Leder til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter i Odense
5230 Odense M
- Lokation
- 5230 Odense M
- Virksomhed
- Svanemøllens Kaserne
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 29. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 15. november 2026
- Kategori
- Afdelingsleder, offentlig
Om jobbet
Vær med til at forme fremtidens droneteknologi i Forsvaret
Vil du stå i spidsen for et element, der forbinder Forsvarets operative behov med industriens teknologiske muligheder og forskningsverdenens viden og være med til at omsætte innovation til konkret operativ effekt?
Ved Forsvarets Dronecenter i Odense søger vi en engageret og udviklingsorienteret leder for Koordinationselementet (KORELM), som kan sætte retning, skabe resultater og styrke samarbejdet mellem Forsvaret, industrien og akademiske institutioner gennem et målrettet Triple Helix-samarbejde.
Droneteknologi udvikler sig med en hastighed, der udfordrer traditionelle udviklings- og anskaffelsesprocesser. Det stiller nye krav til Forsvarets evne til hurtigt at identificere operative behov, udnytte teknologiske muligheder og omsætte erfaringer til relevante løsninger.
Som leder for KORELM får du en central rolle i at udvikle Forsvarets Dronecenter som en attraktiv og troværdig samarbejdspartner, der forbinder aktører, skaber fremdrift og bidrager til at give Forsvaret et teknologisk og operativt forspring.
Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at præge både opgaveløsningen, samarbejdsrelationerne og elementets fremtidige udvikling.
Om os
Droner og ubemandede systemer er blandt de teknologier, der i stigende grad forandrer moderne krigsførelse. Erfaringerne fra blandt andet Ukraine understreger betydningen af hurtig teknologisk udvikling, innovation og evnen til løbende at tilpasse operative kapaciteter til nye trusler og muligheder.
Forsvarets Dronecenter er en værnsfælles enhed, der arbejder med udvikling, erfaringsindhentning, afprøvning, videndeling og uddannelse inden for droner og ubemandede systemer på tværs af Forsvarets domæner.
Centret skal bidrage til, at Forsvaret hurtigere kan omsætte operative erfaringer og teknologiske muligheder til anvendelige løsninger. Det sker i tæt samarbejde med værn, kommandoer, øvrige myndigheder, industrien, forskningsmiljøer og internationale partnere.
En væsentlig del af denne opgave er at skabe sammenhæng mellem operative behov, teknologisk innovation og de muligheder, der findes uden for Forsvaret.
Her spiller Koordinationselementet en central rolle.
KORELM skal medvirke til at styrke Forsvarets Dronecenters position som en naturlig indgang til samarbejde om droner og ubemandede systemer. Elementet skal skabe forbindelser mellem relevante aktører og understøtte, at samarbejdet udvikler sig fra dialog og videndeling til målrettede initiativer med operativ relevans.
Om stillingen
Som leder for Koordinationselementet får du ansvaret for at lede, prioritere og videreudvikle et element med seks medarbejdere, der varetager Forsvarets Dronecenters centrale koordination med industrien, akademiske institutioner, Forsvarets myndigheder og internationale samarbejdspartnere.
Du får ansvar for den daglige ledelse, medarbejdernes faglige udvikling og elementets samlede opgaveløsning. Samtidig skal du sætte en tydelig retning for, hvordan KORELM udvikles og bidrager til Dronecentrets ambitioner på både kort og længere sigt.
En væsentlig del af din opgave bliver at videreudvikle Triple Helix-samarbejdet, hvor operative behov fra Forsvaret kobles med teknologiske muligheder fra industrien og viden fra forsknings- og uddannelsesinstitutioner.
Du skal sikre, at samarbejdet ikke alene skaber relationer, men bidrager til konkrete og kvalificerede udviklingsinitiativer, der kan bringes videre i Forsvarets relevante udviklings- og kapacitetsprocesser.
Dine primære ansvarsområder bliver at
- Lede og udvikle KORELM med fokus på tydelig opgavefordeling, faglig udvikling, prioritering og resultatskabelse gennem medarbejderne.
- Udvikle Forsvarets Dronecenters strategiske samarbejdsrelationer med værn, kommandoer, relevante myndigheder, industri, forskningsinstitutioner og internationale partnere.
- Styrke og operationalisere Triple Helix-samarbejdet, så operative problemstillinger og krav fra Forsvaret danner grundlag for målrettet samarbejde om teknologiske løsninger.
- Skabe sammenhæng mellem operative behov og udviklingsmuligheder, så KORELM understøtter omsætningen af viden, erfaringer og innovation til konkrete initiativer med operativ relevans.
- Planlægge og koordinere afprøvninger og eksperimenter i samarbejde med relevante operative enheder, Dronecentrets udviklings- og uddannelsesfunktioner samt industri og forskningsmiljøer og sikre, at resultater og erfaringer bringes videre i centrets arbejde og relevante udviklings- og kapacitetsprocesser.
- Bidrage til Forsvarets Dronecenters langsigtede udvikling gennem et strategisk perspektiv på 3–5 år, hvor samarbejdsrelationer, teknologiske muligheder og fremtidige operative behov tænkes sammen.
- Understøtte værnsfælles koordinering og videndeling samt sikre et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af Dronecentrets øvrige sektioner og afdelinger - så operative behov, erfaringer, afprøvninger og læring hænger sammen.
- Repræsentere Forsvarets Dronecenter i relevante nationale og internationale samarbejdsfora og bidrage til at styrke centrets position som en troværdig og professionel samarbejdspartner.
Du får en betydelig kontaktflade og skal kunne navigere i en organisation, hvor opgaver, strukturer og samarbejdsrelationer fortsat udvikles.
Det kræver, at du kan kombinere strategisk udsyn med praktisk eksekvering og skabe fremdrift i opgaver, hvor resultaterne ofte afhænger af samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige grænser.
Stillingen giver dig mulighed for at sætte et markant aftryk på udviklingen af KORELM og på den måde, hvorpå Forsvarets Dronecenter skaber værdi for Forsvaret.
Om dig
Vi søger en leder, der kan kombinere militærfaglig forståelse med strategisk udsyn, organisatorisk udvikling og evnen til at skabe resultater gennem samarbejde.
Du har en naturlig interesse for teknologi, innovation og udviklingen af fremtidens Forsvar. Det er ikke afgørende, at du er specialist inden for droneteknologi, men det er væsentligt, at du kan forstå operative problemstillinger, se teknologiske muligheder og omsætte dem til en klar retning for elementets arbejde.
Som leder er du tydelig, tillidsskabende og udviklingsorienteret. Du formår at motivere og udvikle dine medarbejdere og skabe et miljø, hvor faglighed, initiativ og ansvarlighed går hånd i hånd.
Du arbejder struktureret og helhedsorienteret, men forstår samtidig, at innovation og teknologisk udvikling kræver fleksibilitet, handlekraft og mod til at udfordre eksisterende arbejdsgange.
Du skal kunne bevæge dig naturligt mellem operative miljøer, myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner og skabe relationer, der bygger på gensidig forståelse og fælles mål.
Vi lægger særligt vægt på, at du
- Har ledelsesmæssig erfaring eller et tydeligt dokumenteret potentiale for at lede, motivere og udvikle medarbejdere.
- Har en solid operativ forståelse og kan omsætte Forsvarets behov og krav til relevante udviklings- og samarbejdsinitiativer.
- Kan arbejde strategisk og langsigtet, samtidig med at du sikrer konkrete resultater og fremdrift i den daglige opgaveløsning.
- Har erfaring med koordinering, planlægning eller udviklingsarbejde på tværs af myndigheder, organisationer eller fagområder.
- Er relationsskabende og kommunikerer klart og troværdigt på tværs af militære og civile samarbejdspartnere.
- Har interesse for teknologi, innovation og samspillet mellem Forsvaret, industrien og akademiske institutioner.
- Har forståelse for projektledelse, udviklingsprocesser og de organisatoriske udfordringer, der kan opstå, når nye løsninger skal omsættes til operativ anvendelse.
- Kan skabe struktur og retning i en organisation under opbygning og samtidig fastholde fleksibiliteten til at udnytte nye muligheder.
Vi forventer ikke, at du har alle svarene på forhånd. Til gengæld forventer vi, at du har ambitionerne, nysgerrigheden og den ledelsesmæssige gennemslagskraft til at udvikle både dit element og dets bidrag til Forsvarets samlede opgaveløsning.
Du skal ikke alene kunne koordinere samarbejdet mellem Forsvaret, industrien og forskningsverdenen, du skal kunne lede et element, der omsætter samarbejdet til resultater og bidrager til at skabe fremtidens operative kapaciteter.
Ansættelsesvilkår
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Faste tjenestested vil være Odense.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Forsvarets Dronecenter på [email protected] eller på telefon 7282 3500.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094.
Ansøgningsfristen er 13. november 2026, og samtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt, eller efter aftale.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om SOKOM
Specialoperationskommandoen indgår i Forsvarskommandoen og omfatter en kommandostab, Frømandskorpset, Jægerkorpset og Siriuspatruljen.
Specialoperationskommandoens opgaveløsning er karakteriseret af uventede og innovative metodevalg, tætte partnerskaber, overraskende styrkeanvendelse og bidrager til at beskytte og fremme Danmarks interesser, nationens sikkerhed og borgernes tryghed.
Specialoperationskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion og styrkeopstilling af specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber. Herunder opstillingen af et dansk kernebidrag til NATO Composite Special Operations Component Command, der skal kunne indsætte specialstyrker i internationale operationer og virke på operativt niveau.
Det værnsfælles og tætte samarbejde på tværs af Forsvarets kapaciteter er et helt centralt element i Specialoperationskommandoens motto: ”Styrke Gennem Fælles Indsats”.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Stedfortræder for forstander søges til Udviklingscenter for Børn og FamilierNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
- Tingløkkeskolen søger afdelingslederOdense Kommune · Odense, OdenseSe og ansøg
- Chef til Etablissementspartnerelement Skyde- og ØvelsesområderSvanemøllens Kaserne · Hjørring, HjørringSe og ansøg
- Afdelingsleder til ny Kriminalpræventiv Enhed - Center for Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommunewww.aalborg.dk · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Socialfaglig leder til Reerslev SkoleHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Vil du være med til at forme fremtidens børnehus? Så kan du blive afdelingsleder i det nye børnehus, HavtornenHøje-Taastrup Kommune · Hedehusene, HedehuseneSe og ansøg
- Områdeleder til E-indsatser, Center for Sundhed og Ældre Frederikshavn KommuneFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnSe og ansøg
- Centerleder til Veum Bo og BakkehusetVejen Kommune · Brørup, BrørupSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Executive Thai Chef assistantWokshop Slagelse · Valby, ValbySe og ansøg
- Vi søger flere medarbejdere til Butik og Billet & Gæsteservice – 20 og 30 timerKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Vi søger flere studerende til Butik, Billet & Gæsteservice på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Statens Naturhistoriske Museum søger formidlingsværterKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KSe og ansøg
- Fleet Manager til strategisk flådestyring og ressourceledelse i Køge KommuneKøge Kommune · Køge, KøgeSe og ansøg
- ToRVEhallerne søger en natportier 25-30 timer ugentlig.TORVEHALLERNE A/S · Vejle, VejleSe og ansøg
- Kom til et erfarent team og udvikl fremtidens kræftsygepleje sammen med os - Vil du have et job, hvor relationer, faglighed og udvikling går hånd i hånd?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
- C++ Software Developer – 3D Computer VisionRight People Group · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Leder til koordinationselementet ved Forsvarets Dronecenter i Odense
Svanemøllens Kaserne · 5230 Odense M