Pædagog til vuggestuen i Rødkilde Børnehus i Brønshøj – vil du udvikle læringsmiljøer, der gør en forskel for de mindste?

Københavns Kommune

2400 København

Lokation
2400 København
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
11. november 2026
Kategori
Børnehavepædagog

Om jobbet

Vil du være med til at skabe en hverdag, hvor de mindste børn får plads til at udforske verden i deres eget tempo? I Rødkilde er vi nysgerrige på, hvordan vi hele tiden udvikler os og vores læringsmiljøer, så børnene får de bedste muligheder for at lege, lære og gøre sig nye erfaringer. Har du lyst til at være med?

I Rødkilde arbejder vi med fælles ugeplaner og mindre børnegrupper, så der er tid til nærvær og til at følge det enkelte barns initiativer. Vi arbejder med fælles temaer som science, kunst, kultur og kroppen. Vi er mindst lige så optagede af børnenes læring som af de aktiviteter, vi sætter i gang. Lige nu har vi fokus på måltidet som et pædagogisk læringsrum, hvor børnene kan øve sig, deltage og blive mere selvhjulpne. Vi justerer vores praksis, dokumenterer og evaluerer, så vi hele tiden bliver klogere på, hvad der virker.

Du skal også være med til at skabe gode rammer for mangfoldige børnefællesskaber, hvor det enkelte barn får mulighed for at deltage. Vi arbejder med en anerkendende tilgang til børnene og ”må gerne”-budskaber, hvor vi viser børnene, hvad de gerne må, frem for blot at sige nej. Vi er optaget af det gode forældresamarbejde, og hvordan vi sammen med forældrene støtter op om børnenes trivsel og udvikling.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet pædagog og har lyst til at bringe din faglighed og dine erfaringer i spil sammen med andre – Du kan både være erfaren eller nyere i faget, så længe du er åben for at lære nyt
  • trives med en hverdag med fælles struktur og aftaler, men også tør være nysgerrig på, om noget kan gøres anderledes
  • er optaget af børns læring, trivsel og deltagelse i fællesskabet
  • kommunikerer tydeligt og møder børn, forældre og kolleger med åbenhed og respekt

Hvad kan vi tilbyde dig?

Din hverdag er i vores lille vuggestuehus på en stue med 12 børn. Samtidig er du en del af hele Rødkilde, hvor vi samarbejder på tværs af vores tre huse, hvor vi sparrer med hinanden og deler viden og idéer.

Vi prioriterer gode rammer for faglig refleksion og forberedelse. Vi mødes både til stuemøder, teammøder og personalemøder, og der er mulighed for forberedelsestid i arbejdstiden. Vi har også flyvere i hvert hus, som giver ekstra hænder i hverdagen og sikrer, at der er kendte voksne omkring børnene, også når dagen går på hæld.

Du bliver en del af en sammentømret personalegruppe med både erfarne kolleger og nyere kræfter. Vi er glade for at være sammen både fagligt og socialt og har høj medarbejdertrivsel og et lavt sygefravær. Vi har desuden et helt grønt pædagogisk tilsyn, som afspejler den høje faglighed, vi arbejder med i hverdagen. Vores to pædagogiske ledere er tæt på hverdagen, og døren er åben, når du har brug for sparring.

Om os – tre huse i grønne omgivelser

Rødkilde Børnehus består af tre huse på samme matrikel. To af husene er vuggestuer med henholdsvis fire og tre stuer, mens det tredje er vores børnehave. I alt har vi 11 stuer.

Lige udenfor har vi legeplads og sansehave, og lokalområdet giver os endnu mere at gå på opdagelse i. Degnemosen og Bellahøjparken ligger tæt på, og vi bruger gerne nærområdet sammen med børnene.

Bussen stopper lige ved døren hos os, og kommer du i bil, er der gratis parkering lige ved huset.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med opstart hurtigst muligt. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Nysgerrig på Rødkilde?

Har du spørgsmål, eller vil du gerne komme forbi og opleve Rødkilde, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Janne Berger på 21 57 79 53 eller pædagogisk leder Mia Kisum på 51 50 33 75.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Rødkilde Børnehus .

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 11. november 2026

Vi holder samtaler løbende.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Pædagog til vuggestuen i Rødkilde Børnehus i Brønshøj – vil du udvikle læringsmiljøer, der gør en forskel for de mindste?

Københavns Kommune · 2400 København