Afdelingsjordemoder på Rigshospitalets fødegang
2100 København Ø
- Location
- 2100 København Ø
- Company
- Region Hovedstaden
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 7 October 2026
- Application deadline
- 6 November 2026
- Category
- Midwife
About the job
Juliane Marie Centret
Vil du være med til at være en del af holdet på Rigshospitalets fødegang?
Vi er et dynamisk sted med højt specialiseret obstetrik, faglighed og vedvarende fokus på trivsel
Vores fødegang er kendetegnet ved stærk faglighed, højt til loftet og masser af diskussioner på tværs af fagligheder.
Som afdelingsjordemoder hos os har du en helt central rolle på vores fødegang, både fagligt og planlægningsmæssigt. Du er fagligt stærk, har stærke sociale kompetencer og er opsat på at alle får en god vagt i en kompleks hverdag.
Vi har stort fokus på arbejdsmiljøet og har en god tone, omsorg for hinanden og en uhøjtidelig og venlig omgangsform.
Vi søger
- 1 afdelingsjordemoder til fastansættelse på 32- 37 timer pr. uge med ansættelse pr 1.12.2026 eller efter aftale.
Vi er optagede af at styrke fagligheden i klinikken og skabe gode muligheder for supervision og sparring for vores basisjordemødre. 2 afdelingsjordemødre møder derfor i dagvagt alle hverdage, Den ene afdelingsjordemoder varetager primært fødegangen, mens den anden har en mere fleksibel opgaverække både på fødegang og fødemodtagelse. Udover det varetager afdelingsjordemødrene oftest koordinator opgaven i vores fødemodtagelse
Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og fødsler
Rigshospitalet varetager ca. 25 % af Region Hovedstadens fødsler, hvilket svarer til ca. 5.500 fødsler om året. Udover ukomplicerede fødsler, varetager vi behandling, rådgivning, pleje og fødselsbetjening af en række højtspecialiserede funktioner, herunder diabetes, hjertesygdom, immuniserede samt fødsler af ekstremt tidlig fødte. Obstetrikken har desuden familieafsnit for raske barselsfamilier, barselsgang med 22 senge og et afsnit for sårbare barselspatienter og en in-house fødeklinik.
Fødeafdelingen er organisatorisk opdelt i en føde- og akutmodtagelse, et igangsættelsesafsnit, ni fødestuer, fødeklinik med 6-700 fødsler, Enhed for Tab og et svangreafsnit med 10 senge.
Der er tilstedeværelse af afdelingsjordemoder hele døgnet.
Afdelingen har forsknings- og uddannelsesmæssige forpligtelser og interesser. Obstetrisk Klinik varetager uddannelsen af ca. 80 jordemoderstuderende om året. Vi uddanner jordemoderstuderende på alle niveauer af uddannelsen.
Vi har et velfungerende introprogram, Grønhjerteprogrammet, for vores nyuddannede jordemødre
Der holdes afdelingsjordemodermøder ca. hver 6. uge som en del af normtimerne
Primo 2028 flytter vi ind i Mary Elizabeth Hospital, der er et ambitiøst, visionært og moderne hospital, der ligger side om side med vores nuværende lokalitet.
Vi tilbyder
- Grundig introduktion
- et dynamisk og fagligt stærkt fødested
- en fantastisk personalegruppe
- inspirerende tværfagligt samarbejde
- teammøder i mindre enheder
- obstetrisk træning og undervisning
- nærværende og tillidsbaseret ledelse
Du har
- bred alsidig erfaring, fra specialafdeling og være stærkt fagligt forankret
- talent for kommunikation og vejledning
- stærke sociale kompetencer
- evne til at analysere, reflektere og handle på komplekse problemstillinger
- evne til at være fleksibel, omstillingsparat og have gode samarbejdsevner
- overskud til at trives med at koordinere og have mange bolde i luften
- kompetencer til at kunne bevare overblikket i en stor og travl afdeling
- Gerne efteruddannelse på diplom, master eller kandidatniveau
- Mod på at løse ledelsesopgaver i driften
Afdelingsjordemoderens opgaver
- at give faglig vejledning og være sparringspartner for jordemødre og læger
- at have overblik over patienterne i afdelingen i relation til ressourcer,
- at løse ledelsesopgaver i vagttiden og arbejde tæt sammen med vicechefjordemødrene i dagligdagen
- administrative opgaver, herunder vagtdækning ved akut sygdom i vagterne
- deltage aktivt i at videreudvikle et godt arbejdsmiljø både mono – og tværfagligt.
Afdelingsjordemødrene arbejder i tilstedeværelsesvagt på 12 timer (dag og nat) og hver tredje weekend.
Ansøgningsfrist: 6.11.2026
Samtaler i uge 46
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte
Vicechefjordemoder Lise Jul Scharff 35451339
Løn- og ansættelsesvilkår er fastsat i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre indgået mellem Jordemoderforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Søg stillingen via linket
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest . Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Do you want a midwife life with time, presence and professional pride? Then come and join us in Gødstrup!Region Midtjylland · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Do you want a midwife's life with time, presence and professional pride? Then come and join us in Gødstrup!Region Midtjylland · Herning, HerningView and apply
- We are looking for midwives for both permanent positions and for temporary/locum positionsDet Grønlandske Sundhedsvæsen · Grønland, GrønlandView and apply
- Midwife sought for a temporary position in a permanent post at Samsø, AUHRegion Midtjylland · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- Assistant professor/lecturer for the Midwifery Education at UCN (temporary)UCN - Professionshøjskolen University College Nordjylland · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- We are looking for midwives for permanent employmentView job detailsView and apply
- Midwives wanted for the Maternity Department, Hospital Unit CentralRegion Midtjylland · Viborg, ViborgView and apply
- Midwives for the delivery ward at Herlev HospitalRegion Hovedstaden · Herlev, HerlevView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Afdelingsjordemoder på Rigshospitalets fødegang
Region Hovedstaden · 2100 København Ø