Udekørende servicetekniker til Kärchers professionelle marked - kør ud hjemmefra distrikt Jylland & Fyn

Lokation
Remote
Virksomhed
HiTalento ApS
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
8. november 2026
Ansøgningsfrist
4. januar 2027
Kategori
Servicetekniker

Om jobbet

Vi har forrygende travlt i Kärchers eftermarked og serviceafdeling!

Kan du løse de komplekse tekniske udfordringer på maskinerne, levere solid service og sikre høj kundetilfredshed? Og vil du være en del af et hold, hvor du aldrig står alene?

På grund af stor aktivitet søger vi en erfaren og engageret Servicetekniker med stor faglig dygtighed til at håndtere vores service- og reparationsopgaver på Kärchers store professionelle produktprogram.

Med base fra din hjemmeadresse, som ideelt er placeret i området mellem Aarhus og Vejle, får du en selvstændig hverdag med stor kørselsaktivitet og tæt kundekontakt, hvor kvalitet og driftssikkerhed altid er i fokus.

Du kører selvstændigt – men du er aldrig alene! Selvom vi har travlt, og du tilbringer timer på farten i din egen servicebil, bliver du en central del af et stærkt og sammentømret team. Vi har et unikt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, løfter i flok og altid har hinandens ryg. Uanset om det er kundeservice i baglandet eller dine tekniker-kolleger på telefonen, har du altid holdet i ryggen, når der er brug for en ekstra hånd eller et godt råd.

Dine primære arbejdsopgaver

Som Servicetekniker har du ansvaret for at fejlsøge, reparere og vedligeholde maskinparken ude hos vores faste B2B-kunder samt sikre, at deres udstyr altid kører optimalt.

  • Fejlsøgning, reparation og forebyggende service på elektriske og mekaniske maskiner, herunder professionelle gulvvaskemaskiner, fejemaskiner, højtryksrensere og vores avancerede rengøringsrobotter.
  • Planlægning og koordinering af dine egne servicesager i hverdagen.
  • Bestilling og administration af dit eget reservedelslager i servicebilen.
  • Dokumentation af dine serviceopgaver og registrering af tidsforbrug/dele via vores CRM-system.
  • Teknisk support og rådgivning af kunderne på lokationen, så de bruger maskinerne mest hensigtsmæssigt.

Da vores produktprogram – og særligt robotteknologien – udvikles løbende, vil der i forbindelse med efteruddannelse og komplekse tekniske spørgsmål være løbende kontakt til vores tekniske afdelinger i Tyskland og i Norden. Engelske sprogfærdigheder er derfor et krav.

Hvem er du?

Du har hænderne skruet rigtigt på, besidder en stærk elektrisk og mekanisk forståelse, og du trives med en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til dine opgaver med kunden i centrum.

For os er det afgørende, at vi finder den helt rette holdspiller. Erfaring er en fordel men ikke et krav, og det er din personlighed, din energi og måden, du passer ind i vores eksisterende team på, som vi vægter allerhøjest.

Derudover forventer vi, at

  • Du har bopæl i det geografiske område mellem Aarhus og Vejle.
  • Du har en teknisk uddannelse inden for det elektriske område eller som mekaniker (f.eks. landbrugsmaskin-, entreprenørmaskin-, automekaniker eller lignende).
  • Du har erfaring med fejlfinding og reparation af elektriske og mekaniske maskiner.
  • Du er it-parat og har mod på at arbejde med moderne, softwarestyrede maskiner og apps (f.eks. til vores robotter).
  • Du har en god generel IT-forståelse. Vores primære arbejdsplatform er Google Workspace, og derudover anvender vi et CRM-system til vores daglige dokumentation.
  • Du har almindeligt kørekort (kat. B) – har du også trailerkørekort (kat. B/E), er det en stor fordel, da vi af og til transporterer større maskiner (har du det ikke, betaler vi for at du får det).
  • Du kan fremvise en ren straffeattest.
  • Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Vi tilbyder

En dynamisk stilling i en international virksomhed i vækst, hvor sunde værdier og en stærk teamånd præger hverdagen.

  • Egen servicebil udstyret med topmoderne værktøj og reservedelslager.
  • Computer og arbejdstelefon stillet til rådighed til administration og dokumentation.
  • Attraktiv lønpakke med pensions- og sundhedsforsikring.
  • Ekstra ferieuge og et godt arbejdsmiljø med vægt på frihed under ansvar.
  • Grundig oplæring og løbende efteruddannelse i vores professionelle produktprogram (herunder robotteknologi).
  • Mulighed for stor personlig og faglig udvikling i en flad organisation.

Vil du vide mere om jobbet?

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om hverdagen hos Kärcher, er du velkommen til at kontakte servicechef Jan Nyvang Halwas Hansen på tlf. 20 18 37 17.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Udekørende servicetekniker til Kärchers professionelle marked - kør ud hjemmefra distrikt Jylland & Fyn

HiTalento ApS · Remote