Ph.d.-studerende eller postdoc søges til forskning i selvmordsforebyggelse, på Psykiatrisk Center København – tidsbegrænset stilling

Region Hovedstaden

Storkøbenhavn

Lokation
Storkøbenhavn
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
1. oktober 2026
Ansøgningsfrist
30. oktober 2026
Kategori
Epidemiolog

Om jobbet

Ansøgningsfrist: fredag, den 30. oktober 2026.

Brænder du for at gøre en meningsfuld forskel inden for mental sundhed? Hos Danish Research Institute for Suicide Prevention (DRISP) søger vi en motiveret ph.d.-studerende eller postdoc til vores team. Du vil få en enestående mulighed for at arbejde på et vigtigt forskningsprojekt i et stimulerende og samarbejdsorienteret forskningsmiljø.

Du vil få til opgave at lede et selvstændigt forskningsprojekt om medicin brugt til selvmordhandlinger. Som et led i projektet skal du indsamle oplysninger fra dødsattester og politirapporter ved hjælp af tekstmining, udføre statistiske analyser og sammenfatte resultater i videnskabelige manuskripter. Resultaterne fra projektet vil kunne informere nationale tiltag til metodebegrænsninger.

Vores ideelle kandidat har en baggrund inden for health data science, folkesundhed, statistik, farmakologi eller beslægtede områder.

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling med ansættelse på Psykiatrisk Center København, Region H (3 år som ph.d.-studerende eller 2 år som postdoc).

Primære arbejdsopgaver

  • Indhentning og indsamling af data fra dødsattester og politirapporter
  • Datamanagement
  • Indsamling af strukturerede data fra ustruktureret data (tekstfeltdata)
  • Skrivning og indsendelse af videnskabelige manuskripter
  • Formidling af resultater ved konferencer og andre kommunikationsplatforme. Ønskede kvalifikationer
  • Relevant akademisk kandidatuddannelse eller relevant ph.d.-uddannelse
  • Erfaring med tekstmining/data science (dvs. machine-learning og AI-algoritmer)
  • Kendskab til Python
  • Kendskab til farmakologi
  • Stærke skriftlige kommunikationsevner på engelsk
  • Dansktalende (grundet læsning af attester og rapporter)
  • Erfaring med publicering af videnskabelige studier
  • Evne til at arbejde selvstændigt, samtidig med at man er en del af et team.

Hvorfor vælge DRISP?

Højt videnskabeligt niveau og relevant forskning: Du kommer til at bidrage til projekter, der er designet til at redde liv og støtte mennesker, som er selvmordstruede.

Samarbejdsorienteret miljø: Du bliver en del af et engageret og imødekommende arbejdsmiljø med adgang til internationale samarbejdspartnere.

Professionel udvikling: Du får styrket dine forskningskompetencer, samtidig med at du øger din ekspertise inden for AI og health data science.

Om DRISP

Danish Research Institute for Suicide Prevention er ledende forskergruppe inden for selvmordsforebyggelse i Danmark med en stærk international profil. DRISP hører under Psykiatrisk Center København og har til huse på Gentofte Hospital.

Vores forskningsopgaver består af at identificere risikofaktorer, udvikle interventioner og implementere værktøjer til at reducere antallet af selvmordshandlinger samt støtte de berørte personer og deres familier.

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt med fleksibel tilrettelæggelse.

Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse; 3 år som ph.d.-studerende eller 2 år som postdoc, med ansættelse på Psykiatrisk Center København.

Du ansættes i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

Opstartsdatoen aftaler vi sammen

Vi vil gerne indlede projektet ultimo 2026/primo 2027.

Ansøgningsproces

Indsend din motiverede ansøgning og CV via det elektroniske ansøgningssystem. Senest d. 30. oktober 2026.

Vedlæg oplysninger om din uddannelse, karakterliste, tidligere ansættelser og relevant erfaring.

Angiv venligst 1–2 referencer fra tidligere ansættelser, som vi evt. kan kontakte under ansættelsesprocessen.

Første runde af samtaler vil finde sted mandag, den 16. november 2026. For spørgsmål kontakt venligst Annette Erlangsen (e-mail: [email protected]).

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og byde dig velkommen i vores team.

Om Psykiatrisk Center København

Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

~ Ansøgningsfrist: d. 30. oktober 2026

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Ph.d.-studerende eller postdoc søges til forskning i selvmordsforebyggelse, på Psykiatrisk Center København – tidsbegrænset stilling

Region Hovedstaden · Storkøbenhavn