Vil du bruge dit kliniske blik i en hverdag, hvor sygepleje og specialpædagogik går hånd i hånd?
Nordjylland
- Lokation
- Nordjylland
- Virksomhed
- Region Nordjylland
- Arbejdstid
- Fuldtid
- Opslået
- 25. oktober 2026
- Ansøgningsfrist
- 18. november 2026
- Kategori
- Sygeplejerske
Om jobbet
Vil du bruge dit kliniske blik i en hverdag, hvor sygepleje og specialpædagogik går hånd i hånd?
På Bøgehuset søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at tage et betydeligt sundhedsfagligt ansvar og samtidig være en vigtig del af hverdagen hos børn med medfødt døvblindhed.
Bøgehusets kerneopgave er specialpædagogisk. Som sygeplejerske er din opgave at varetage den sundhedsfaglige indsats omkring børnene. Du bruger dine kliniske vurderinger og dit blik for deres sundhed og helbred både i selvstændige sygeplejeopgaver og i det tværfaglige samarbejde.
Du behøver ikke kende til døvblindeområdet på forhånd . Det vigtigste er, at du er fagligt velfunderet, nysgerrig og har lyst til at bruge din sygeplejefaglighed i et anderledes og højt specialiseret miljø.
Du får en særlig specialisering
Vi ved godt, at arbejdet på Bøgehuset adskiller sig fra de fleste andre sygeplejerskestillinger. Derfor tilbyder vi et struktureret introduktionsforløb med grundig oplæring i både dine sundhedsfaglige ansvarsområder og de specialpædagogiske metoder og kommunikationsformer, vi arbejder med.
Du kommer med din sygeplejefaglige baggrund. Vi sørger for, at du får mulighed for at bygge videre på den med specialiseret viden om vores målgruppe.
Om jobbet: Sygeplejefagligt ansvar i en specialpædagogisk hverdag
Du får kliniske ansvarsområder og en vigtig rolle i at sikre og udvikle kvaliteten af den sundhedsfaglige indsats på Bøgehuset.
Samtidig bliver du en aktiv del af det tværfaglige team omkring børnene. Her bidrager du med dine sundhedsfaglige observationer og vurderinger, sparrer med kollegerne og er med til at styrke den fælles opmærksomhed på børnenes sundhed og helbred.
For at kunne yde den bedst mulige sygeplejefaglige støtte skal du kende børnene og forstå deres individuelle behov og kommunikationsformer. Den tætte kontakt er afgørende for, at du kan opdage selv små ændringer i deres tilstand og reagere på dem.
Din sygeplejefaglighed bliver en naturlig og vigtig del af hverdagen, hvor sundhed, omsorg og specialpædagogik hænger tæt sammen. Du bringer din faglige viden og dit kliniske blik ind i den fælles indsats omkring det enkelte barn.
Dine sundhedsfaglige ansvarsområder
Du varetager sygeplejefaglige opgaver gennem hele din arbejdstid. I dagtimerne er der desuden mulighed for at samle opgaver, som kræver særlig tid til koordinering, dokumentation og opfølgning.
Du får blandt andet ansvar for
- Medicinhåndtering: Professionel medicinadministration og overblik over børnenes medicinske behandling.
- Klinisk observation og vurdering: At opdage, vurdere og reagere på ændringer i børnenes helbredstilstand. Også de små tegn, som kan være vanskelige at aflæse.
- Sundhedsfaglig dokumentation: Kvalitetssikring af journaler, systematisk dokumentation og opfølgning.
- Sundhedsfagligt samarbejde: Kontakt til praktiserende læger og koordinering af sundhedsfaglige forløb.
- Faglig udvikling og kvalitet: At bidrage til at udvikle den sundhedsfaglige praksis gennem faglige vurderinger, sparring og opfølgning.
- Tværfaglig sparring: At dele din sygeplejefaglige viden med kollegerne og styrke den fælles opmærksomhed på børnenes sundhed.
Din sygeplejefaglighed i den specialpædagogiske hverdag
Du er tæt på børnene i hverdagen. Det giver dig et vigtigt grundlag for at observere deres helbred, vurdere behov og tilrettelægge den sygeplejefaglige indsats.
Det betyder blandt andet, at du
- Opbygger tætte og tillidsfulde relationer til børnene og lærer deres individuelle signaler, reaktioner og behov at kende.
- Arbejder med specialiseret kommunikation , herunder totalkommunikation, taktil kommunikation og tegnsprog, som en naturlig del af plejen, omsorgen og samværet. Du behøver ikke kunne dette på forhånd! Det gør de færrest. Du lærer det hos os.
- Deltager i hverdagens rutiner og aktiviteter , herunder måltider, personlig pleje og pædagogiske aktiviteter, hvor du bidrager med din sundhedsfaglige viden.
Du indgår altså i den fælles opgaveløsning omkring børnene, men med din egen faglighed som et uundværligt bidrag.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation.
- er en fagligt velfunderet sygeplejerske, der har lyst til at bruge din kliniske viden i et højt specialiseret miljø.
- trives med selvstændigt klinisk ansvar og gerne vil bidrage til at udvikle den sundhedsfaglige indsats.
- har lyst til at dele din viden og bringe nye perspektiver ind i det tværfaglige samarbejde.
- har blik for sammenhængen mellem børnenes sundhed, omsorg, trivsel og udvikling.
- trives med både det kliniske arbejde og den tætte, relationelle kontakt med børnene.
- er nysgerrig på at lære døvblindespecifikke kommunikationsformer.
- kan bevare roen og det professionelle overblik i situationer med udadreagerende eller udfordrende adfærd.
Arbejdstid og vagtmønster
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men vi har også mulighed for at tilbyde færre timer, hvis du ønsker det.
Du varetager sygeplejefaglige opgaver i både dag-, aften- og weekendvagter.
- 2–3 dage om ugen tilrettelægges med mulighed for sammenhængende tid til blandt andet sundhedsfaglig dokumentation, koordinering og opfølgning. De øvrige vagter varetages tæt på børnene, hvor dine sygeplejefaglige observationer, vurderinger og indsatser indgår i den daglige pleje og omsorg.
- En fast aftenvagt om ugen.
- Arbejde hver anden weekend, både lørdag og søndag, i dag- eller aftenvagt.
Lidt mere om os
Hverdagen på Bøgehuset er noget særligt. Her arbejder vi med børn med døvblindhed og komplekse behov, hvor selv små signaler og reaktioner kan have stor betydning.
Vi støtter børnene i deres daglige gøremål og arbejder med relationer, sanseoplevelser, leg, læring og udvikling af deres kommunikative evner. Det kræver nærvær, faglig opmærksomhed og evnen til at forstå det enkelte barns behov.
Vi er 14 fagligt stolte medarbejdere, som arbejder bevidst med tillid, åbenhed og ansvar. Vi er dybt seriøse omkring vores arbejde, men aldrig for kedelige til et godt grin sammen.
Bøgehuset er en af fire afdelinger i Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab. Her bor fem børn med medfødt døvblindhed samt et antal aflastningsbørn, som opholder sig hos os i et varierende antal dage om måneden.
Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab er et af fire tilbud i Området for Kommunikation og Specialpædagogik, Specialsektoren i Region Nordjylland.
Læs mere om os på Botilbud Bøgehuset
Du kan også kigge indenfor i hverdagen i Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab på samt i vores søstertilbud Botilbud for Voksne med Døvblindhed:
- Facebook: Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland
- Instagram: @doevblindhedoghoeretab
Læs eventuelt mere om døvblindhed på fagportalen Døvblindhed.
Hvis du vil vide mere ...
... er du velkommen til at kontakte fungerende afdelingsleder Lene Skotte Møller på mail [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Det praktiske
- Ansøgningsfrist: 18. november 2026
- Samtaler: afholdes den 24. november 2026
- Tiltrædelse: 1. januar 2026
- Arbejdstid: Fast stilling på 37 timer om ugen med mulighed for færre timer
- Løn- og ansættelsesvilkår: Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd.
Ansøgningsfrist: d. 18. november 2026
Afdeling: Sohngårdsholmsvej 59 9000 Aalborg
Lokation: Specialsektoren
Lyder jobbet som noget for dig? Opret en gratis profil, så hjælper vi dig videre med ansøgningen.
Find flere job som dette
Lignende job
Ikke helt det rigtige match? Se andre relevante stillinger før du går videre.
- Sygeplejerske til tværfagligt team i Distrikt MidtRoskilde kommune · Østsjælland, ØstsjællandSe og ansøg
- Vi søger en sygeplejerske til aftenvagt i Hjemme- og sygeplejen SydOdsherred Kommune · Vestsjælland, VestsjællandSe og ansøg
- Hospice Djursland søger en sygeplejerske til en fast stilling på 32-34 timer/uge fra 1. januar 2027Region Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Strandbakkehuset Børne- og Ungehospice søger sygeplejerske til fast stilling 32 timer/uge fra 01.01.2027Region Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske til Borgernær Sundhed – vil du gøre en forskel tæt på borgeren i en stilling, hvor flere muligheder kombineres?Region Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske til Borgernær Sundhed, Akutteam i Skive – vil du gøre en forskel tæt på borgeren?Region Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Vil du være intensivsygeplejerske i et team med høje ambitioner?Region Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandSe og ansøg
- Sygeplejerske til Distrikt DoktorparkenRanders Kommune · Østjylland, ØstjyllandSe og ansøg
Seneste job
Nye opslag fra Arbejd.com, hvis du vil sammenligne muligheder.
- Interdisciplinary Postdoctoral Fellow in Host-Directed Antimicrobial ResearchKøbenhavns Universitet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- 171626 Associate professor in Clinical Proteomics and Data-Driven Biomarker Discovery for Neurodegenerative Disease (Fixed-Term, 5 Years) at DepartmenKøbenhavns Universitet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Videnskabelig assistent i filmvidenskabKøbenhavns Universitet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- PostDoc Project in Real-Time Visual Computing and AIKøbenhavns Universitet · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnSe og ansøg
- Afdelingschef til Kontrol & IndsatsNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- Chefjurist for Digital SikkerhedNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- GENOPSLAG Jurist søges til Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender i Afdelingen for Sociale AnliggenderNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
- IT-Revisor eller CompliancekonsulentNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandSe og ansøg
Brug Arbejd-appen til at komme hurtigere fra opslag til ansøgning
Gem jobbet, tilpas dit CV, generer en målrettet ansøgning og træn samtalen ud fra stillingen.
AI-ansøgning
Lav en målrettet ansøgning til dette job
CV-optimering
Tilpas dit CV til kravene i opslaget
Jobsamtale
Træn samtalen med spørgsmål til stillingen
Jobmatch
Find flere job der ligner dette opslag
Arbejd.com er udviklet til at gøre jobsøgningen nemmere og mere effektiv.
Vil du bruge dit kliniske blik i en hverdag, hvor sygepleje og specialpædagogik går hånd i hånd?
Region Nordjylland · Nordjylland