Vi søger lægesekretær/assistent til Tarmkræftscreeningssekretariatet på Bornholms Hospital
3700 Bornholm
- Lokation
- 3700 Bornholm
- Virksomhed
- Region Hovedstaden
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 22. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 6. november 2026
- Kategori
- Lægesekretær
Om jobbet
Vil du være en del af et engageret team, der hver dag bidrager til en vigtig sundhedsindsats for alle borgere i alderen 50 til 74 år i Region Hovedstaden?
Vi søger lige nu en kollega til en fast stilling på 37 timer til at indgå i vores team i Tarmkræftscreeningssekretariatet med virkning pr. 1. december 2026 eller snarest muligt efter aftale.
Sekretærstillingen er fysisk placeret på Bornholms Hospital.
Om stillingen
Hos os bliver du en del af et specialiseret sekretariat, der spiller en central rolle i varetagelsen af Region Hovedstadens administrative opgaver i forbindelse med regionens samlede tilbud om tarmkræftscreening på Bispebjerg Hospital, Bornholms Hospital, Herlev Hospital, Nordsjællands Hospital samt Hvidovre Hospital.
Du får en variereret hverdag med mange kontaktflader og en bred vifte af opgaver, hvor kvalitet, service og koordinering er nøgleordene. Arbejdsopgaverne er en god kombination af administrative opgaver og opgaver af mere patient-/borgerrelaterende karakter.
Dine primære arbejdsopgaver
- Telefonbetjening (som er hovedopgaven)
- Invitation til tarmkræftscreeningsprogrammet
- Registreringsopgaver
- Booking og udsendelse af indkaldelsesbreve til de koloskoperende afdelinger
- Deltage i enhedens normale arbejdsrutiner
- Varebestilling
- Rådgivning vedrørende medicin i forbindelse med koloskopier
- Registrering og tilretning af fejllister og kodninger
- Deltage i brugergruppe-, netværks- og personalemøder
Hvem er vi?
Vi er et team på 5, der støtter og hjælper hinanden med at tilrettelægge dagen. Vi sætter pris på at have indflydelse på opgaverne og er selvkørende i forhold til arbejdsopgaverne. Vi er gode til at rumme hinandens forskelligheder og til at have øje for kerneopgaven med fokus på kvaliteten i selve opgaveløsningen.
Vi forestiller os, at du
- Er HK-assistent, lægesekretær eller har tilsvarende administrativ baggrund
- Er serviceminded, fleksibel og bidrager positivt til fællesskabet
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Er mødestabil og tager ansvar for opgaverne og følger dem til dørs
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når tempoet er højt
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv holdspiller
- Har interesse for sundhedsområdet og for at understøtte effektive patientforløb
- Møder nye opgaver med engagement, nysgerrighed og en positiv indstilling
- Er indstillet på løbende faglig udvikling gennem kurser og relevante mødeaktiviteter
Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor trivslen og den faglige kvalitet går hånd i hånd.
Hos os får du
- Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj grad af psykologisk tryghed
- En meningsfuld hverdag hvor dit arbejde gør en forskel for borgerne
- Dygtige og engagerede kolleger der hjælper hinanden til succes
- Grundig introduktion og sidemandsoplæring
- Mulighed for faglig udvikling
- En del af et større fællesskab
Du vil referere til den daglige sektionsleder af Tarmkræftscreeningssekretariatet, som har fælles ledelse med Brystkræftscreeningen og Region Hovedstadens Rejsekontor. Teamet hører organisatorisk ind under Administration og Service. Du bliver dermed en del af et stærkt fagligt fællesskab på 20 medarbejdere, hvor samarbejde, videndeling og hjælpsomhed er naturlige elementer i hverdagen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest muligt efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår vil som udgangspunkt ske i henhold til overenskomst for Sundhedsadministrativt personale hvad angår ansættelse som lægesekretær, eller overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. hvad angår ansættelse som assistent.
Arbejdstid: Mandag-torsdag kl. 07.30-15.30, fredag kl. 07.30-12.30.
Ansættelsessted: Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Sektionsleder Betine Kofoed-Nielsen på telefon 20255310 eller mail [email protected].
Er du nysgerrig og har lyst til at høre mere om arbejdsopgaverne i Tarmkræftscreeningssekretariatet, er du velkommen til at kontakte Anette Schulz på 38671714 eller Betina Andreasen på 38671719.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning CV, uddannelsesbeviser samt dokumentation for relevant erfaring allerede i dag eller senest den 06.11.2026.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i løbet af uge 46.
Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx
Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.
Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk
Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Lægesekretær/SAK søges til en spændende stilling på tværs af tre enhederRegion Midtjylland · Hammel, HammelSe og ansøg
- Lægesekretær/SAK til røntgenafdelingen BFHRegion Hovedstaden · København NV, København NVSe og ansøg
- Registreringskonsulent til vejledning i god registreringspraksis til Rigshospitalets DatastøtteenhedRegion Hovedstaden · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK) til Ældresygdomme, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NSe og ansøg
- Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinatorRegion Nordjylland · Aalborg, AalborgSe og ansøg
- Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator (SAK) søges til Øre-, Næse-, Halskirurgisk AfdelingRegion Syddanmark · Sønderborg, SønderborgSe og ansøg
- Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til en spændende stilling i det gynækologiske team i KvindeklinikkenRegion Midtjylland · Viborg, ViborgSe og ansøg
- Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator, Akut- og TraumecenterRegion Nordjylland · Aalborg, AalborgSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Studentermedarbejdere med viden om EU søges til Folketingets EU-OplysningFolketinget, Christiansborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Marketing- og designspecialist (Deltidsstilling for studerende/nyuddannede)Millennial Consulting · Frederiksberg, FrederiksbergSe og ansøg
- Helhedsplejen i Herlev Kommune søger en engageret aftenteamleder og sygeplejerskeHerlev Kommune · Herlev, HerlevSe og ansøg
- Nymarkskolen søger lærer til specialområdetSvendborg Kommune · Svendborg, SvendborgSe og ansøg
- Hotel Odeon søger kok - er du klar til at tage ejerskab og udfolde dig kreativt?Odense Sport & Event A/S · Odense C, Odense CSe og ansøg
- Gruppeleder til Plejecenter LindevangTønder Kommune · Tønder, TønderSe og ansøg
- Fængselslærer søges til Sdr. Omme Fængsel (barselsvikar frem til sommeren 2027))DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · Sønder Omme, Sønder OmmeSe og ansøg
- Lærer til Rødding SkoleVejen Kommune · Rødding, RøddingSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vi søger lægesekretær/assistent til Tarmkræftscreeningssekretariatet på Bornholms Hospital
Region Hovedstaden · 3700 Bornholm