To sygeplejersker til fast stilling og barselsvikariat i Team Toftlund

Tønder Kommune

6270 Tønder

Lokation
6270 Tønder
Virksomhed
Tønder Kommune
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
5. november 2026
Ansøgningsfrist
23. november 2026
Kategori
Sygeplejerske

Om jobbet

Vi er et engageret team, der sætter pris på kreative løsninger i hverdagen, evnen til at handle hurtigt og det ekstra nærvær, som ofte gør en stor forskel for den enkelte borger. Vi er bevidste om, at vi sammen med vores kollegaer ofte er de sidste, der tilbyder en varm hånd og nærvær, før et liv rinder ud. Det er en betydningsfuld rolle, som forpligter og understreger værdien af vores arbejde. Kan du se dig selv i den beskrivelse? Så læs endelig videre.

Pr. 1. januar 2027 søger vi en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer pr. uge i dag- og aftenvagt. Alternativt dag- og natevagt. Mindre timetal er også en mulighed. Du skal forvente weekendvagt hver 3.- 4. uge. Der er mulighed for tidligere tiltrædelse.

Pr. 1. januar 2027 søger vi en sygeplejerske til et barselsvikariat på 37 timer pr. uge i dag- og aftenvagt i minimum et år. Alternativt dag- og nattevagt. Mindre timetal er også en mulighed. Du skal forvente weekendvagt hver 3.- 4. uge. Der er mulighed for tidligere tiltrædelse.

Sygeplejeteam Toftlund dækker geografisk et område fra Agerskov i Syd til Toftlund i nord og Arrild i vest til Rangstrup i øst. Sygeplejeteamet møder ind sammen med hjemmeplejen, demenskoordinator og rehabterapeuter.

Sygeplejen i Tønder Kommune er i en kontinuerlig forandrings- og udviklingsproces med fokus på

  • rehabilitering – understøtte borgeren til et selvstændigt liv
  • velfærdsteknologiske løsninger
  • øget indsats omkring det kommunale akutberedskab
  • kliniske funktioner inden for forskellige områder
  • øget indsats omkring sygepleje på plejecentrene
  • det gode arbejdsliv.

I Tønder Kommune arbejder vi med akutfunktionen på generalistniveau. Det betyder at alle fastansatte sygeplejersker skal have et diplommodul i akutsygepleje.

Sygepleje til plejecentrene leveres af de enkelte sygeplejeteam, der er tilknyttet det enkelte plejecenter. Der er planlagt med ugentligt fremmøde på plejecentrene.

Desuden tilbyder vi

  • faglige udfordringer
  • tværfagligt samarbejde
  • en afvekslende hverdag
  • et godt kollegialt fællesskab
  • mentorordning
  • sundhedsordning.

Vi forventer, at du

  • er faglig velfunderet og befinder dig godt i akutte situationer
  • er fleksibel og kan navigere i en hverdag der kan være travl og uforudsigelig
  • arbejder struktureret og målrettet med fokus på borgeren
  • er venlig, imødekommende og har gode kommunikative evner
  • kan bidrage til gode, positive arbejdsrelationer.

Tønder Kommunes leveregler er et udtryk for fælles adfærd og kultur. De omdanner vort værdiggrundlag til praksis, og vi forventer, at du er en aktiv del af værdifællesskabet, der har positiv effekt på løsningen af kerneopgaven og skaber værdi for borgerne

  • Vi siger tingene som de er.
  • Vi skaber de bedste løsninger i fællesskab.
  • Vi ser og anvender hinandens styrker og forskelligheder.
  • Vi deler vores succeser.
  • Vi giver feedback og deler viden.

Hvis du har spørgsmål, eller behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte leder for Sygeplejen Toftlund, Janni Aabling, på tlf. 29 27 18 16.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2026, og vi forventer at holde samtaler den 25. november 2026 mellem kl. 9 - 12. Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse indhenter straffeattest.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indplacering i lønramme afhænger af erfaring, kompetence og relevant uddannelse.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

To sygeplejersker til fast stilling og barselsvikariat i Team Toftlund

Tønder Kommune · 6270 Tønder