Vicedirektør til Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen

3460 Birkerød

Lokation
3460 Birkerød
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
25. november 2026
Kategori
Vicedirektør

Om jobbet

Det handler om Danmarks robusthed, danskernes tryghed og landets beredskab i en tid, hvor vildt vejr og geopolitisk uro fylder stadigt mere. Det ændrede risiko- og trusselsbillede stiller nye krav til vores evne til at forebygge og håndtere kriser.

Vi byder dig indenfor på et tidspunkt, hvor både opgaverne, ambitionerne og den politiske opmærksomhed er større end nogensinde. Du kommer helt tæt på nogle af de mest aktuelle og samfundskritiske dagsordener i Danmark. Beredskabsstyrelsen agerer i en verden, som forandrer sig hurtigt og dermed efterlader et langt mere alvorligt trussels- og risikobillede end tidligere. Derfor skal vi i endnu højere grad være forberedt på at gøre det rigtige, hvis det utænkelige rammer.

Vi tilbyder en stilling med bredde og samfundsmæssig betydning. Du får ansvaret for Myndighedsdivisionen, der favner alt fra redningsberedskab og beredskabskommunikation til sejladssikkerhed og myndighedsopgaver dækkende hele riget. Du kommer eksempelvis til at samarbejde med alle kommunernes redningsberedskaber og til at stå i spidsen for Beredskabsstyrelsens overtagelse af alarmcentralerne fra Rigspolitiet, herunder den organisatoriske og fysiske flytning.

Samtidig får du en central rolle i arbejdet med det samlede beredskabs fremtidige kommunikationsinfrastruktur og i at omsætte anbefalingerne om et taktskifte for Danmarks beredskab til konkrete initiativer.

Fælles om Danmarks sikkerhed

”Hos os bliver du en del af en organisation med ca. 1.000 dygtige og dedikerede kolleger, ca. 400 værnepligtige, 200 i reserven og ikke mindst vores ca. 450 frivillige. Vi står med vores nye strategi i hånden, som vi i fællesskab har udviklet i lyset af de politiske ambitioner for vores ansvarsområde. Der er meget, vi skal lykkes med, og hvis du motiveres af indflydelse og muligheden for at sætte et stort fingeraftryk på rigets samlede beredskab, så byder vi dig velkommen i Beredskabsstyrelsens direktion”, siger Styrelsesdirektør, Kenneth Pedersen.

Om dig og din karriere

  • Du har solid ledelseserfaring fra en større statslig driftsorganisation, men kan godt være et andet sted i karrieren netop nu.
  • Du har erfaring med at omsætte politiske beslutninger og strategiske ambitioner til konkrete resultater under høj kompleksitet og med mange usikkerheder.
  • Du har stået i spidsen for større organisatoriske forandringer og formår at skabe fremdrift, samtidig med at du sikrer stabil drift.
  • Du har erfaring med myndighedsarbejde og en god forståelse for de juridiske og politiske rammer, der knytter sig til offentlig opgaveløsning.
  • Du er en stærk samarbejdspartner, der formår at navigere mellem forskellige interesser og skabe resultater på tværs af organisatoriske og faglige skel.

Det med småt

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller snarest derefter. Der er ansøgningsfrist d. 25/11 kl. 23.59. Vi afholder førstesamtaler den 4. december og andensamtaler den 11. december. Imellem samtalerne vil der være direktørvurderingsforløb ved Mercuri Urval. Læs her den uddybende jobprofil her og kontakt fortroligt Jakob Westh fra Mercuri Urval på 6089 6436, hvis du vil høre mere om stillingen.

Du søger stillingen via linket nedenfor, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på kontraktvilkår i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelser af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen kan ske på åremål. Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand i lønramme 38. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit daglige arbejdssted er Birkerød. Som ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsesforløbet.

Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Anja Baldorf på 3266 5951.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber.

Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet.

Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vicedirektør til Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen · 3460 Birkerød