Sales Manager til Leca Danmark A/S i Randers
8940 Randers SV
- Lokation
- 8940 Randers SV
- Virksomhed
- JKS a/s, Aalborg
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Lønniveau (statistik)
- Gns. ca. 87.423 kr./md. (DST 2024) — se lønguiden
- Opslået
- 20. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 16. december 2026
- Kategori
- Salgschef
Om jobbet
Skab forretning på det danske marked – med et stærkt team og en international koncern i ryggen.
På vegne af Leca Danmark A/S søger Career | a JKS Company en Sales Manager, der vil udvikle det danske marked med kunderne som omdrejningspunkt. Du bruger størstedelen af din tid på at opsøge muligheder, udvikle relationer og skabe forretning. Samtidig står du i spidsen for tre dygtige og erfarne medarbejdere. Du samler teamet om en tydelig retning og bringer din kommercielle drivkraft sammen med deres faglige styrker – så I lykkes i fællesskab.
Den nuværende Sales Manager har efter mange år valgt nye udfordringer. Du får et solidt fundament at bygge videre på, tæt sparring med salgsdirektøren og plads til at præge den fremtidige salgsindsats.
Tæt på kunderne, tidligt med i projekterne
Hvor kommer de næste relevante projekter fra? Hvem præger valget af løsninger? Og hvornår skal Leca ind i dialogen? Det er spørgsmål, du arbejder aktivt med, når du følger markedet, undersøger udbud og prioriterer din indsats.
Dine kunder og samarbejdspartnere tæller blandt andre arkitekter, rådgivere, bygherrer og entreprenører inden for større bygge- og anlægsprojekter. Du sætter dig ind i deres overvejelser og viser, hvordan Lecas produkter kan bidrage til projektet. Herfra driver du dialogen videre med den rette kombination af faglig sparring, konkrete tilbud og vedholdende opfølgning.
Dine vigtigste opgaver bliver at
- Drive opsøgende salg og udvikle forretningen hos nye og eksisterende kunder.
- Identificere relevante projekter og udbud samt etablere kontakt til beslutningstagerne.
- Lægge en realistisk salgsstrategi med salgsdirektøren og omsætte den til konkrete aktiviteter.
- Sikre overblik og fremdrift i kundeprojekter, tilbud og salgsopfølgning.
- Samle teamets indsats gennem fælles prioriteringer, sparring og tydelige mål.
Du planlægger selv din hverdag og prioriterer tiden dér, hvor potentialet er størst. Det kræver både initiativ til at åbne nye muligheder og disciplin til at følge dem til dørs.
Din kommercielle erfaring er det afgørende
Du har solid salgserfaring og kan pege på de indsatser, der har gjort en forskel for dine kunder og din forretning. Du kan vurdere et forretningspotentiale og ved, hvad det kræver at komme fra den første kontakt til et længerevarende samarbejde.
Du kan komme fra byggebranchen, men din salgserfaring kan også være opbygget i en anden branche. Det afgørende er dit kommercielle drive og din evne til at forstå kundens behov, opbygge relationer og udvikle forretning. Du har nysgerrigheden til at lære et nyt produktområde at kende og viljen til at gøre det grundigt. Hos Leca får du et team med stærke tekniske kompetencer at trække på – du skal selv bringe initiativet, stille spørgsmålene og omsætte din nye viden til en kvalificeret dialog med kunderne.
Du har ambitioner på Lecas vegne og tør udfordre både kundernes valg og virksomhedens egne vaner, når du ser et bedre alternativ. Du lytter, før du konkluderer, og gennemfører med ordentlighed og respekt. Din troværdighed bygger på, at du er velforberedt, holder dine aftaler og følger op.
Du går forrest og får teamets styrker i spil
Dine medarbejdere arbejder selvstændigt og kan deres fag. Du bidrager med overblik, kommerciel sparring og fælles prioriteringer, så jeres indsatser understøtter hinanden.
Dit eget arbejde i markedet giver dig føling med de muligheder og udfordringer, teamet møder. I bruger hinanden aktivt, deler viden og finder løsninger sammen. Du er tilgængelig, når der er brug for en drøftelse eller en beslutning, og tager ansvar for, at I kommer videre.
Lokal forankring og internationalt udsyn
Når du ikke er på kundebesøg, er din base som udgangspunkt i Randers. Her kommer du tæt på produktionen og får indsigt i processen bag de produkter, du repræsenterer. Din interesse for hverdagen på fabrikken styrker din forståelse for, hvad I kan tilbyde kunderne.
Du får en plads i den lokale ledergruppe sammen med kolleger fra fabriksledelse, finans og HR, hvor du bidrager med kundernes og markedets perspektiv.
Samtidig bliver du en del af et internationalt fællesskab med salgsledere på tværs af Europa. I mødes fysisk to gange årligt og kvartalsvis på Teams for at dele erfaringer, drøfte markedsmuligheder og lære af hinandens indsatser. Du skal derfor kunne begå dig på engelsk i skrift og tale.
Indflydelse, fællesskab og gode vilkår
Hos Leca får du mulighed for at sætte dit præg på det danske salg med et dygtigt og engageret team omkring dig og tæt sparring med salgsdirektøren. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du kender dine kolleger og mærker fællesskabet i hverdagen – samtidig med at du bidrager til en større international organisation.
Rollen giver dig plads til at tage initiativ, afprøve muligheder og se din indsats blive til konkrete resultater. Du får kolleger, der deler deres viden, og et internationalt netværk, som giver perspektiv og inspiration til dit arbejde.
Du tilbydes en lønpakke med fast løn, bonusordning, pension og firmabil.
Interesseret?
Hvis stillingen lyder som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingsopslaget ned, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist, Anne-Marie Hviid Ekstrøm, hos Career | a JKS Company på telefon +45 3085 1294.
Bemærk venligst, at ansøgninger, der sendes direkte på mail, ikke behandles og besvares grundet GDPR.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Regional director of sales Eastern Europe, Nordic and BalticMotorola Solutions Danmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Director of Sales til Core Technology Center i global koncern (Svendborg)Proces Support A/S · Fyn, FynSe og ansøg
- Sales Manager til Bella Presents teamet hos Bella Center CopenhagenBellagroup · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- UpsælgschefFlatpay · Herlev, HerlevSe og ansøg
- TelesalgschefFlatpay · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Global leder for salg og partnerskaber, LEGO Discovery CentresLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- SalgsdirektørPublicis Denmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Tender Manager, Renewable Offshore ServicesSEMCO MARITIME A/S · Esbjerg, EsbjergSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Projektleder - MelbourneBlue Water Shipping A/S · Sydvestjylland, SydvestjyllandSe og ansøg
- To studentermedhjælpere til Center for Børne- og UngerådgivningBallerup Kommune · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior Planner, F&U-behandlingLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandSe og ansøg
- NanofabrikationsingeniørMicrosoft Danmark ApS · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Senior Paid Search SpecialistiProspect Danmark A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Backend-udviklerNNIT A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- TesterNNIT A/S · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- PhD position in Geoscience Education ResearchKøbenhavns Universitet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Sales Manager til Leca Danmark A/S i Randers
JKS a/s, Aalborg · 8940 Randers SV