Har du humor og kørekort? Bliv hjælper for en livsglad kvinde i Ringsted

Lokation
4100 Ringsted
Arbejdstid
Deltid
Deltidstimer
20–32 timer/uge
Opslået
30. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. november 2026
Kategori
Handicaphjælper

Om jobbet

Er du et positivt menneske med humor, empati og lyst til at gøre en forskel i et andet menneskes hverdag? Så er det måske dig, jeg søger som handicaphjælper.

Om mig

Jeg er 63, mor til to voksne børn og glad for et godt grin. Jeg har mange gode veninder og en stor omgangskreds. Jeg holder af en kvik bemærkning, gode samtaler og at være sammen med andre – og det gælder også dem, der hjælper mig i hverdagen. Jeg er interesseret i dem, jeg er sammen med – så du skal nok blive spurgt til, hvordan du har det.

Selvom jeg har fysiske udfordringer, har jeg stadig mod på livet og ønsker at leve det så aktivt og selvstændigt som muligt. Min fysiske fremtræden er også meget vigtig for mig, herunder mit hår og make-up.

Jeg bruger rollator og ved længere afstande kørestol, men jeg har stå- og gangfunktion og går fx selv fra min bolig til bilen.

Jeg træner i det lokale træningscenter cirka tre gange om ugen for at vedligeholde mit funktionsniveau. Derudover nyder jeg god mad, en tur i biografen, hyggelige oplevelser og måske en køretur ud i naturen. Derfor søger jeg en hjælper, som har lyst til at være en del af en aktiv hverdag, hvor der både er plads til praktiske opgaver og gode stunder. Som min hjælper kommer du til at møde mange af de mennesker, der betyder noget for mig – herhjemme, på café eller når vi besøger familie og veninder.

Min dagsform svinger, og ingen dage er helt ens, så jeg sætter pris på en hjælper, der kan omstille sig, når dagen bliver en anden end planlagt. Jeg ved, hvad jeg vil, og siger det klart – så du ved altid, hvor du har mig. Til gengæld sætter jeg stor pris på dem, der hjælper mig – og det skal de også mærke. For fem år siden fik jeg diagnosen PMA, som udvikler sig meget langsomt – så langsomt, at jeg fem år efter stadig selv går :-)

Dine opgaver

· Personlig pleje: bad, hårvask og hårstyling, creme, make-up og smykker – så jeg føler mig velplejet. Hjælp med min benskinne ved påklædning.

· Madlavning, tøjvask, oprydning og rengøring

· Ledsagelse og kørsel til frisør, café, biograf, familie, veninder, kulturelle oplevelser, træning og fysioterapi

· Alle de små ting i hverdagen, som kræver gode hænder – åbne emballage, tage ting frem fra skabe, samle op fra gulvet m.m.

Der er ingen tunge løft. Jeg er selv arbejdsleder og lærer dig op i, hvordan tingene skal gøres. Du bliver en vigtig del af min hverdag, og sammen får vi tingene til at fungere.

Hvem er du?

· Du er positiv, har humor og kan lide at have det sjovt i hverdagen

· Du er empatisk, rolig og diskret og respekterer, at det er mit hjem og mit liv

· Du er fleksibel og kan tilpasse dig min dagsform

· Du er struktureret, ordentlig og kan lide, at tingene har deres faste plads

· Du har sans for hår, make-up og at gøre noget ekstra ud af det – eller lyst til at lære det

· Du kan lide at lave mad

· Du er stabil, mødestabil og ærlig – du er en, jeg kan regne med

· Du har kørekort (B) og er tryg ved at køre bil

· Du er ikke-ryger

Erfaring fra omsorgsfaget er en fordel, men ikke et krav! Personlighed og kemi betyder mest 😊

Arbejdstid

Jeg søger først og fremmest en hjælper til en fast stilling på 30 timer om ugen. Men hvis du ikke er interesseret i så mange timer, så søg endelig alligevel og skriv, at du er interesseret i en deltidsstilling. Vi kan også finde plads til en hjælper, som ønsker en vagt på 8 timer hver uge eller hver anden uge.

En normal vagt er 8 timer i dagtimerne. Jeg har også puljetimer, så jeg nogle aftener om ugen har hjælp. Derfor kan der også være tale om længere vagter i tidsrummet ca. kl. 8–23 – både på hverdage og i weekender.

Teamet er selvsupplerende, så vi dækker selv hinandens vagter ved ferie og sygdom. Det giver også mulighed for ekstra timer. Jeg har søgt kommunen om flere timer, så vagterne på sigt kan blive længere end 8 timer pr. dag.

Arbejdsforhold og løn

· Ansættelsen sker gennem Din BPA Handicaphjælper ApS, men du arbejder i mit private hjem

· Du er dækket af både arbejdsskade- og ansvarsforsikring

· Timeløn: kr. 156,69 + tillæg / ca. kr. 176,00 inkl. feriepenge (aflønning efter stedtillæg/område 0)

Vi tilbyder

· Et meningsfuldt job med stor indflydelse på et andet menneskes livskvalitet

· Et afvekslende arbejde – både hjemme og ude

· Grundig oplæring

Praktiske informationer

· Startdato: snarest muligt

· Timetal: fast 30 timer om ugen – deltid eller en vagt hver uge eller hver anden uge er også en mulighed

· Ansøgningsfrist: 15. november 2026

· Samtaler: afholdes løbende

· Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslaget før fristen, hvis den rette kandidat er fundet. Har du ikke hørt fra os inden fristen, er stillingen besat til anden side

· Der indhentes straffeattest ved ansættelsen

Sådan søger du

Opret dig i databasen og vedhæft dit cv. Du er meget velkommen til at skrive lidt ekstra om dig selv og vedhæfte et foto :-) https://dinbpa.dk/ansoeg/?job=34r29f

Jeg glæder mig til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i teamet!

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Har du humor og kørekort? Bliv hjælper for en livsglad kvinde i Ringsted

Din BPA Handicaphjælper ApS · 4100 Ringsted