Sundhedsplejersker til Sundhedsfagligt Team
2400 København
- Location
- 2400 København
- Company
- Københavns Kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 6 November 2026
- Application deadline
- 20 November 2026
- Category
- Specialist nurse
About the job
Vil du være med til at sikre, at vi ser hele barnet? Har du lyst til at bruge din sundhedsfaglighed på en ny måde, opdage sundhedsproblemer hos udsatte børn og unge, styrke det tværfaglige samarbejde og udvikle en ny indsats i Københavns Kommune?
Så er det måske dig, vi søger til Sundhedsfagligt Team i Socialforvaltningen.
Om indsatsen
Vi opbygger et Sundhedsfagligt Team, der skal styrke sundhedsperspektivet i arbejdet med børn og unge i kontakt med kommunens myndighedsområde. Sociale udfordringer kan dække over sundhedsmæssige problemstillinger, fx vedrørende syn, hørelse, motorik, søvn, ernæring eller psykisk trivsel.
Teamet dækker fem geografiske områder i DSI. Du bliver som udgangspunkt tilknyttet ét fast område og får base på Islands Brygge. Du arbejder tæt sammen med områdets børne- og ungerådgivere og bidrager med sundhedsfaglig viden i børnefaglige undersøgelser. Du bliver bindeled mellem sundheds- og socialområdet og får mulighed for at præge indsatsen fra start.
Dine opgaver
Din hverdag veksler mellem faglig sparring, vurdering af sundhedsoplysninger, møder og sundhedsscreeninger.
Opgaverne omfatter blandt andet at
- være sundhedsfaglig sparringspartner for børne- og ungerådgivere i sager med bekymring for et barn
- gennemgå og vurdere sundhedsoplysninger, fx sundhedsjournaler, relevante attester og underretninger og identificere forhold, der bør undersøges nærmere
- gennemføre sundhedsscreeninger som led i børnefaglige undersøgelser med fokus på fysisk og psykisk sundhed, udvikling og funktionsevne
- deltage i møder om barnet og bidrage med sundhedsfaglige perspektiver på barnets samlede situation
- besøge barnet i hjemmet efter behov, når det er vanskeligt at få barnet til undersøgelse, eller når familiens situation gør det relevant
- udarbejde sundhedsfaglige vurderinger og dokumentation til den børnefaglige undersøgelse
- identificere behov for yderligere undersøgelser eller støtte og hjælpe barnet videre til relevante sundhedsfaglige tilbud
- følge op på sundhedsmæssige problemstillinger, eventuelt sammen med Udkørende SundhedsTeam, der arbejder om aftenen
- udvikle og afprøve screeningsredskaber og arbejdsgange sammen med teamet
Du skal kunne se sammenhænge, stille relevante spørgsmål og supplere rådgivernes socialfaglige perspektiv med din sundhedsfaglige ekspertise.
Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet sundhedsplejerske og har lyst til at bringe din faglighed i spil i et tværfagligt samarbejde mellem sundhed og socialt arbejde.
Vi forestiller os, at du
- har solid viden om børns sundhed, trivsel og udvikling og kan omsætte den til faglige vurderinger
- har erfaring med børn og unge i forskellige aldre – gerne med familier i udsatte positioner
- kan analysere sundhedsoplysninger og identificere relevante problemstillinger, også når oplysningerne er komplekse eller ufuldstændige
- er nysgerrig og undersøgende og ser sammenhænge mellem barnets sundhed, udvikling og sociale situation
- kan arbejde selvstændigt og planlægge og prioritere din arbejdsdag
- kommunikerer tydeligt med kolleger med andre faglige baggrunde og skaber kontakt og tillid til børn, unge og familier – også i vanskelige situationer
- trives med tværfaglige møder, udvikling og forandring og har mod på at afprøve metoder og give feedback
Erfaring med tværfagligt myndighedssamarbejde, sundhedsfaglige undersøgelser eller udsatte børn og unge er en fordel. Det vigtigste er, at du har lyst til at bruge din faglighed på nye måder og udvikle indsatsen.
Vær med til at forme noget nyt
Teamet er under opbygning, og du får mulighed for at præge den faglige retning og arbejdsformen. Sammen skal vi udvikle screeningsredskaber, skabe tydelige arbejdsgange mellem sundhedsplejersker og børne- og ungerådgivere, kvalificere sundhedsperspektivet i undersøgelserne og opbygge et stærkt fagligt fællesskab.
Vi tilbyder dig
- en central rolle i opbygningen af et nyt udkørende sundhedsfagligt team
- mulighed for at præge screeningsredskaber, metoder og arbejdsgange
- en selvstændig og varieret hverdag med faglig sparring, møder og sundhedsscreeninger
- tæt tværfagligt samarbejde med børne- og ungerådgivere, Udkørende SundhedsTeam og andre relevante fagprofessionelle
- mulighed for at gøre en konkret forskel for børn og unge, hvis sundhedsbehov ellers kan blive overset
- fast base på Islands Brygge og som udgangspunkt tilknytning til et fast geografisk område
- faglig sparring og løbende udvikling, mens teamet etableres
Vil du være med?
Har du lyst til at stille vigtige spørgsmål, udfordre vante perspektiver og sikre, at sundhed bliver en naturlig del af vurderingen af barnets behov? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i Det Udkørende SundhedsTeam i Socialforvaltningen, Københavns Kommune, med fast base på Islands Brygge. Arbejdet foregår i dagtimerne mandag til fredag, og stillingerne er på 37 timer om ugen.
Tiltrædelse er den 1. januar 2027 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Vil du vide mere?
Kontakt teamleder Pernille Fabricius Birch på 21 58 19 92 eller e-mail [email protected] eller sundhedsfaglig konsulent Marie-Louise Hjuler på 29 10 51 93 eller e-mail [email protected].
Send din ansøgning, dit CV og relevante uddannelsesbeviser.
Vi glæder os til at høre fra dig og til sammen at udvikle et stærkt sundhedsfagligt tilbud til børn og unge i Københavns Kommune.
Søg via linket senest fredag den 20. november 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 eller 48.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Sundhedsplejersker søges til Frederiksberg KommuneFrederiksberg Kommune · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- Sundhedsplejersker til Albertslund KommuneAlbertslund Kommune · Albertslund, AlbertslundView and apply
- Specially trained intensive care nurse for the Intensive Care Unit at Bispebjerg HospitalRegion Hovedstaden · København NV, København NVView and apply
- Intensive care nursing with high professionalism, a strong sense of community and room for development.Region Syddanmark · Aabenraa, AabenraaView and apply
- Do you want to be our new Emergency Nurse?Region Syddanmark · Sønderborg, SønderborgView and apply
- Nurse anesthetists for Ilulissat Regional Hospital, recruitment ongoing in 2027View job detailsView and apply
- Healthcare professional colleague for general practice soughtLægerne i Ørum I/S · Tjele, TjeleView and apply
- APN nurses in Aarhus Municipality (Maternity leave cover)Aarhus Kommune · Risskov, RisskovView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Timerester i psykologiKalundborg Gymnasium og HF · Kalundborg, KalundborgView and apply
- Akademisk generalist til udvikling af CPRUddannelses- og Forsknings- ministeriet · København K, København KView and apply
- Faglig teamleder til Hjemmeplejen Hobro Syd og de udekørende nattevagterMariagerfjord Kommune · Hobro, HobroView and apply
- Nordskolen, afd. Baunehøj søger ressourcepædagogRoskilde kommune · Roskilde, RoskildeView and apply
- Barselsvikar til Kultur, Fritid og Landdistrikter i VesthimmerlandVesthimmerlands Kommune · Løgstør, LøgstørView and apply
- Vi søger en kontorassistent til vores servicecenter i KøgeConstellation Cold Logistics DK East A/S · Køge, KøgeView and apply
- Kirkesanger til Hvirring KirkeHvirring Kirkekasse · Flemming, FlemmingView and apply
- Ungeguide til KUI og Ungeløftet – vær med til at skabe nye veje til uddannelse og job for ungeHøje-Taastrup Kommune · Taastrup, TaastrupView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Sundhedsplejersker til Sundhedsfagligt Team
Københavns Kommune · 2400 København