Stedfortræder for forstander søges til Udviklingscenter for Børn og Familier
4700 Næstved
- Lokation
- 4700 Næstved
- Virksomhed
- Næstved Kommune
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 12. november 2026
- Kategori
- Afdelingsleder, offentlig
Om jobbet
Stedfortræder for forstander søges til Udviklingscenter for Børn og Familier
Vi søger en stedfortræder med betydelig ledelseserfaring fra et børne- og ungehjem eller en tilsvarende organisation med specialviden om mentaliseringsbaseret miljøterapi samt dokumenteret erfaring i arbejdet med organisationspsykologiske processer.
Du skal kunne forene faglig tyngde med tydelig ledelse, såvel administrativ som organisatorisk og bidrage aktivt til at omsætte UBF’s faglige grundlag til sammenhængende praksis på tværs af organisationen.
Om UBF
Udviklingscenter for Børn og Familier (UBF) er en del af Næstved Kommunes samlede specialtilbud for særligt udsatte børn og unge.
UBF består af: Børne- og Ungehjem: Elvergården, Ladbyhus, Børne- og Familiehusene og Skolen Ved Åsen. Derudover Huset for Børn og Familier og Familieplejen. Vi er en organisation med forskellige fagprofessioner, som arbejder tæt sammen om at skabe udvikling, trivsel og bedre muligheder for børn, unge og familier i udsatte positioner. UBF er tilsynsgodkendt til 58 døgnpladser.
UBFs målgrupper er børn, unge og familier med komplekse behov. Vores faglige fundament er en psykodynamisk forståelsesramme med mentaliseringsbaseret miljøterapi som en central del af praksis.
Efter sammenlægningen af to større døgntilbud er en væsentlig opgave at videreudvikle og forankre en fælles organisationskultur, hvor faglighed, ledelse og samarbejde understøtter hovedopgaven.
Det kræver en ledelse, der kan forstå og håndtere organisationspsykologiske dynamikker, samle forskellige faglige kulturer og skabe retning, følgeskab og fælles ansvar.
Som stedfortræder bliver du forstanderens tætte samarbejdspartner og en central del af UBF’s daglige ledelse i samarbejde med afdelingsledere og stab.
Du får ledelsesmandat inden for aftalte ansvarsområder og delegationsrammer. Du skal sikre fremdrift, følge op på beslutninger og skabe sammenhæng mellem strategiske og administrative prioriteringer, faglig udvikling og daglig drift. Du varetager desuden aftalte ledelsesopgaver ved forstanderens fravær.
Dine vigtigste opgaver
Organisationsudvikling og fælles kultur
- Understøtte udviklingen af en fælles organisationskultur sammen med forstanderen, den øvrige ledergruppe og medarbejdere
- Skabe fælles retning og forståelse af hovedopgaven på tværs af afdelinger og faggrupper.
- Arbejde systematisk med organisationspsykologiske dynamikker, samarbejdsrelationer og forandringsprocesser.
- Sikre sammenhæng mellem fagligt grundlag, medarbejdernes praksis og kvaliteten i indsatsen.
- Medvirke til at videreudvikle og forankre den mentaliseringsbaserede miljøterapi.
- Understøtte supervision, faglig refleksion og kompetenceudvikling.
Ledelse, drift og koordinering
- Der vil være en del administrative ledelsesunderstøttende opgaver. Det forventes derfor at du har relevant erfaring og energisk kan se dig dette.
- Koordinere tværgående opgaver og samarbejde med forstander, afdelingsledere, psykolog, socialrådgiver og øvrige medarbejdere.
- Indgå i ledergruppens og stabsgruppens arbejde.
Personale, arbejdsmiljø
- Bidrage til rekruttering, introduktion og kompetenceudvikling.
- Varetage aftalte personaleledelsesopgaver, herunder MUS, LUS og sygefraværsopfølgning.
- Følge op på arbejdsmiljø, APV 3 i 1 målinger og relevante udviklingsindsatser.
- Understøtte, at lovgivning og procedurer vedrørende blandt andet lov om socialtilsyn, skoletilsyn, voksenansvar, arbejdsmiljø og medicin- og sundhedsfaglige forhold efterleves.
Det er et krav, at du
- Er uddannet pædagog eller har en tilsvarende relevant uddannelse.
- Har betydelig og dokumenteret ledelseserfaring, herunder erfaring som stedfortræder med ovennævnte opgaver i et børne- og ungehjem eller en tilsvarende organisation.
- Har indgående teoretisk og praktisk viden om mentaliseringsbaseret miljøterapi samt relevante efteruddannelser.
- Har dokumenteret erfaring med at implementere og udvikle den mentaliseringsbaserede metodetilgang blandt andet gennem faglig refleksion og supervision.
- Har relevant uddannelse inden for psykodynamisk organisationspsykologi samt dokumenteret praksiserfaring med organisationsudvikling, kulturforandringer og forandringsprocesser.
- Kan indgå i en hverdag der kræver høj grad af fysisk tilstedeværelse.
Vi forventer, at du kan omsætte organisationspsykologisk viden til konkret ledelsespraksis. Du skal kunne identificere og håndtere organisatoriske mønstre, faglige spændinger samt skabe følgeskab omkring fælles mål.
Opsummeret
Som stedfortræder får du en central ledelsesfunktion med ansvar og et tæt samarbejde med forstanderen og afdelingslederne. Du får mulighed for at præge UBF’s faglige og organisatoriske udvikling og vil komme til at spille en vigtig rolle i at forankre en fælles kultur og faglig retning. Du bliver en del af et engageret ledelsesfællesskab med en varieret hverdag, hvor strategisk udvikling, faglig ledelse og daglig drift går hånd i hånd.
Du skal være tydelig, administrativt stærk, beslutningsdygtig og systematisk og samtidig kunne balancere dit ledelsesansvar med tæt samarbejde og ansvar.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Ansøgningsfrist: den 12. november 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: den 24. november. Ved behov for samtale to vil det ske den 26. november
Tiltrædelse: 1. januar 2027 - kan aftales nærmere.
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
Forstander Per Aarkrog telefon 4031 3710
mail [email protected]
Læs om os på www.ubfnaestved.dk
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Leder til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter i OdenseSvanemøllens Kaserne · Odense M, Odense MSe og ansøg
- Tingløkkeskolen søger afdelingslederOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Chef til Etablissementspartnerelement Skyde- og ØvelsesområderSvanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Afdelingsleder til ny Kriminalpræventiv Enhed - Center for Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommunewww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Socialfaglig leder til Reerslev SkoleHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Vil du være med til at forme fremtidens børnehus? Så kan du blive afdelingsleder i det nye børnehus, HavtornenHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Områdeleder til E-indsatser, Center for Sundhed og Ældre Frederikshavn KommuneFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Centerleder til Veum Bo og BakkehusetVejen Kommune · Brørup, BrørupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- ToRVEhallerne søger en natportier 25-30 timer ugentlig.TORVEHALLERNE A/S · Vejle, VejleSe og ansøg
- Kom til et erfarent team og udvikl fremtidens kræftsygepleje sammen med os - Vil du have et job, hvor relationer, faglighed og udvikling går hånd i hånd?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- C++ Software Developer – 3D Computer VisionRight People Group · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
- Pædagog eller pædagogisk assistent til Universets vuggestue – her kan du udvikle dig i jobbetHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Brænder du for ledelse og jura, og motiveres du af at skabe resultater gennem andre? Så er du måske en af vores nye teamchefer i Nævnenes HusNævnenes Hus · Viborg, ViborgSe og ansøg
- EjendomsmæglerNybolig Billund · Billund, BillundSe og ansøg
- Vil du være med til at omstille kommunernes økonomi og fremtidssikre velfærden?KL · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Pædagog til Naturbasen Hakkemosen – få naturen helt tæt på det pædagogiske arbejdeHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Stedfortræder for forstander søges til Udviklingscenter for Børn og Familier
Næstved Kommune · 4700 Næstved