Udekørende servicetekniker til Kärchers professionelle marked - kør ud hjemmefra distrikt Jylland & Fyn
Remote
- Lokation
- Remote
- Virksomhed
- HiTalento ApS
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 8. november 2026
- Ansøgningsfrist
- 4. januar 2027
- Kategori
- Servicetekniker
Om jobbet
Vi har forrygende travlt i Kärchers eftermarked og serviceafdeling!
Kan du løse de komplekse tekniske udfordringer på maskinerne, levere solid service og sikre høj kundetilfredshed? Og vil du være en del af et hold, hvor du aldrig står alene?
På grund af stor aktivitet søger vi en erfaren og engageret Servicetekniker med stor faglig dygtighed til at håndtere vores service- og reparationsopgaver på Kärchers store professionelle produktprogram.
Med base fra din hjemmeadresse, som ideelt er placeret i området mellem Aarhus og Vejle, får du en selvstændig hverdag med stor kørselsaktivitet og tæt kundekontakt, hvor kvalitet og driftssikkerhed altid er i fokus.
Du kører selvstændigt – men du er aldrig alene! Selvom vi har travlt, og du tilbringer timer på farten i din egen servicebil, bliver du en central del af et stærkt og sammentømret team. Vi har et unikt fællesskab, hvor vi sparrer med hinanden, løfter i flok og altid har hinandens ryg. Uanset om det er kundeservice i baglandet eller dine tekniker-kolleger på telefonen, har du altid holdet i ryggen, når der er brug for en ekstra hånd eller et godt råd.
Dine primære arbejdsopgaver
Som Servicetekniker har du ansvaret for at fejlsøge, reparere og vedligeholde maskinparken ude hos vores faste B2B-kunder samt sikre, at deres udstyr altid kører optimalt.
- Fejlsøgning, reparation og forebyggende service på elektriske og mekaniske maskiner, herunder professionelle gulvvaskemaskiner, fejemaskiner, højtryksrensere og vores avancerede rengøringsrobotter.
- Planlægning og koordinering af dine egne servicesager i hverdagen.
- Bestilling og administration af dit eget reservedelslager i servicebilen.
- Dokumentation af dine serviceopgaver og registrering af tidsforbrug/dele via vores CRM-system.
- Teknisk support og rådgivning af kunderne på lokationen, så de bruger maskinerne mest hensigtsmæssigt.
Da vores produktprogram – og særligt robotteknologien – udvikles løbende, vil der i forbindelse med efteruddannelse og komplekse tekniske spørgsmål være løbende kontakt til vores tekniske afdelinger i Tyskland og i Norden. Engelske sprogfærdigheder er derfor et krav.
Hvem er du?
Du har hænderne skruet rigtigt på, besidder en stærk elektrisk og mekanisk forståelse, og du trives med en struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til dine opgaver med kunden i centrum.
For os er det afgørende, at vi finder den helt rette holdspiller. Erfaring er en fordel men ikke et krav, og det er din personlighed, din energi og måden, du passer ind i vores eksisterende team på, som vi vægter allerhøjest.
Derudover forventer vi, at
- Du har bopæl i det geografiske område mellem Aarhus og Vejle.
- Du har en teknisk uddannelse inden for det elektriske område eller som mekaniker (f.eks. landbrugsmaskin-, entreprenørmaskin-, automekaniker eller lignende).
- Du har erfaring med fejlfinding og reparation af elektriske og mekaniske maskiner.
- Du er it-parat og har mod på at arbejde med moderne, softwarestyrede maskiner og apps (f.eks. til vores robotter).
- Du har en god generel IT-forståelse. Vores primære arbejdsplatform er Google Workspace, og derudover anvender vi et CRM-system til vores daglige dokumentation.
- Du har almindeligt kørekort (kat. B) – har du også trailerkørekort (kat. B/E), er det en stor fordel, da vi af og til transporterer større maskiner (har du det ikke, betaler vi for at du får det).
- Du kan fremvise en ren straffeattest.
- Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi tilbyder
En dynamisk stilling i en international virksomhed i vækst, hvor sunde værdier og en stærk teamånd præger hverdagen.
- Egen servicebil udstyret med topmoderne værktøj og reservedelslager.
- Computer og arbejdstelefon stillet til rådighed til administration og dokumentation.
- Attraktiv lønpakke med pensions- og sundhedsforsikring.
- Ekstra ferieuge og et godt arbejdsmiljø med vægt på frihed under ansvar.
- Grundig oplæring og løbende efteruddannelse i vores professionelle produktprogram (herunder robotteknologi).
- Mulighed for stor personlig og faglig udvikling i en flad organisation.
Vil du vide mere om jobbet?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om hverdagen hos Kärcher, er du velkommen til at kontakte servicechef Jan Nyvang Halwas Hansen på tlf. 20 18 37 17.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Udekørende servicetekniker til Scanex Medical Systems – hele DanmarkSCANPEOPLE ApS · Hørsholm, HørsholmSe og ansøg
- Servicetekniker til den grønne energisektor - SjællandJobTeam Vejle/HorsensSe og ansøg
- Feltservice-teknikerVendanor · Copenhagen, CopenhagenSe og ansøg
- Servicetekniker søges til recycling- og miljømaskiner i Haderslev!Thorn Vikar A/S · Haderslev, HaderslevSe og ansøg
- Servicetekniker til servicering af lifteVersalift Denmark A/S · Farsø, FarsøSe og ansøg
- Kørende servicetekniker – Storkøbenhavn og NordsjællandAqua Danmark A/SSe og ansøg
- 🔧 Er du typen, der kan fikse det meste? Vi søger en serviceteknikerNoe Rekruttering · København Ø, København ØSe og ansøg
- Vedligeholdelsestekniker - aftenholdRANDSTAD A/S · Silkeborg, SilkeborgSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- 🌟 Er du social- og sundhedshjælper/assistent og på udkig efter mere end bare et job?PLEJEHJEM KLØVERVANGEN SELVEJ INST · Skødstrup, SkødstrupSe og ansøg
- Rengøringsassistent til tøjbutikShine Danmark - Erhvervsrengøring · København S, København SSe og ansøg
- Natsygeplejerske til ny opsøgende funktion på Frederiksbergs plejecentreFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Vikariat i dansk Frederiksberg HFFrederiksberg HF · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Afdelingsleder til heltidstilbuddet på MølleholmskolenHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupSe og ansøg
- Programmedarbejder søges til forebyggende arbejde på Nyborg FængselDanmarks Fængsler · Nyborg, NyborgSe og ansøg
- Vinduespudsere søges til Sønderjylland-områdetAnders Andersen's Rengøring A/S · Vejle, VejleSe og ansøg
- Børnehaven Møllen søger pædagog med interesse og erfaring med udelivNæstved Kommune · Næstved, NæstvedSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Udekørende servicetekniker til Kärchers professionelle marked - kør ud hjemmefra distrikt Jylland & Fyn
HiTalento ApS · Remote