med IT-erfaring til kontor for Økonomi, HR og Intern Service i Styrelsen for SamfundssikkerhedStyrelsen for Samfundssikkerhed · Birkerød, BirkerødSe og ansøg
- Ledende ingeniør - styring af netværksnavnerumLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- Teknisk specialist til nationale sensor- og skanningsløsningerStyrelsen for Samfundssikkerhed · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Løsningsarkitekt til DMI, Kort og GrunddataKlimadatastyrelsen · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Enterprisearkitekt til DMI, Kort og GrunddataKlimadatastyrelsen · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- DataarkitektBlue Water Shipping A/S · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
- Løsningsarkitekt / IT-løsningsejer – ERP til BankDanske Bank · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Ergoterapeut til Plejehjem Vidtskuevej 6Aarhus Kommune · Viby J, Viby JSe og ansøg
- Pædagogmedhjælper søges til Herborg Friskole & BørnehusHerborg Friskole og Børnehus S/I · Videbæk, VidebækSe og ansøg
- Vuggestue søger pædagogGULDBÆK FRISKOLE · Svenstrup J, Svenstrup JSe og ansøg
- Ernæringsassistentelev, Regionshospital Nordjylland HjørringRegion Nordjylland · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Grundet travlhed søger vi en Skadetekniker/MekanikerMøllegårdens Camping v/Michael Nøhr Nielsen · Thisted, ThistedSe og ansøg
- Koncern IT-chef til Slots- og KulturstyrelsenSlots- og Kulturstyrelsen · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Tutor | Mentor | Lektiehjælper | Online | Privatunderviser | Folkeskole og gymnasieTutora ApSSe og ansøg
- Tutor | Mentor | Lektiehjælper | Online | Privatunderviser | Folkeskole og gymnasieTutora ApS · København K, København KSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Applikationsarkitekt til stor applikationstransformation i Forsvaret
Svanemøllens Kaserne · 2750 Ballerup