Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Tildelingsenheden i Center for Borgernær Sundhed på Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden

2650 Hvidovre

Lokation
2650 Hvidovre
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026
Kategori
Lægesekretær

Om jobbet

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Tildelingsenheden i Center for Borgernær Sundhed på Hvidovre Hospital

Vil du være med til at opbygge en ny funktion? Har du sundhedsadministrativ erfaring og lyst til at understøtte to sundhedsprofessionelle i arbejdet med at skabe overblik over kapaciteten på sundheds- og omsorgspladserne? Kan du lide at have en central rolle i den daglige koordinering af pladser, hvor du bidrager til at understøtte sammenhængende borgerforløb i Center for Borgernær Sundhed til gavn for kolleger, samarbejdspartnere, borgere og deres pårørende?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Dine opgaver

Din vigtigste opgave bliver at understøtte Tildelingsenheden administrativt og bidrage til, at arbejdsgangene omkring tildeling og afslutning af borgerforløb fungerer effektivt og sikkert.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de to sundhedsprofessionelle i Tildelingsenheden og får samtidig en bred kontaktflade til oversygeplejerskerne på vores fem matrikler, Akutsygeplejen, lægerne fra Ældresygdomme og Lindrende Behandling, praktiserende læger, kommunerne og afdelingerne på Amager og Hvidovre Hospital.

Vi forestiller os, at du får en central rolle i at skabe og vedligeholde overblikket over tildeling og afslutning af ophold på de 138 sundheds- og omsorgspladser. Du vil desuden skulle understøtte koordineringen af tværfaglige konferencer og sikre, at relevante informationer og aftaler bliver registreret og fulgt til dørs.

En væsentlig del af stillingen bliver selvstændigt administrativt arbejde i Sundhedsplatformen (SP). Det er derfor vigtigt, at du har erfaring med SP og kan navigere sikkert i systemet.

Eksempler på dine arbejdsopgaver

  • Modtagelse og administrativ håndtering af henvisninger.
  • Håndtering af In Basket og aftaleanmodninger i Sundhedsplatformen.
  • Opfølgning på arbejdslister i Sundhedsplatformen.
  • Afsendelse af epikriser.
  • Kodning i Sundhedsplatformen.
  • Sikre korrekt registrering og dokumentation af borgerforløb.
  • Administrativ understøttelse af koordinering og afholdelse af tværfaglige konferencer.

Vi er en ny enhed, og du får derfor mulighed for at være med til at udvikle og tilrettelægge de administrative arbejdsgange. Det betyder også, at opgaverne kan udvikle sig over tid, efterhånden som organisationen og samarbejdet finder sin form.

Hvad vi lægger vægt på

Det er en forudsætning, at du er uddannet sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær, da stillingen kræver en sundhedsadministrativ faglighed og evnen til at arbejde selvstændigt med de administrative opgaver.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Er struktureret og har et godt overblik, også når der er mange opgaver i gang.
  • Er imødekommende og god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper og samarbejdspartnere.
  • Er fagligt engageret og har lyst til at bidrage aktivt til udviklingen af en ny funktion.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for, at opgaver bliver fulgt til dørs.
  • Er fleksibel og trives i en alsidig hverdag, hvor opgaver og arbejdsgange kan udvikle sig.
  • Har gode IT-kompetencer og solid erfaring med Sundhedsplatformen.
  • Har interesse for og forståelse for koordinering af patient- og borgerforløb.

Vi tilbyder en spændende mulighed for at blive en del af en ny organisation, hvor du får indflydelse på udviklingen af din egen funktion og de administrative arbejdsgange. Du får en bred kontaktflade og bliver en vigtig del af arbejdet med at skabe sammenhængende borgerforløb på tværs af hospital, kommuner og praksissektor.

Center for Borgernær Sundhed

Center for Borgernær Sundhed er et nyetableret center på Amager og Hvidovre Hospital. Centeret får ansvar for driften af 138 sundheds- og omsorgspladser fordelt på fem matrikler samt Akutsygeplejen i Sundhedsråd Amager og Vestegnen.

Borgerne, der får tildelt en plads på en sundheds- og omsorgsplads eller modtager besøg fra Akutsygeplejen, har behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke kræver en hospitalsindlæggelse.

Vi bliver omkring 202 medarbejdere i centeret. Tildelingsenheden bliver en del af centerets stabsfunktion, og du vil referere direkte til centerchefen.

Vi er i gang med at opbygge en ny organisation, hvor vi sammen skal udvikle arbejdsgange, samarbejdsrelationer og løsninger, der understøtter et sammenhængende og borgernært sundhedsvæsen.

Yderligere oplysninger om stillingen

Dit arbejdssted vil være Hvidovre Hospital i Center E på Sundheds- og Omsorgspladserne på Hvidovre Hospital.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at sende en sms til centerchef Anne-Marie Bergstrøm på 21 15 23 90, hvorefter hun kontakter dig hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for sundhedsadministrativt personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal med lønindplacering som sundhedsadministrativ koordinator. https://www.regionh.dk/om-region-hovedstaden/fakta/arbejdsplads/Sider/Startloen.aspx

Du kan finde flere oplysninger om Amager og Hvidovre Hospital på www.hvidovrehospital.dk .

På Amager og Hvidovre Hospital ser vi mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.

Ansøgning

Upload din motiverede ansøgning, CV samt evt. relevante bilag senest mandag den 23. november kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i uge 48.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Tildelingsenheden i Center for Borgernær Sundhed på Hvidovre Hospital

Region Hovedstaden · 2650 Hvidovre