Analytisk og skriveglad generalist søges til udvikling og styring i Skatteministeriets departement

Skatteministeriet

1402 København K

Location
1402 København K
Working hours
Full-time
Posted
6 November 2026
Application deadline
22 November 2026
Category
Civil service administrative officer

About the job

Vil du arbejde med områder som grønne afgifter, retssikkerhed, stigende fødevarepriser, omlægning af bilafgifter, bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet og meget andet? Har du en stærk analytisk sans, er du klar på at løfte et stort fagligt ansvar, og har du lyst til at arbejde i spændet mellem politik, styring og it? Så er det måske dig, vi har brug for. Vi søger lige nu en eller flere kollegaer, der er gode til at tænke i løsninger, der kan skrive solide beslutningsoplæg, og som har stærke samarbejdsevner – alt sammen i et dynamisk politisk styret miljø med en omskiftelig hverdag.

Om jobbet

Du vil blive ansat i kontoret Styring – Skatter, Afgifter og Motor (SAM) i afdelingen It, Modernisering & Implementering, hvor vi arbejder med at sætte den strategiske retning for ministeriets styrelser og understøtte deres forretningsmæssige udvikling. Konkret er kontoret styringsansvarligt for Skattestyrelsen og Motorstyrelsen.

Vi arbejder med en bred portefølje af opgaver, fx implementering af grønne afgifter, retssikkerhed, stigende fødevarepriser, omlægning af bilafgifter, bekæmpelse af skatteøkonomisk kriminalitet, kryptovaluta, modernisering af it-området og implementering af EU-direktiver. Områderne er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet og offentlig bevågenhed, hvor it-systemer, lovgivning og en organisation med mange snitflader skal gå op i en højere enhed.

Opgaverne vil bl.a. være at

  • udarbejde klare beslutningsoplæg til ledelse, minister og regering
  • følge større projekter og indsatser
  • besvare folketingsspørgsmål
  • bidrage til pressesvar og publikationer
  • bidrage til politikudviklingen på skatteområdet

Opgaverne løses i tæt samarbejde med andre kontorer i departementet og med inddragelse af vores styrelser, og du vil derfor komme i kontakt med mange forskellige fagligheder. Det er derfor en stor fordel, hvis du er vant til at løse komplekse problemstillinger, er god til at kommunikere – mundtligt og skriftligt – og er løsningsorienteret i dit arbejde.

Om dig

Du har en relevant lang videregående uddannelse og kan være nyuddannet eller have et par års erfaring fra centraladministrationen, andre offentlige institutioner, organisationer og/eller den private sektor fx konsulentvirksomheder. Derudover lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har mod på at arbejde med mange forskellige typer opgaver, hvor der sjældent er en enkel løsning, og som forudsætter tæt koordinering med forskellige faggrupper på tværs af koncernen.

Derudover er det en fordel, hvis du

  • er en stærk formidler, der sætter en ære i at kommunikere klart på skrift
  • er analytisk skarp og kan overskue mange komplekse sager samtidig
  • er åben og nysgerrig for faglige udfordringer, hvor teknik og politisk gennemslagskraft skal gå hånd i hånd
  • er god til at opbygge samarbejdsrelationer
  • kan tage ansvar og håndtere korte frister

Arbejd tæt på det, der tæller

I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for hele vores koncern.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, der dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 22. november 2026. Vi indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at skrive på sms til kontorchef Didde Riggelsen på 72 37 92 58 eller souschef Anna Bryld på 72 37 19 78.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelsen.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi forventer at ansætte som fuldmægtig.

Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på Job & karriere

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Analytisk og skriveglad generalist søges til udvikling og styring i Skatteministeriets departement

Skatteministeriet · 1402 København K