Sygeplejerske søges til Randers Arrest - opnormering med fokus på udsatte og sårbare indsatte under indsættelse
8240 Riskov
- Location
- 8240 Riskov
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 22 October 2026
- Application deadline
- 13 November 2026
- Category
- Nurse responsible for general care
About the job
Vil du bruge din sygeplejefaglighed i en ramme, hvor du både arbejder klinisk bredt, tværfagligt og med en tydelig samfundsmæssig betydning? Vi søger en sygeplejerske til Sundhedsenheden i Randers arrest som led i en opnormering. Opnormeringen sker i forbindelse med øget fokus på sundhed og indsatser for udsatte og sårbare indsatte i lyset af den nye strafreform.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og ønskes besat 1. Januar 2027 eller efter aftale.
Om arbejdsstedet
Du vil, som ansat fængselssygeplejerske, være hjemmehørende under Sundhedsenheden i Kredskontoret i Fængselskreds Vest med primærtjenestested i Randers arrest.
Du vil i samarbejde med din erfarne sygeplejerskekollega i arresten, læge og psykiater være ansvarlig for at varetage den sundhedsfaglige betjening af de indsatte.
Vi tilbyder nogle anderledes rammer, hvor en spidskompetence hos dig skal være evnen til at kunne samarbejde positivt i et tværfagligt miljø med fængselsbetjente, sygeplejerskekollegaer, læger, psykiater, eksterne samarbejdspartnere såsom hospitaler og misbrugscentre.
Sundhedsenheden leverer sundhedsydelser på niveau med almen praksis - med et særligt blik for kompleksitet, social sårbarhed, misbrug, psykisk mistrivsel og kronisk sygdom.
Jobbet som fængselssygeplejerske
Arbejdsopgaverne i klinikken er meget alsidige og med varierende kompleksitet og kan bedst sidestilles med arbejdsgangen i en lægepraksis, idet de indsatte henvender sig til sygeplejeklinikken med problemstillinger, de ellers ville have henvendt sig til egen læge med.
Det er altafgørende i jobbet, at du har lyst til at arbejde med en patientgruppe, der lever i et fængselsmiljø og ofte har multifacetterede komplekse sundhedsmæssige problemstillinger af både fysiske, psykiske og sociale karakter, ofte kombineret med compliance-problemer.
I opnormeringen ligger en styrkelse af den faglige indsats overfor udsatte og sårbare - fx gennem tidlig opsporing, kontinuitet, stabil medicinering, fokus på patientsikkerhed og et tæt tværfagligt samarbejde, samt en rehabiliterende tilgang, hvor vi understøtter den indsattes egenomsorg, mestring og sundhedskompetencer. Det kan bl.a. være via målrettet vejledning, motiverende samtaler og støtte til at navigere i behandling og aftaler - også med henblik på bedre sektorovergange ved løsladelse.
Fængselssygepleje kræver høj faglighed samt en empatisk, medmenneskelig, rummelig og anerkendende tilgang, hvor det oftest kræves at kunne ”tænke ud af boksen” inden for de givne rammer for at løse opgaven.
De sygeplejefaglige opgaver består blandt andet af
- Indledende sundhedssamtaler ved indsættelse med fokus på screening for blandt andet kroniske og psykiske lidelser.
- Selvstændige sygeplejekonsultationer med udgangspunkt i de indsattes somatiske, psykiske og kroniske problemstillinger, herunder rådgive og vejlede om sundhedsbevarende forhold og egenomsorg.
- Visitering til, deltagelse i, samt opfølgning på læge/psykiater konsultationer.
- Planlægning, opfølgning, kontrol og koordinering af nye og igangværende behandlingsforløb af både akutte og kroniske karakter, herunder at foretage EKG, LFU, sårpleje, vaccinationer og lign. klinisk arbejde.
- Varetagelsen af medicindosering til matriklens indsatte.
- Fungere i en rolle som sundhedsfaglig sparringspartner for fængselsfaglige kollegaer.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, hvor den faglige værktøjskasse er i orden, og som samtidig kan trives i et dynamisk og anderledes miljø, med tydelige rammer, men grundlæggende et sted, og et sygeplejefællesskab med ambitioner. Vi har fokus på kvalitet, ensretning af arbejdsgange, patientsikkerhed samt kompetenceudvikling.
Vi lægger særlig vægt på følgende kriterier
- Det er et ufravigeligt krav, at du har været uddannet sygeplejerske igennem nogle år.
- Det er væsentligt, at du rent fagligt er i stand til hurtigt at kunne identificere, opspore og vurdere sygeplejefaglige problemstillinger og selvstændigt handle på disse.
- Du skal have en høj grad af selvledelse, selvstændighed, ansvarsfølelse og formå at bidrage positivt ind i et lille monofagligt arbejdsfællesskab, der baserer sig på principperne om et selvstyrende team med ledelse på afstand.
- Du skal kunne arbejde struktureret, og har fokus på patientsikkerhed.
- Du skal have gode samarbejdsevner med evnen til at kunne indgå problemløsende i samarbejdsrelationer, da tværfagligt samarbejde med arrestens øvrige faggrupper er af helt afgørende betydning i dagligdagen.
- Du er nærværende og udstyret med et venligt, roligt, positivt og medmenneskeligt livssyn og gerne investerer af dig selv for at skabe et godt fælles arbejdsmiljø med læring, arbejdsglæde, trivsel og gode samarbejdsrelationer i højsædet.
- Du er udstyret med gode pædagogiske evner og kan kommunikere sikkert og tydeligt i vejledningsøjemed til både indsatte og ansatte.
- Du skal have bred medicinsk erfaring fra eksempelvis akut/somatik, misbrugsbehandling, hjemmepleje, psykiatri eller socialmedicinske tilbud.
- Du skal hvile i din faglighed samt have interesse for et komplekst klinisk felt, hvor somatik, psykiatri, misbrug og social sårbarhed ofte overlapper hinanden.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og
Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for sygeplejersker i staten og
aftale om nyt lønsystem for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte sygeplejersker i
staten mellem CO10 og de eventuelle hertil indgåede lokalaftaler. Der vil herudover kunne
aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.
- Stillingen er en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
- Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler, og det primære tjenestested er Østjyllands arrester, tilsyn, ungetilsyn og udslusningsfængsel, Randers Arrest, Møllestræde 8, 8900 Randers.
- Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027.
Bemærk
Der er god mulighed for at få indflydelse på planlægning af egen arbejdstid med udgangspunkt i driften. Arbejdstiden er altid i dagstid, og med fast fremmøde efter aftale kl. 7.30/8.00 og fri efter aftale mellem kl.15.00/16.00.
Der arbejdes i udgangspunktet aldrig i weekender og på helligdage.
I ferier og ved evt. sygdom er man selvdækkende på matriklerne med udgangspunkt i, at sundhedsenhedens sygeplejersker er behjælpelig med at dækker ind for hinanden. Derfor skal du være indstillet på at afløse i f.eks. Viborg arrest ved ferieafvikling.
Om os
Sundhedsenheden er en enhed i Danmarks Fængsler, hvor det sundhedsfaglige og personalemæssige ansvar for læge- og sygeplejegruppen er placeret hos en sundhedsfaglig ledelse bestående af en Cheflæge og en Oversygeplejerske.
Vi tilbyder dig blandt andet faglig sparring i dagligdagen, fokuseret supervision, relevant efteruddannelse og deltagelse på kurser, herunder diplommodul for fængselssygeplejersker Det strafferetlige system , diplomgivende NADA-kursus, deltagelse i faglige temadage med øvrige sygeplejekollegaer i området som minimum 2 gange årligt, herudover onlinebaserede webinarer med fagligt indhold hver måned.
I Sundhedsenheden yder vi sundhedsbetjening svarende til almen praksis til områdets ca. indsatte, der er fordelt på 29 matrikler, som dækker over arrester, åbne og lukkede fængsler i Jylland og på Fyn.
Randers arrest har 43 pladser. Arresten er et kategori 2 arresthus, hvilket betyder, at det har et særligt højt sikkerhedsniveau. Arresten modtager hovedsageligt mandlige indsatte, men har til tider også kvindelige indsatte. Der er i udgangspunktet tale om varetægtsarrestanter, men til tider også afsonere i kortere perioder.
Du kan læse mere om os på hjemmesiden https://www.danmarksfængsler.dk/
Sikkerhedsarbejdet i Danmarks Fængsler indgår som en naturlig del af jobbet og vægtes meget højt. Der er nultolerance i forhold til vold og trusler.
Ansøgning
Du søger stillingen ved at klikke på "Søg stillingen".
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt angivelse af referencer skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest d. 13. november 2026.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 på Kredskontoret Vest i Århus.
En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister. Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.
Danmarks Fængsler opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig på mail til Oversygeplejerske Camilla Hungeberg på mail; [email protected]
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og håber, du har lyst til at blive en del af Sundhedsenheden i Danmarks Fængsler, Fængselskreds Vest.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- 2 sygeplejersker søges til F-ACT-team – 1 til en fast stilling, og 1 til et 1-årigt barselsvikariat, på Psykiatrisk Ambulatorium Bispebjerg, Psykiatrisk Center KøbenhavnRegion Hovedstaden · København, KøbenhavnView and apply
- Brænder du for akutsygepleje – og for at forme fremtidens sygeplejersker?Region Midtjylland · Herning, HerningView and apply
- For at blive mere effektive på det affektive område, så søger vi en sygeplejerske med erfaring indenfor affektive lidelser til Psykiatrisk Klinik Djursland – en del af Regionshospitalet Randers – og en arbejdsplads ganske tæt på Aarhus.Region Midtjylland · Rønde, RøndeView and apply
- H5 er i vækst – vi skal opnormeres og søger nye sygeplejersker til rejsen mod fremtidens neonatalområdeRegion Syddanmark · Odense C, Odense CView and apply
- Sygeplejerske til Pleje of Rehabilitering Team Hjortshøj, Distrikt Nord, Aarhus KommuneAarhus Kommune · Hjortshøj, HjortshøjView and apply
- Drømmer du om en sygeplejerskestilling på et affektivt sengeafsnit?Region Hovedstaden · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- Nurse sought for Ophthalmology Clinic, AUHRegion Midtjylland · Aarhus N, Aarhus NView and apply
- Sygeplejersker til Mave-tarm– og Ældresygdomme sengeafsnit, Sygehus Sønderjylland, AabenraaRegion Syddanmark · Aabenraa, AabenraaView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Student assistants with knowledge of the EU sought for the Parliament's EU InformationFolketinget, Christiansborg · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Marketing & Design Specialist (Part-time Student/Graduate Position)Millennial Consulting · Frederiksberg, FrederiksbergView and apply
- Systemadministrator med speciale i cybersikkerhedProfessionshøjskolen Absalon, Campus Kalundborg · Slagelse, SlagelseView and apply
- IT support person with good communication skills and a strong service mindset for Daycare and Schools in GreveGreve Kommune · Greve, GreveView and apply
- Helhedsplejen i Herlev Kommune søger en engageret aftenteamleder og sygeplejerskeHerlev Kommune · Herlev, HerlevView and apply
- Nymarkskolen søger lærer til specialområdetSvendborg Kommune · Svendborg, SvendborgView and apply
- Hotel Odeon søger kok - er du klar til at tage ejerskab og udfolde dig kreativt?Odense Sport & Event A/S · Odense C, Odense CView and apply
- Specialarbejder til ad hoc-opgaver på fjernvarme ved Arkils afdeling i KoldingArkil A/S · Kolding, KoldingView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Sygeplejerske søges til Randers Arrest - opnormering med fokus på udsatte og sårbare indsatte under indsættelse
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN · 8240 Riskov