Vicedirektør til vismændenes sekretariat

De Økonomiske Råd

1301 København K

Lokation
1301 København K
Arbejdstid
Fuldtid
Opslået
6. november 2026
Ansøgningsfrist
26. november 2026
Kategori
Vicedirektør

Om jobbet

Vil du være med til at formulere målsætningerne og sætte retningen for sekretariatets virke, og sikre sammenhængen mellem de strategiske beslutninger og det løbende faglige arbejde? Ja, så er du måske den nye vicedirektør til sekretariatet.

Om jobbet

Som vicedirektør har du en central rolle i forhold til den strategiske ledelse og retningen for sekretariatets faglige udvikling. Du skal sikre sammenhæng mellem målsætningerne for sekretariatets virke, de strategiske beslutninger og det løbende faglige arbejde.

Du refererer til og er stedfortræder for direktøren, og I udgør sammen direktionen. Chefgruppen udgøres derudover af en kontorchef og administrationschefen.

Sekretariatet har lidt over 30 medarbejdere med ca. 2/3 tilknyttet afdelingen i Horsens og resten i København. Vicedirektøren har arbejdssted i København, men en vis rejseaktivitet må forventes.

Sekretariatet bistår formandskabet for De Økonomiske Råd med at udarbejde tre årlige rådsrapporter, to til Det Økonomiske Råd og én til Det Miljøøkonomiske Råd, og med at varetage rollen som produktivitetsråd, overvåge de offentlige finanser (finanspolitisk vagthund) og gennemgå ministeriernes regneregler. Endelig organiserer sekretariatet en række konferencer og seminarer, ligesom det med udgangspunkt i den nyeste viden udvikler og vedligeholder analyseredskaber, metoder og modeller.

Opgaver og ansvar

I ledelsen har vi sammen fokus på

  • strategisk ledelse – med et blik for de fremadrettede krav til sekretariatet,
  • faglig ledelse – så formandskabets rapporter og anden kommunikation er præget af et højt fagligt kvalitetsniveau og en sikker forståelse af den politiske kontekst,
  • personaleledelse – med et skarpt blik for medarbejdernes udvikling, motivation og trivsel,
  • driftsledelse – fastlægge ambitiøse mål for det faglige udviklingsarbejde, sikre budget- og målopfyldelse og en effektiv anvendelse af sekretariatets ressourcer gennem løbende forbedringer,
  • samarbejde – bidrage til en kultur, der fremmer faglig nytænkning, feedback, videndeling og et godt tværgående samarbejde baseret på tillid og gensidig respekt og forståelse, både internt i sekretariatet og med eksterne.

Om dig

I ledelsen har vi sammen fokus på

  • bred fagøkonomisk indsigt i anvendt og teoretisk økonomi. Forskningskvalifikationer (ph.d. eller tilsvarende) er en fordel, men ikke et krav,
  • dokumenteret erfaring med ledelse af højt kvalificerede medarbejdere,
  • politisk forståelse og kendskab til den økonomiske analyse, politikudviklingen og betjening af det politiske niveau i et ministerium eller hos andre centrale økonomisk-politiske aktører,
  • erfaring med strategiudvikling og ledelse af forandringer.

Derudover lægges der vægt på, at du har

  • et strategisk blik og kan omsætte strategiske mål til konkret handling,
  • gode samarbejdsevner,
  • effektiv skriftlig og mundtlig kommunikation.

Løn og ansættelse

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2 (lønramme 38). Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen vil eventuelt kunne besættes på åremål. Hvis du i forvejen er tjenestemand, vil ansættelse som tjenestemand kunne finde sted.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Niels Lynggård Hansen på telefon 2119 1449.

Ansøgning

Din ansøgning vedhæftet CV og andre relevante dokumenter sendes via knappen ”Søg stillingen” senest torsdag den 26. november kl. 12:00 . Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 49. Vi forventer at gennemføre et testforløb for kandidater, der går videre til anden samtalerunde.

Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.

Lignende job

Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.

Seneste job

Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.

Gør mere med jobbet

Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning

Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.

AI-ansøgning

Lav en målrettet ansøgning til dette job

CV-optimering

Tilpas dit CV til kravene i opslaget

Jobsamtale

Træn samtalen med spørgsmål til stillingen

Jobmatch

Find flere job der ligner dette opslag

Opret gratis profil på Arbejd.com

Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.

Vicedirektør til vismændenes sekretariat

De Økonomiske Råd · 1301 København K