Daglig leder til Amaliehavens Plejecenter – sammen om det gode hverdagsliv
6440 Augustenborg
- Location
- 6440 Augustenborg
- Company
- Dagtilbud Sønderborg City
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 8 October 2026
- Application deadline
- 15 November 2026
- Category
- Daglig leder, institution for ældre
About the job
Har du lyst til at stå i spidsen for faglig kvalitet, trivsel og udvikling – tæt på beboere, pårørende og medarbejdere? Så er du måske vores nye daglige leder på Amaliehavens Plejecenter med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.
Om Amaliehaven
Amaliehaven er et moderne plejecenter i Augustenborg med 60 plejeboliger fordelt på fem boenheder samt 20 centernære ældreboliger i Svanehaven, hvor vi lige nu er i gang med at bygge 18 nye boliger, og derved får vi endnu flere muligheder for at skabe sammenhængende og meningsfulde tilbud til ældre i lokalområdet. Huset rummer desuden daghjem og aktivitetscenter, køkken, rengøring, teknisk service og centersygepleje – og vi har et stærkt samspil med frivillige, beboer- og pårørenderådet og det omkringliggende lokalsamfund.
Vores vision er: Amaliehaven - et trygt hjem med omsorg, faglighed og kvalitet – sammen om det gode hverdagsliv.
Personcentreret omsorg er vores faglige ståsted. Vi arbejder ud fra den enkelte beboers livshistorie, ønsker, ressourcer og selvbestemmelse. Hverdagen er præget af faglig refleksion, tværfagligt samarbejde, daglige tavlemøder, beboerkonferencer og en tæt dialog med pårørende.
Om stillingen
Du bliver en del af et tæt og engageret lederteam med plejecenterlederen og de øvrige daglige ledere. Dit primære ledelsesområde bliver boenhederne Caroline og Frederikke samt køkkenet og dagcentret. Den endelige opgavefordeling aftales i lederteamet, så vi udnytter hinandens kompetencer og sikrer en sammenhængende ledelse på tværs af hele Amaliehaven.
Dine vigtigste opgaver
- Være nærværende, tydelig, skabe retning, følgeskab og psykologisk tryghed for medarbejderne.
- Understøtte medarbejdernes faglige udvikling gennem løbende sparring, 1:1-samtaler, MUS, senkarriere samtaler, teammøder og systematisk opfølgning.
- Sikre høj kvalitet i pleje, omsorg, pædagogik, dokumentation og rehabiliterende indsatser med afsæt i ældreloven, værdighedspolitikken og kommunens serviceniveau.
- Samarbejde tæt med centersygeplejersker, faglige ledere og øvrige faggrupper om tavlemøder, beboerkonferencer, tidlig opsporing og gode beboerforløb.
- Skabe trygge overgange ved indflytning og sikre en åben, respektfuld og tillidsfuld dialog med beboere og pårørende, via indflytningssamtaler, og årlige pårørendesamtaler
- Planlægge og prioritere ressourcer med blik for både faglig kvalitet, økonomi, drift, kontinuitet og medarbejdertrivsel.
- Vagtplanlægning, sygefravær, arbejdsmiljø, arbejdsskader og relevante handleplaner i samarbejde med AMR, TR og lederteamet.
- Gennemføre ledelsestilsyn og omsætte data, observationer og faglige drøftelser til konkrete forbedringer i praksis.
- Bidrage aktivt til udviklingen af Amaliehaven som en attraktiv arbejdsplads og til et levende samspil med frivillige og lokalsamfundet.
Vi leder efter dig, der
- Har en relevant sundhedsfaglig uddannelse og gerne ledererfaring eller solid erfaring med koordinerende og ledelsesmæssige opgaver.
- Har en relevant lederuddannelse – eller er motiveret for at gennemføre en diplomuddannelse i ledelse.
- Er fagligt velfunderet, nysgerrig og i stand til at træffe tydelige beslutninger på et veloplyst grundlag.
- Kommunikerer klart, anerkendende og respektfuldt – også når opgaven er kompleks eller kræver svære prioriteringer.
- Kan motivere, uddelegere og følge op, så ansvar og handlekraft kommer tæt på beboeren.
- Har blik for både mennesker, detaljer og helhed og følger opgaver helt til dørs.
- Ser tværfaglighed og samarbejde som en forudsætning for at lykkes med kerneopgaven.
- Er nærværende, bevarer overblikket og bidrager konstruktivt, når vi skal finde løsninger sammen.
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt lederjob med mulighed for at gøre en mærkbar forskel for beboere, pårørende og medarbejdere.
- Et lederteam, der spiller hinanden gode, deler viden og rykker sammen, når opgaven kræver det.
- Engagerede og kompetente medarbejdere med fokus på kerneopgaven og lyst til udvikling.
- En grundig introduktion med side-by-side-oplæring og adgang til Sønderborg Kommunes onboarding for nye ledere.
- Mulighed for lederuddannelse og løbende faglig og personlig udvikling.
- Lyse, moderne og hjemlige rammer, et aktivt hus og et stærkt fællesskab omkring Amaliehaven.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse fra den 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. Der indhentes straffeattest forud for ansættelsen.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte plejecenterleder, Lykke Frydendall på telefon 27 90 66 15, eller daglig leder Helle Frederiksen på telefon 27 90 65 15 eller daglig leder Karin Friis på telefon 21 79 92 98, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker at høre mere om Amaliehaven.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag elektronisk senest d.15.11.26 Første ansættelsessamtale forventes afholdt d.19.11.26 og evt. anden samtale d. 24.11.26.
Kan du se dig selv, som en del af vores lederteam og være med til at sikre, at Amaliehaven er et trygt hjem med omsorg, faglighed og kvalitet- sammen om det gode hverdagsliv, s å glæder vi os til at høre fra dig.
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Delivery van driver wanted24Trans · Odense SØ, Odense SØView and apply
- Educator for the infant nursery ÆblehusetBørne- og Familiecentret · Odder, OdderView and apply
- Educator at Gylling NurseryBørne- og Familiecentret · odder, odderView and apply
- Administrative AssistantBørne- og Familiecentret · Odder, OdderView and apply
- Night driver wanted for a fixed route in Kolding24Trans · Kolding, KoldingView and apply
- Pedagogical craftsman/Handyman sought for JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Job with plenty of free timeAnnas hushjælp · Charlottenlund, CharlottenlundView and apply
- Business Consultant – East AfricaADAMCON ApSView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Daglig leder til Amaliehavens Plejecenter – sammen om det gode hverdagsliv
Dagtilbud Sønderborg City · 6440 Augustenborg