Chef til Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder
9800 Hjørring
- Lokation
- 9800 Hjørring
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 30. november 2026
- Kategori
- Afdelingsleder, offentlig
Om jobbet
Vil du stå i spidsen for en organisation, hvor drift, mennesker, sikkerhed og udvikling skal gå hånd i hånd?
Etablissement- og Terrænkommandoen søger en chef til Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder (EPSKY).
Som chef får du det samlede ansvar for en organisation, der understøtter Forsvarets operative virke gennem drift, udvikling og vedligeholdelse af skydelejre, skydebaner og terræn.
EPSKY er en organisation i udvikling. Opgaverne vokser i både omfang, kompleksitet og betydning, og vi søger derfor en chef, der kan fastholde en sikker og effektiv drift samtidig med, at organisationen udvikles og gøres klar til fremtidens krav.
Om stillingen
Du får det overordnede ansvar for organisationens
- strategiske og operative ledelse
- økonomi og ressourceprioritering
- drift og udvikling af skydelejre, skydebaner og terræn
- sikkerhed og kvalitet i opgaveløsningen
- arbejdsmiljø, trivsel og personale
- ledelse og udvikling af organisationens ledere
- samarbejde med brugende enheder, myndigheder, leverandører og øvrige samarbejdspartnere
- fortsatte organisatoriske og faglige udvikling.
Du bliver chef for en geografisk spredt organisation med omkring 90 medarbejdere, flere ledelseslag, tre skydelejre, otte skyde- og terrænområder og mere end 50 skydebaner.
Samlet varetager EPSKY-opgaver på mere end 8.000 hektar.
Det er derfor en stilling, hvor du både skal kunne se helheden og detaljen – og hvor du skal kunne bevæge dig sikkert mellem strategiske beslutninger, ledelse af ledere og den virkelighed, som møder medarbejdere og brugere ude på faciliteterne.
Din vigtigste opgave
Din vigtigste opgave er at sikre, at EPSKY leverer mest mulig effekt for Forsvaret og brugerne inden for de givne rammer. Det kræver, at du kan sætte en tydelig retning og skabe følgeskab omkring den.
Du skal samtidig sikre, at organisationen har de rette kompetencer, strukturer og processer til at løse både dagens og morgendagens opgaver.
Du skal med andre ord ikke blot sikre driften – du skal udvikle organisationen, mens driften fortsat skal fungere.
EPSKY er i bevægelse fra primært at være en driftsorganisation til i stigende grad også at være en udviklings- og kapacitetsorganisation.
Det stiller krav til en chef, der kan tænke langsigtet, prioritere hårdt, delegere tydeligt og skabe rum for, at organisationens ledere og medarbejdere selv kan tage ansvar.
Du bliver chef for ledere
En væsentlig del af jobbet er ledelse af 5 ledere.
Du skal kunne skabe klare rammer og forventninger, give dine ledere ansvar og samtidig være tæt nok på organisationen til at vide, hvornår der er behov for støtte, sparring eller en tydelig beslutning.
Du skal kunne stå fast, når situationen kræver det – men også kunne involvere, lytte og skabe løsninger sammen med organisationen.
Vi lægger derfor vægt på en chef, der udøver tydelig, tillidsbaseret og nærværende ledelse.
Vi søger dig, der
- har solid ledelseserfaring og kan lede gennem andre ledere
- kan omsætte strategi og overordnede mål til konkret handling
- har stærke organisatoriske og økonomiske kompetencer
- kan prioritere og træffe beslutninger i en kompleks hverdag
- evner at skabe struktur uden at skabe unødigt bureaukrati
- har blik for både mennesker, opgaven og den samlede organisation
- kan skabe følgeskab på tværs af fagligheder og geografier
- kommunikerer tydeligt og troværdigt – også når budskabet er vanskeligt
- kan navigere i en organisation med mange interessenter og forskellige behov
- motiveres af udvikling og af at skabe varige forbedringer.
Det er ikke afgørende, at du kan alle detaljer inden for skydebaner, terræn eller etablissement.
Det afgørende er, at du kan lede en kompleks organisation og hurtigt sætte dig ind i dennes faglige virkelighed.
Det kan vi tilbyde
Du får en central lederrolle i en organisation med stor betydning for Forsvarets samlede opgaveløsning.
Du får
- et stort selvstændigt ledelsesrum
- ansvar for en organisation i betydelig udvikling
- mulighed for at præge EPSKY’s fremtidige organisering og opgaveløsning
- engagerede medarbejdere og ledere med høj faglighed
- en hverdag, hvor beslutningerne har konkret betydning for Forsvarets operative muligheder
- en bred kontaktflade på tværs af Forsvaret og Etablissement- og Terrænkommandoen.
Stillingen indebærer betydelig rejseaktivitet, da EPSKY’s medarbejdere og faciliteter er geografisk spredt. Det er derfor en fordel, at du har kørekort.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Henrik Gehrt på telefon 2555 2710.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.
Ansøgningsfristen er 30. november 2026. Vi forventer løbende at afholde samtaler. Ansættelse hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK)
ETK støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarskommandoens koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
- Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
- Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
- Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Stedfortræder for forstander søges til Udviklingscenter for Børn og FamilierNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Leder til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter i OdenseSvanemøllens Kaserne · Odense M, Odense MSe og ansøg
- Tingløkkeskolen søger afdelingslederOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Afdelingsleder til ny Kriminalpræventiv Enhed - Center for Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommunewww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Socialfaglig leder til Reerslev SkoleHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Vil du være med til at forme fremtidens børnehus? Så kan du blive afdelingsleder i det nye børnehus, HavtornenHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Områdeleder til E-indsatser, Center for Sundhed og Ældre Frederikshavn KommuneFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Centerleder til Veum Bo og BakkehusetVejen Kommune · Brørup, BrørupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Executive Thai Chef assistantWokshop Slagelse · Valby, ValbySe og ansøg
- Vi søger flere medarbejdere til Butik og Billet & Gæsteservice – 20 og 30 timerKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Vi søger flere studerende til Butik, Billet & Gæsteservice på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Statens Naturhistoriske Museum søger formidlingsværterKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Fleet Manager til strategisk flådestyring og ressourceledelse i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- ToRVEhallerne søger en natportier 25-30 timer ugentlig.TORVEHALLERNE A/S · Vejle, VejleSe og ansøg
- Kom til et erfarent team og udvikl fremtidens kræftsygepleje sammen med os - Vil du have et job, hvor relationer, faglighed og udvikling går hånd i hånd?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- C++ Software Developer – 3D Computer VisionRight People Group · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Chef til Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder
Svanemøllens Kaserne · 9800 Hjørring