Højskolen Snoghøj søger en forstander med hjerte for højskole, musical og mennesker
7000 Fredericia
- Lokation
- 7000 Fredericia
- Virksomhed
- Højskolen SNOGHØJ S/I
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 26. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 17. november 2026
- Kategori
- Daglig leder, institution
Om jobbet
Vil du være med til at skrive næste akt på Højskolen Snoghøj?
Vi søger en ildsjæl og højskolemenneske, der brænder for unge mennesker, fællesskab, dannelse og musical – og som har lyst til at være med til at sætte retningen for Højskolen Snoghøjs fortsatte udvikling.
Højskolen Snoghøj er en klassisk, grundtvigsk højskole med en tydelig faglig profil inden for skuespil, sang og dans. Vi er en højskole, hvor eleverne både skal udvikle sig fagligt og menneskeligt, og hvor der er plads til at drømme stort, prøve sig frem og finde modet til at stå på en scene – uanset om målet er en professionel karriere eller et liv med scenekunst som passion.
Vi står på et stærkt fundament, men vi vil videre. Derfor søger vi et menneske, der både kan bevare det bedste af Snoghøj og være med til at skabe det næste Snoghøj. Og en ildsjæl, der har lyst til at gøre Snoghøj endnu mere synlig – i Fredericia, i højskoleverdenen og i scenekunstens Danmark.
At være forstander på Højskolen Snoghøj er ikke et traditionelt 8-16-job. Højskolelivet udfolder sig på tværs af dagen og aftenen, og stillingen kræver derfor engagement, nærvær og fleksibilitet. Du skal have lyst til at være en synlig del af højskolens liv og fællesskab, også når aktiviteterne ligger uden for den almindelige arbejdstid.
En højskole med musical i blodet, friluftsliv og kreative fag
Højskolen Snoghøj ligger i Fredericia – en by med en stærk tradition for musical og scenekunst. Det giver os en helt særlig mulighed for at være en del af et levende kulturmiljø og skabe endnu stærkere forbindelser mellem højskolen, byen og de mange aktører.
Som forstander skal du have lyst til at udvikle og styrke denne position.
Du skal kunne se mulighederne i at skabe nye samarbejder med lokale og nationale aktører, udvikle højskolens faglige profil og være med til at gøre Snoghøj endnu mere synlig som et sted, hvor elever kan udvikle deres talent, kreativitet og personlige mod.
Vi søger en forstander, der...
- er en tydelig, engageret og nærværende leder – der også kan uddelegere opgaver
- har erfaring fra – og gerne et godt kendskab til – højskoleverdenen
- brænder for dannelse, livsoplysning, fællesskab og unge menneskers udvikling
- har en faglighed eller uddannelse, der matcher skolens profil og kan inspirere som pædagogisk leder for skolens lærere og medarbejdere
- har blik for udvikling og tør tænke nyt uden at miste højskolens værdier og traditioner
- kan skabe og udvikle eksterne samarbejder og partnerskaber
- har forståelse for betydningen af markedsføring, kommunikation og synlighed i arbejdet med at tiltrække elever
- har blik for hele højskolelivet – også det, der foregår uden for undervisningen
- kan arbejde aktivt for at skabe hjemlighed, trivsel og fællesskab blandt eleverne, og sikre at højskolesangbogen er en integreret del af fællesskabet
- kan skabe en kultur, hvor alle medarbejdere og elever oplever, at de er en vigtig del af Højskolen Snoghøj.
Du skal kunne være leder for alle, lige fra lærere og elever til pedel og køkkenpersonale. At være forstander på Højskolen Snoghøj handler ikke kun om drift, økonomi og personaleledelse. Det handler om at være højskolens ansigt udadtil og samlingspunkt indadtil. Du skal derfor kunne gå ind i undervisningslokalet, møde eleverne i hverdagen, være med når der bliver øvet en forestilling, sunget eller danset – og samtidig kunne løfte blikket.
Scenekunst, friluftsliv og kreative fag
Scenekunsten er en central del af Snoghøjs profil med fag inden for skuespil, sang og dans.
Samtidig er Snoghøj en almen højskole med plads til forskellige interesser og fællesskaber, og vi arbejder også med friluftsliv, kreative fag, og filosofiske samtalefag. Vi ønsker fortsat at udvikle balancen mellem den klassiske højskole og vores stærke faglige specialiseringer.
Du kommer til en højskole med et stærkt fundament, engagerede medarbejdere, en tydelig profil og masser af potentiale.
Vi tilbyder en spændende lederstilling på en højskole i udvikling, mulighed for at sætte et tydeligt præg på højskolens fremtid, en engageret bestyrelse og medarbejdergruppe, mulighed for at udvikle samarbejder lokalt, regionalt og nationalt og et arbejdsliv tæt på unge mennesker med kreativitet og dannelse som omdrejningspunkt.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfrist: tirsdag den 17. november kl. 12.00.
Første samtale holdes fredag den 20. november fra kl. 14.00.
Anden samtale holdes onsdag den 25. november fra kl. 14.00.
Tiltrædelse: 1. januar 2027.
Du kan læse mere om Højskolen Snoghøj på: www.snoghoj.dk
Besøg og rundvisning på højskolen kan aftales nærmere ved kontakt til bestyrelsesformand eller næstformand.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Bestyrelsesformand Kirsten Hassing Nielsen på [email protected] eller telefon 4242 8752 eller næstformand Ole Toftdahl på mail [email protected] eller telefon 40980481.
Ansøgning sendes til: [email protected] eller [email protected]
Der er mulighed for at bosætte sig i højskolens fine gamle tjenestebolig, som ligger i skønne omgivelser med udsigt lige ned til Lillebælt. Og vi er åbne for ansøgninger fra forstanderpar.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Tilbudsleder til Center for Alkohol- og StofbehandlingRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeSe og ansøg
- Assisterende plejecenterleder til Plejecenter VibedalCenter for Økonomi og HR · Thisted, ThistedSe og ansøg
- Daglig leder til Børnehuset SkovvangSøndervangskolen Udskoling · Hammel, HammelSe og ansøg
- Leder af Daginstitutionen KirkebakkenDistrikt Brejning-Smidstrup · Vejle, VejleSe og ansøg
- Vil du stå i spidsen for vores forebyggende indsatser på Socialområde Voksen?Furesø Kommune · Værløse, VærløseSe og ansøg
- Tilbudsleder til det socialpsykiatriske botilbud BoserupvejKøbenhavns Kommune · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Daglig pædagogisk leder til Bedsted BørnecenterTønder Kommune · Tønder, TønderSe og ansøg
- Hornslet Skole søger ny pædagog faglig leder til SFOSyddjurs Kommune · Hornslet, HornsletSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- P-vagt søges til København CentrumOparko A/SSe og ansøg
- P-vagt søges til København CentrumOparko A/SSe og ansøg
- P-vagt søges til Horsens omegnOparko A/SSe og ansøg
- Sales Development Representative - SDRVendortell · Aarhus, AarhusSe og ansøg
- VIA-kantinen på Campus Aarhus N søger en faglært kok, cater eller ernæringsassistent til et barselsvikariat fra 1. januar til 31. december 2027Professionshøjskolen VIA University College · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- VIA-kantinen på Campus N søger en faglært kok, cater eller ernæringsassistent til en fast stillingProfessionshøjskolen VIA University College · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Økonomimedarbejder med blik for hele sekretariatet i StudenterrådgivningenStudenterrådgivningen i København og Studenterrådgivningens sekretariat · København, KøbenhavnSe og ansøg
- Ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i en højintensiv afdeling?Region Hovedstaden · København Ø, København ØSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Højskolen Snoghøj søger en forstander med hjerte for højskole, musical og mennesker
Højskolen SNOGHØJ S/I · 7000 Fredericia