Socialfaglig medarbejder søges til Botilbuddet Marienlund, Silkeborg

Silkeborg Kommune

8600 Silkeborg

Lokation
8600 Silkeborg
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
27. oktober 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Socialarbejder

Om jobbet

Har du hjertet på rette sted og en stærk faglighed, som du brænder for at bringe i spil til gavn for voksne borgere med handicap? Så er du måske vores nye kollega på Botilbuddet Marienlund.

Om os

Marienlund er en del af område 2, som også omfatter botilbuddene Frydenslund og Solbakkevej samt Aktivitetstilbuddet Frydenslund.

På Marienlund bor 24 skønne mennesker med forskellige grader af udviklingshandicap og har derfor brug for støtte, guidning og behov for støtte til personlig pleje.

Vores tilgang er anerkendende og relationel, og vi anvender blandt andet KRAP, sanseintegration, og ASK (alternativ supplerende kommunikation) som TTT, billeder, piktogrammer og konkreter. Vi gør os umage for at skabe trygge rammer og meningsfulde aktiviteter, der styrker borgernes livskvalitet og udvikling uanset hvor i livet, de befinder sig.

Vi arbejder med respekt for det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse og medinddragelse. Med afsæt i Borgeren ved Roret tager vi udgangspunkt i borgerens ønsker, ressourcer og mål og understøtter den enkeltes mulighed for at træffe egne valg og have indflydelse på eget liv. Vi tror på, at alle mennesker har ret til at blive mødt med værdighed, anerkendelse og respekt, uanset deres forudsætninger.

Din profil

Vi søger en fagligt stærk, engageret og nysgerrig kollega, der vil bidrage til teamet på Marienlund. Hos os er der flere forskellige fagligheder under samme tag, så du kan fx være uddannet socialpædagog, pædagogisk assistent, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent – det vigtigste er, at du kan bringe din faglighed i spil i et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi er sammen om løfte kerneopgaven.

Vi ser gerne, at du

  • Har erfaring med eller interesse for handicapområdet
  • Har lyst til at arbejde med både læring, aktiviteter og personlig pleje
  • Kan se vigtigheden af en god dokumentationspraksis
  • Har erfaring med KRAP og vil være med til at brede brugen endnu mere ud
  • Har kørekort til personbil og mod på at køre i vores handicapbus

Vi er i fuld sving med at udvikle vores faglighed og kultur, og vi søger derfor en kollega, som sætter sig selv i spil i forhold til det tværfaglige samarbejde og som med energi og drive har lyst til at være med til at udvikle Marienlund, så vi til enhver tid er det bedst mulige tilbud til vores borgere.

Det tilbyder vi dig

  • Et fagligt engageret tværfagligt team
  • Tæt samarbejde med aktivitetstilbud, pårørende og eksterne faglige samarbejdspartnere
  • Mulighed for at præge og udvikle tilbuddet sammen med os
  • En arbejdsplads med hjerte, faglighed og udvikling i fokus

Arbejdstid og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men med mulighed for tilpasning. På Marienlund har vi blandede dag- og aftenvagter og vi indgår i weekendrul hver 2. eller 3. uge afhængig af, hvad der passer bedst ind i dit privatliv.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte og reference fra tidligere arbejdsgiver.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Tilbudsleder Sabine Marcussen på tlf. 29 26 51 11

Læs mere om socialfagligt arbejde i Silkeborg Kommune og se to korte film: https://silkeborg.dk/kommunen/job/bliv-socialfaglig-medarbejder-hos-os

Ansøgningsfrist søndag den 22. november 2026 kl. 12 . Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende - så send hellere din ansøgning i dag frem for i morgen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Socialfaglig medarbejder søges til Botilbuddet Marienlund, Silkeborg

Silkeborg Kommune · 8600 Silkeborg