Tætte relationer, tal og trivsel – bliv lærer eller pædagog med matematik flair i vores specialafdeling på Fælleshåbsskolen

Lokation
7080 Børkop
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
3. november 2026
Ansøgningsfrist
22. november 2026
Kategori
Grundskolelærer

Om jobbet

Vil du være en del af det fantastiske fællesskab på Fælleshåbsskolen? Så har du chancen nu!

Om jobbet

Vi mangler en humørfyldt voksen med sans for matematik, mennesker og muligheder til vores specialafdeling på Fælleshåbsskolen pr. 1. januar 2027. Om du er pædagog eller lærer er en åben bog, men vi har brug for en matematikbog til de mellemste børn, så den selvstændige undervisningsopgave skal du gerne have mod på – og så ønsker vi os det rigtige menneske til vores fællesskab!

Brænder du for at skabe inspirerende og meningsfyldte skoledage med godt humør og tilpasset fagligt indhold? Får du energi af at skabe mening og livsduelighed for børn og unge? Så er Fælleshåbsskolen det rigtige sted for dig!

Vi søger et menneske med stort fagligt engagement indenfor specialområdet, godt humør og en stærk relationskompetence.

Vi lægger vægt på

  • at du brænder for at give plads til alle elever,
  • at du vægter faglighed og trivsel,
  • at du er tydelig og nærværende i relationerne til eleverne, og du har forståelse for og kan tilgodese børns forskellige behov,
  • at du har erfaring med at etablere samarbejde omkring alle børn,
  • at du vil indgå i arbejdet med at organisere tiden i skolen, så alle børn udfordres,
  • at du er udviklingsorienteret og vil være med til at videreudvikle vores fantastiske skole,
  • at du vil indgå i et forpligtende samarbejde med dine kommende kolleger,
  • at du har en god relationskompetence,
  • at du er engageret, ansvarsfuld og har en positiv indstilling til udfordringer,
  • at du ser det som naturligt at udvikle din praksis.
  • Lyder det som noget for dig? Kom gerne på besøg og få en snak om jobbet og skolen.

Om os

Vi er en folkeskole med ca. 565 elever (525 i almendelen og 40 i specialtilbuddet) og en SFO med ca. 300 børn i 0.-6. klasse. På Fælleshåbsskolen vægter vi et godt kollegialt samarbejde højt på både afdelings -, årgangs- og klasseniveau. Desuden har vi et velfungerende samarbejde mellem det pædagogiske personale og interne og eksterne faggrupper. Vi ligger tæt ved både Vejle og Fredericia - nær skov og strand.

Du kan læse mere om os på www.faelleshaabsskolen.aula.dk

Vi tilbyder dig

  • et job med kompetente, engagerede og gode kolleger organiseret i selvstyrende team,
  • en god arbejdsplads præget af godt kollegaskab og god opbakning fra forældre, lokalsamfund og eksterne samarbejdspartnere,
  • en udviklingsorienteret arbejdsplads, som har fokus på forankring af igangsatte forandringer,
  • en arbejdsplads, hvor din indsats vil blive værdsat,
  • en skole, der er godt forankret i lokalsamfundet, og som vægter forældresamarbejdet højt.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og reglerne om lokal løndannelse. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med start den 1. januar 2027.

Oplysning om startløn

Ansættelse sker efter Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne, §§3-6. Den forventede startløn pr. måned på fuldtid (37 timer om ugen) og ekskl. pension er 37.561 kr. / ligger i intervallet 37.561 – 44.101 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte stilling.

Ansøgningsfrist og samtaler

Der er ansøgningsfrist søndag den 22. november 2026. Ansættelsessamtaler holdes torsdag den 26. november 2026 fra kl. 8.00.

Har du lyst til at vide mere?

Flere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Lean Hansen på tlf. 2320 7493 eller skoleleder Vibeke Faber Mølholm på tlf. 2157 9648.

Attester

Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest med samtykke.

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Tætte relationer, tal og trivsel – bliv lærer eller pædagog med matematik flair i vores specialafdeling på Fælleshåbsskolen

Distrikt Brejning-Smidstrup · 7080 Børkop