Datakyndig konsulent med stor viden om sundhedsvæsenet til DEFACTUM, Aarhus

Region Midtjylland

8200 Aarhus N

Lokation
8200 Aarhus N
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
24. november 2026
Kategori
Udviklingskonsulent

Om jobbet

Kunne du tænke dig at være med til at udvikle sundhedsvæsenet med brug af data? Synes du udviklingen af sundhedsvæsenet er spændende, og brænder du for data, og hvad data kan bruges til i praksis indenfor sundhedsområdet? Og befinder du dig godt i et tæt samarbejde med dedikerede praktikere, konsulenter og forskere?

Så er du den nye kollega, vi søger i DEFACTUM i Region Midtjylland. Du vil få gode arbejdsvilkår, spændende arbejdsopgaver og engagerede kolleger.

Stillingen er forankret i Data og Analyse, som er én af tre afdelinger i forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM. I afdelingen er vi knapt 20 engagerede konsulenter, der arbejder med udvikling af sundhedsvæsenet gennem analyser og monitorering. Vi løser opgaver inden for feltet af kvantitative undersøgelser, surveys, analyser, evalueringer, forløbs- og kvalitetsmonitorering, indikatorudvikling samt dataunderstøttelse og systemunderstøttelse af såvel klinikken som forskningsprojekter.

Opgaver og kvalifikationer

Du vil komme til at arbejde med monitorering på sundheds- og forebyggelsesområdet, udvikling af it-systemer og med databaser til kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter. Opgaverne vil særligt have fokus på patientrettet forebyggelse og sundhedsreformen, hvor en stor del af din opgave vil indebære dialog med praktikere og omsætning af problemstillinger i dialog med systemudviklere i afdelingen. Du vil desuden blive en del af den øvrige opgaveløsning i afdelingen og vil – afhængig af din profil – blive tilknyttet andre udviklingsprojekter.

  • Vi søger en dygtig og engageret konsulent med flair for data og med stærke kvantitative metodiske kompetencer. Vi forestiller os, at du har et til tre års erfaring efter end uddannelse. Vi lægger vægt på, at du har:
  • Stor viden om sundhedsvæsenet fra din uddannelse eller fra tidligere ansættelser
  • Skarp analytisk sans og interesse for at arbejde med data
  • Gode formidlingskompetencer – skriftligt og mundtligt
  • Flair for at arbejde med data og analyse af kvantitative data
  • Lyst til at gå i dybden med datakvalitet og drift af kvalitetsudviklingsprojekter
  • Kendskab til statistiske metoder og erfaring med databehandlings- og analyseværktøjer, fx STATA, SAS, R el. tilsvarende
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at være en aktiv del af et projektteam, hvor det er en naturlig del af opgaveløsningen at skulle koordinere mellem forskellige aktører

Uddannelsesmæssigt kan du have en samfundsfaglig eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse.

Vi lægger vægt på dine personlige egenskaber i lige så høj grad som på dine faglige kvalifikationer.

Vi tilbyder

Som konsulent i DEFACTUM vil du få

  • En fagligt udviklende hverdag med tæt sparring og samarbejde med fagligt dygtige, erfarne og engagerede kolleger med forskellige profiler
  • Et spændende, udfordrende og selvstændigt job med frihed under ansvar
  • Løbende mulighed for opkvalificering og kompetenceudvikling som led i opgavernes udvikling
  • Gode kollegaer i et dynamisk miljø, hvor vi har en humoristisk og afslappet omgangstone

DEFACTUM er en forsknings- og udviklingsenhed, der hører til i Koncern Kvalitet i Region Midtjylland. Vi arbejder for at levere og understøtte uafhængige analyser og anvendelsesorienteret forskning på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Vi løser evaluerings-, analyse- og systemunderstøttelsesopgaver både indenfor og uden for Region Midtjylland og løser opgaverne med høj faglighed, hvor vi lægger vægt på at levere et produkt af høj kvalitet, der kan sikre anvendelse og værdi hos slutbrugerne.

Læs mere om os på: www.defactum.dk

Du er også velkommen til at kontakte udviklingschef Henriette Qvist på telefon 2341 1223 eller faglig leder Tina Veje Andersen på telefon 2363 7844.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.

Ansøgningsfrist den 24. november 2026 kl. 23.59.

Der forventes afholdt to samtalerunder (hhv. den 30. november og den 2. december 2026).

Der vil evt. blive anvendt personprofiltests som en del af ansættelsesforløbet.

Ansættelsesdato: Vi ønsker stillingen besat med start pr. 1. februar 2026.

Ansættelsessted

DEFACTUM

Region Midtjylland

Olof Palmes Allé 15

8200 Aarhus N

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Datakyndig konsulent med stor viden om sundhedsvæsenet til DEFACTUM, Aarhus

Region Midtjylland · 8200 Aarhus N