Brobygger til Team Unge på Vej
5750 Ringe
- Location
- 5750 Ringe
- Company
- Børneområdet Vest
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 20 October 2026
- Application deadline
- 2 November 2026
- Category
- Udviklingskonsulent
About the job
Vil du være med til at skabe nye veje til trivsel, fællesskab, uddannelse og job for unge?
Flere unge oplever mistrivsel, står uden for uddannelses- og jobmarkedet og har svært ved at finde vej ind i fællesskaber og arbejdsliv. Samtidig ser vi nationalt og lokalt et stigende behov for at skabe stærkere sammenhæng mellem kommunale indsatser, virksomheder og civilsamfund.
Derfor har vi i Faaborg-Midtfyn Kommune samlet vores ungeindsatser i det nye Team Unge på Vej. Nu søger vi en brobygger, som kan skabe forbindelser mellem unge borgere, civilsamfund, virksomheder og kommunale indsatser. En person, der kan omsætte idéer til handling og være med til at udvikle nye veje til trivsel, uddannelse og job.
Dine primære opgaver bliver at
Være vidensressource på ungeområdet
Du skal skabe overblik over relevante tilbud, aktiviteter og indsatser på ungeområdet og sikre, at denne viden bliver delt og omsat til værdi i praksis. Det indebærer blandt andet, at du:
- Kortlægger og vedligeholder viden om tilbud og aktiviteter på ungeområdet
- Formidler viden til kolleger i Team Unge på Vej og understøtter videndeling på tværs af jobcentret og ud til øvrige samarbejdspartnere
- Bidrager til, at medarbejdere og samarbejdspartnere kender til de muligheder, der findes for målgruppen
Være brobygger til civilsamfund og samarbejdspartnere
Du skal opbygge og vedligeholde relationer til de mange aktører, som hver dag gør en forskel for unge mennesker. Du får en central rolle i at udvikle og vedligeholde Team Unge på Vejs samarbejde med civilsamfundet og skal bidrage til at styrke samarbejdet mellem kommune, virksomheder og frivillige aktører. Det kan f.eks. være relationer til:
- Frivillige organisationer og foreninger
- Uddannelsesinstitutioner
- Virksomheder
- Sociale tilbud, lokale netværk og fællesskaber
Udvikle nye veje for unge og indgå i aktiviteter med unge
Du skal være med til at udvikle, afprøve og implementere nye tilbud og samarbejder, som kan styrke unges trivsel og skabe flere veje til uddannelse og beskæftigelse. Det betyder, at du skal være klar til at arbejde i praksis i tilbud for unge. Det kan f.eks. være i en kort etableringsperiode for et tilbud eller i en forsøgsordning, indtil tilbuddet er implementeret og andre kan videreføre det. Det kan være:
- Udvikling af nye trivsels- og fællesskabsindsatser
- Projektledelse af mindre udviklingsprojekter og understøttelse af initiativer under Ungeløftet
- Eller omsætning af gode idéer til konkrete aktiviteter og tilbud
Vi søger dig, der
- Har en pædagogisk, socialfaglig eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Har erfaring med at arbejde med unge og deres trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber
- Har erfaring med organisatorisk udvikling og forandringsprocesser - gerne i en kommune
- Har projektlederuddannelse, ledererfaring eller anden relevant udviklingsfaglig baggrund
- Har stort kendskab til arbejdet i frivillige organisationer, og hvad der driver dem
- Kan skabe relationer og samarbejde på tværs af forskellige fagligheder og organisationer og styrke samarbejdet ind i teamet
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et stærkt tværfagligt fællesskab og sikre fælles fodslag
- Har gode formidlingskompetencer, både mundtligt og skriftligt
- Har blik for muligheder og kan omsætte idéer til konkrete handlinger
Om Team Unge på Vej
Team Unge på Vej er et nyetableret team med cirka 26 medarbejdere. Teamet samler kommunens ungeindsatser på tværs af myndighed, jobrettede indsatser og tilbud og består blandt andet af myndighedssagsbehandlere, jobkonsulenter, mentorer samt andre fagligheder. Vores fælles ambition er at skabe større sammenhæng, øge vidensniveauet og styrke koordineringen af de mange indsatser, som skal hjælpe unge videre mod uddannelse og beskæftigelse.
En vigtig del af arbejdet er Faaborg-Midtfyn Kommunes deltagelse i Ungeløftet, hvor samarbejdet mellem kommune, virksomheder og civilsamfund spiller en central rolle.
Vi er en organisation, hvor tillid er vægtet højt, og hvor vi ønsker, at beslutninger skal træffes så tæt på kerneopgaven som muligt. Vi kalder det ”Arbejdsmarked Gentænkt”. Vi prioriterer teamwork og fælles opgavevaretagelse, både i eget team, på tværs i Arbejdsmarked og i andre fagområder i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi ønsker et kollegialt fællesskab, hvor relationer opstår, viden deles, og hvor der skabes plads til nye ideer, samhørighed og kreativitet.
”Kulturblomsten” er vores fælles afsæt for, hvordan vi møder hinanden og borgerne. Læs den her .
Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at
- Være med til at forme en ny og vigtig funktion
- Få stor indflydelse på udviklingen af ungeindsatsen
- Arbejde i krydsfeltet mellem trivsel, fællesskab, uddannelse og beskæftigelse
- Blive en del af et stort og engageret tværfagligt team
- Skabe konkrete forandringer for unge mennesker
- Være med til at udvikle samarbejdet mellem kommune, virksomheder og civilsamfund
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes tæt på de unge og i fællesskab med dem, der kan gøre en forskel i deres liv.
Du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her .
Løn og ansættelse
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Lønnen ligger i intervallet 35.000 - 42.000 kr. pr. måned ekskl. pension og fastsættes efter principperne om ny løn på baggrund af kvalifikationer og erfaring. Lønnen består af grundløn samt eventuelle tillæg, og den endelige løn fastsættes efter forhandling.
Arbejdssted: Arbejdsmarked, Lindevej 5, 5750 Ringe
Arbejdstid: Fuldtid 37 timer
Fast stilling med forventet tiltrædelse d. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karina Lindholm Jensen 7253 7556.
Ansøgning
Send din ansøgning og cv via linket nedenfor senest d. 2. november kl. 23:59.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 10. og 11. november i tidsrummet kl. 11.00 – 16.00.
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
Faaborg-Midtfyn Kommune er en arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Udviklingsorienteret AC-konsulent til ny Afdeling for Almen Medicin på OUHRegion Syddanmark · Odense, OdenseView and apply
- Kvalitets- og udviklingskonsulent til Børne- og ungehjemmene Fjelleruphus og DamtoftenBørneområdet Vest · Ryslinge, RyslingeView and apply
- Development Consultant for a Cross-Functional Analytics TeamRingkøbing-Skjern Kommune · Ringkøbing, RingkøbingView and apply
- Business Consultant – East AfricaADAMCON ApSView and apply
- Development Consultant for Elderly and Rehabilitation in Vejen MunicipalityVejen Kommune · Rødding, RøddingView and apply
- Strategic Consultant for Elderly and Rehabilitation in Vejen MunicipalityVejen Kommune · Rødding, RøddingView and apply
- Rural and Urban Life ConsultantOmråde Øst, Aktivitet og Pleje · Grindsted, GrindstedView and apply
- Strengthen the emergency preparedness learning and resilience – subject matter lead for exercises and competence developmentEnerginet · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Customer service representative wantedBLITE A/S · Vejle, VejleView and apply
- Teamleder til Team Unge på Vej i Faaborg-Midtfyn KommuneBørneområdet Vest · Ringe, RingeView and apply
- Rengøringsassistent i Holeby på LollandAMG-GRUPPEN ApSView and apply
- Rengøringsassistent på Sjællands OddeAMG-GRUPPEN ApSView and apply
- Social and healthcare assistant sought for home care district West, HaslevFaxe Kommune · Faxe, FaxeView and apply
- Nurse for Dybvad and Østervrå Nursing CareFrederikshavn Kommune · Dybvad, DybvadView and apply
- Maternity leave substitute for leisure and adult education, Center for Culture and Citizen ServiceFrederikshavn Kommune · Frederikshavn, FrederikshavnView and apply
- Operations and Service Manager - FiberLANConfidenceSearchView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Brobygger til Team Unge på Vej
Børneområdet Vest · 5750 Ringe