Bliv en del af et stærkt kollegialt fællesskab i Kræftklinikken
7400 Herning
- Location
- 7400 Herning
- Company
- Region Midtjylland
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 19 November 2026
- Category
- Nurse responsible for general care
About the job
Om stillingen og om os
I Kræftklinikken arbejder vi for at sikre trygge, individuelle og veltilrettelagte patientforløb. Vi har et stærkt fokus på faglighed, udvikling, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Vi søger en sygeplejerske med et stærkt sygeplejefagligt engagement, som tydeligt afspejles i mødet med patienter og pårørende. Du skal have særlige kompetencer inden for kommunikation og relationel sygepleje. Samtidig skal du være nysgerrig på ny viden og klar til at dygtiggøre dig i et speciale i konstant udvikling. For os er det vigtigt, at du ser muligheder frem for begrænsninger.
Hvem er vi?
Kræftklinikken er en del af Kræftafdelingen, som også består af et kræftsengeafsnit samt Enhed for Lindrende Behandling med tilhørende klinik og sengeafsnit.
I Kræftklinikken, der bliver dit primære arbejdssted, møder patienter til ambulant medicinsk kræftbehandling. Patienternes behandlingsforløb varierer fra få måneder til flere år, hvilket betyder, at vi som sygeplejersker følger patienterne gennem længere tid. Derfor prioriterer vi kontaktsygepleje højt og lægger stor vægt på at skabe kontinuitet og tryghed for vores patienter og pårørende.
Tværfaglighed og kollegialt fællesskab
Vi vægter det tværfaglige samarbejde højt. I afdelingen er vi ca. 35 sygeplejersker samt læger og sekretærer, der alle arbejder engageret for at skabe de bedst mulige patientforløb. Vi samarbejder desuden med fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister, hvor vi bringer de forskellige fagligheder i spil til gavn for patienterne. Det er derfor vigtigt, at du trives i et teamorienteret miljø og ser værdien i både det nære kollegiale fællesskab og samarbejdet på tværs af faggrupper.
Kollegaerne beskriver Kræftklinikken som en afdeling med bredde i både alder og erfaring, en positiv stemning og en kultur præget af hjælpsomhed og opbakning. Her står man aldrig alene, og hverdagen bygger på gensidig respekt, tillid til hinandens kompetencer og et stærkt tværfagligt samarbejde. Samtidig opleves en god balance mellem tid og opgaver, en imødekommenhed og en fagligt funderet ledelse.
Vi tager udgangspunkt i den enkelte patient
I Kræftafdelingen tager vi udgangspunkt i den enkelte patient, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved:
- Anvendelse af patientrapporterede oplysninger (AmbuFlex)
- Fælles beslutningstagning med udgangspunkt i den enkelte patients ønsker og behov
- Tilbud om familiesamtaler til forældre og børn af kræftramte i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse
- Tilbud om træningsforløb i “Krop og Kræft”
Fysiske rammer
Kræftklinikken har 24 behandlingspladser og et stort patientflow. Derudover har vi en satellitfunktion i Center for Sundhed i Holstebro, hvor to sygeplejersker varetager medicinsk kræftbehandling tre dage om ugen.
Vi arbejder primært i dagtimerne. Tirsdag, onsdag og torsdag har vi forlænget åbningstid til kl. 17.00 eller 19.30, og du skal forvente at have en af disse senvagter ca. hver 2. uge. Som sygeplejerske i Kræftklinikken indgår du desuden i weekendvagt i kræftsengeafsnittet hver 6. uge.
Det håber vi, du kommer med
- Du har bred klinisk erfaring, gerne fra kræftområdet.
- Du har gennemført eller er indstillet på at gennemføre kursus i medicinsk kræftbehandling.
- Du har gode kommunikative og pædagogiske kompetencer og kan skabe tillidsfulde relationer til patienter og pårørende.
- Du trives med at arbejde selvstændigt og ved, hvornår du skal søge sparring hos dine kolleger.
- Du har lyst til at bidrage til den sygeplejefaglige udvikling og til implementering af nye tiltag og arbejdsgange.
- Du deltager aktivt i faglige møder og undervisning og er nysgerrig på ny viden.
- Du har gode samarbejdsevner og bidrager til et trygt og hjælpsomt kollegialt fællesskab.
- Du møder hverdagens udfordringer med en positiv og løsningsorienteret tilgang.
- Du har lyst til at arbejde med de instrumentelle sygeplejeopgaver, der følger med medicinsk kræftbehandling.
- Du har IT-kompetencer på brugerniveau.
- Du er indstillet på at være en del af hele Kræftafdelingen, herunder at varetage weekendvagt i kræftsengeafsnittet hver 6. uge.
Praktiske oplysninger
Hvis du ikke kan finde de oplysninger, du har brug for på vores hjemmeside, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Birgitte Steen Søndergaard Lind på tlf. 29 44 33 66.
Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Du kan søge jobbet ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæfte din ansøgning og dit CV.
Ansøgningsfrist: 19.11.26
Ansættelsessamtaler: 24.11.26
Se stillings- og funktionsbeskrivelse her .
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Sundhedsplejersker til Gentofte KommuneGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundView and apply
- Vi søger engagerede og fagligt stærke sygeplejersker til 2 nye aftenvagtsstillinger som udekørende i Sygepleje Øst med primær tilknytning til plejecentreneSvendborg Kommune · Svendborg, SvendborgView and apply
- 2 sygeplejersker søges til F-ACT-team – 1 til en fast stilling, og 1 til et 1-årigt barselsvikariat, på Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg, Psykiatrisk Center KøbenhavnRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnView and apply
- Gastroenterologisk ambulatorium, Vejle Sygehus søger sygeplejerskeRegion Syddanmark · Vejle, VejleView and apply
- Brænder du for akutsygepleje – og for at forme fremtidens sygeplejersker?Region Midtjylland · Herning, HerningView and apply
- For at blive mere effektive på det affektive område, så søger vi en sygeplejerske med erfaring indenfor affektive lidelser til Psykiatrisk Klinik Djursland – en del af Regionshospitalet Randers – og en arbejdsplads ganske tæt på Aarhus.Region Midtjylland · Rønde, RøndeView and apply
- Nurse sought for a combined position between Herning Detention Center and Nykøbing Mors Detention CenterDIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · Riskov, RiskovView and apply
- Sygeplejerske søges til Randers Arrest - opnormering med fokus på udsatte og sårbare indsatte under indsættelseDIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · Riskov, RiskovView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Merchandiser sought around Central ZealandRETAIL24 DANMARK ApSView and apply
- Visual Merchandiser & Brand Ambassador søges i eller omkring KøbenhavnRETAIL24 DANMARK ApSView and apply
- Merchandiser søges i VestjyllandRETAIL24 DANMARK ApSView and apply
- Visual Merchandiser & Brand Ambassador søges i SydjyllandRETAIL24 DANMARK ApSView and apply
- Sælger søges til Nybolig i HirtshalsNybolig Hirtshals · Hirtshals, HirtshalsView and apply
- Student assistants with knowledge of the EU sought for the Parliament's EU InformationFolketinget, Christiansborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Marketing & Design Specialist (Part-time Student/Graduate Position)Millennial Consulting · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- Systemadministrator med speciale i cybersikkerhedProfessionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg · Slagelse, SlagelseView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Bliv en del af et stærkt kollegialt fællesskab i Kræftklinikken
Region Midtjylland · 7400 Herning