Udviklingsorienteret AC-konsulent til ny Afdeling for Almen Medicin på OUH

Location
5000 Odense
Working hours
Full-time
Posted
20 October 2026
Application deadline
8 November 2026
Category
Udviklingskonsulent

About the job

Vil du være med til at forme fremtidens samarbejde mellem sygehus og almen praksis?

Udviklingsorienteret AC-konsulent til ny Afdeling for Almen Medicin på OUH

Sundhedsreformen stiller nye krav til samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Flere opgaver skal løses tættere på borgerne, og sygehusene får en vigtig rolle i at understøtte udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Derfor har OUH etableret Afdeling for Almen Medicin – en ny afdeling med ambitioner om at styrke samarbejdet med almen praksis og skabe mere sammenhængende patientforløb.

Vi søger en udviklingsorienteret AC-konsulent, der sammen med afdelingens cheflæge vil være med til at opbygge afdelingen og omsætte sundhedsreformens ambitioner til konkrete indsatser. Du får en central rolle i en ny afdeling, hvor du både skal kunne tænke strategisk, arbejde analytisk og få idéer omsat til handling.

Dine arbejdsopgaver

Som konsulent får du en alsidig hverdag med opgaver inden for udvikling, analyse, kommunikation og koordinering. Du kommer blandt andet til at:

  • Følge sundhedsreformen tæt og bidrage til at omsætte ny lovgivning og nationale initiativer til konkrete indsatser på OUH.
  • Drive og koordinere tværsektorielle projekter fra idé til implementering med fokus på sammenhængende patientforløb.
  • Analysere data og evaluere afdelingens initiativer som grundlag for kvalitetsudvikling og nye indsatser.
  • Indsamle og formidle perspektiver fra almen praksis, så erfaringer fra lægehusene bidrager til udviklingen af samarbejdet med OUH.
  • Udvikle kommunikationen med de 135 lægehuse i OUH's optageområde gennem blandt andet nyhedsbreve, møder og digitale formater.
  • Understøtte samarbejdet med kommuner, PLO, sundhedsrådet og andre aktører i det nære sundhedsvæsen.
  • Videreudvikle og koordinere OUH's praksiskonsulentordning.
  • Udarbejde beslutningsoplæg, notater og sagsfremstillinger samt varetage sekretariatsbetjening af relevante mødefora.
  • Understøtte udviklingen og den daglige drift af Afdeling for Almen Medicin, herunder mødeplanlægning, opfølgning på aftaler og administrative opgaver.

Stillingen rummer både udviklingsopgaver og løbende driftsopgaver. Du får stor indflydelse på din opgaveportefølje, som vil udvikle sig i takt med afdelingens etablering og sundhedsreformens implementering.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis inden for samfundsvidenskab eller humaniora, og gerne erfaring fra en større organisation.

Du har analytisk sans, arbejder struktureret og trives med at omsætte komplekse problemstillinger til konkrete løsninger. Du er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt, og kan samarbejde med forskellige faggrupper og organisatoriske niveauer.

Det vil være en fordel, hvis du

  • Har erfaring med udviklingsarbejde, projektledelse eller konsulentopgaver, gerne fra sundhedsvæsenet.
  • Har kendskab til sundhedsvæsenets organisering og samarbejdet mellem hospitaler, almen praksis og kommuner.
  • Kan arbejde med data, analyser og evalueringer og omsætte resultaterne til anvendelige anbefalinger.
  • Har erfaring med sagsbehandling, beslutningsoplæg og betjening af ledelse eller udvalg.
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og kan bevare overblikket over flere samtidige opgaver.

Vi lægger især vægt på, at du er nysgerrig, initiativrig og samarbejdsorienteret. Du skal have lyst til at være en del af en afdeling under opbygning, hvor ikke alle løsninger er givet på forhånd, og hvor der er plads til at tænke nyt.

Det kan du glæde dig til

Du bliver en del af en ny afdeling med en vigtig opgave i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen.

Du får

  • En central rolle i arbejdet med sundhedsreformen og udviklingen af det nære sundhedsvæsen.
  • Stor mulighed for at præge både afdelingens udvikling og dine egne arbejdsopgaver.
  • En varieret hverdag med både strategiske, analytiske og praktiske opgaver.
  • Et tæt samarbejde med afdelingens cheflæge og et bredt netværk på tværs af OUH og almen praksis.
  • Et uformelt arbejdsmiljø, faglig sparring og plads til nye idéer.

Om Afdeling for Almen Medicin

Afdeling for Almen Medicin blev etableret på OUH den 1. august 2026 som led i sundhedsreformen. Afdelingen skal styrke samarbejdet mellem hospital og almen praksis, understøtte den faglige udvikling i almen praksis og bidrage til, at flere patienter kan få sammenhængende behandling tættere på deres hverdag.

Afdelingen består i dag af en cheflæge og skal på sigt udvides med en forskningsleder.

Som konsulent bliver du derfor en af de første medarbejdere og får en vigtig rolle i afdelingens opbygning.

Selvom afdelingen er ny, bliver du en del af et større fagligt fællesskab. Vi arbejder tæt sammen med OUH's kliniske afdelinger og stabe, herunder Afdeling for Borgernær Sundhed.

Løn og ansættelse

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for akademikere ansat i regionerne, overenskomst nr. 3301, med stillingsbetegnelsen ”Akademikere med kandidat” eller ”Bachelorer”.

Du kan finde oplysninger om startløn på Region Syddanmarks hjemmeside .

Der kan forhandles tillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer.

Arbejdssted: Odense Universitetshospital.

Ansøgningsfrist: søndag den 8. november 2026.

Ansættelsessamtaler: Første samtalerunde forventes afholdt den 13. november 2026.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Rasmus Dahl-Larsen på telefon 23 34 81 59 eller mail [email protected] .

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Udviklingsorienteret AC-konsulent til ny Afdeling for Almen Medicin på OUH

Region Syddanmark · 5000 Odense