Vi søger to livreddere/teknisk servicepersonale

Ringsted Kommune

4100 Ringsted

Lokation
4100 Ringsted
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
4. november 2026
Ansøgningsfrist
18. november 2026
Kategori
Livredder

Om jobbet

Et job med vand, undervisning, service og mennesker

Kan du lide at arbejde med mennesker? Trives du i et miljø med liv, bevægelse og glade badegæster? Har du lyst til at være en del af et stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og sammen skaber fantastiske oplevelser? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Ringsted Svømmeland arbejder vi hver dag for at skabe gode oplevelser for de mange mennesker, der bruger vores faciliteter. Her mødes bland andet børn, familier, foreninger, motionister, begyndere, skoler og virksomheder i et aktivt fællesskab, hvor motion, sundhed og samvær er omdrejningspunktet.

Vi søger to livreddere/instruktører (tekniske servicemedarbejdere) til faste stillinger på 37 timer ugentligt.

Som livredder vil en stor del af din arbejdsdag foregå ved bassinkanten, hvor du er synlig, nærværende og med til at skabe tryghed for vores gæster. Din vigtigste opgave er at sikre et sikkert, rent og trygt miljø i Svømmelandet, men jobbet rummer meget mere end det.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte livreddertjeneste og opsyn, service og vejledning af gæster, rengøring og sikring af pæne og indbydende faciliteter, praktiske drifts- og vedligeholdelsesopgaver, samt medvirken til udvikling og afvikling af nye aktiviteter og tilbud.

Vi ser gerne, at du har erfaring med, eller interesse for undervisning og aktiviteter i vand. Måske underviser du allerede i babysvømning, aquafitness, vandgymnastik eller saunagus. Har du ikke erfaringen endnu, men motivationen er der, tilbyder vi relevante kurser og kompetenceudvikling.

Vi forestiller os, at du er udadvendt, positiv og tillidsskabende. Du møder andre mennesker med et smil, har et naturligt servicegen og sætter gæsten i centrum. Du kan arbejde selvstændigt, men trives også som en del af et stærkt team, hvor man hjælper hinanden. Samtidig er du opmærksom på dine omgivelser, tager ansvar og handler, når situationen kræver det.

Vi værdsætter medarbejdere, udviklingsparate, proaktive og bidrager positivt til fællesskabet.

Vi forventer, at du har en gyldig bassinlivredderprøve ved ansættelse eller er indstillet på at erhverve den inden opstart. Derudover skal du være villig til løbende efteruddannelse og kunne indgå i et vagtrul med dag-, aften- og weekendvagter. Den konkrete vagtplansstruktur, kan sendes på mail ved henvendelse til Teamlederen.

Der vil blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Vi tilbyder

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj aktivitet, engagerede kolleger og et stærkt fællesskab. Vi lægger vægt på, at det skal være rart at gå på arbejde, og at vi løfter i flok. Vi har et stærkt, velfungerende og hjælpsomt team i Svømmelandet, hvor samarbejde, faglighed og godt kollegaskab er en afgørende del af hverdagen.

Vi ønsker et mangfoldigt medarbejderteam og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge stillingerne. Da en del af arbejdet foregår i forbindelse med vores kønsopdelte omklædningsfaciliteter, opfordrer vi særligt kvinder til at søge, så vi fortsat kan tilbyde vores gæster den bedst mulige service når de besøger Svømmeland.

Har du spørgsmål til stillingerne, eller ønsker du at høre mere om hverdagen i Ringsted Svømmeland, er du mere end velkommen til at kontakte teamleder Malene Hamilton på telefon 51 21 00 36.

  • Deadline for ansøgninger onsdag den 18/11-2026
  • Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 24/11-2026
  • Opstart mandag den 4/1-2027

Vi glæder os til at modtage din ansøgning 🌊🏊♀️

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vi søger to livreddere/teknisk servicepersonale

Ringsted Kommune · 4100 Ringsted