Det Kongelige Teater søger medarbejder til lager og logistik

Location
1055 København K
Working hours
Full-time
Posted
6 November 2026
Application deadline
22 November 2026
Category
Warehouse worker

About the job

Det Kongelige Teater søger medarbejder til lager- og logistik-afdelingen i Teknisk Afdeling til fastansættelse per 1. januar 2027.

Teatret producerer årligt ca. 65 forskellige forestillinger og andre aktiviteter, der tilsammen spiller mere end 900 gange. Scenografien til disse opbevares i øjeblikket i knapt 400 containere placeret på vores lager på Refshaleøen.

Lager- og logistikafdelingen består af i alt 4 medarbejdere, der dels udfører daglige transporter mellem teatrets lokaliteter, dels håndterer lageret. Den ledige stilling vil have primært fokus på sidstnævnte.

Vi er i gang med at digitalisere vores lager og genbrug for at skabe et bedre overblik, og for at skabe gode vilkår for grøn omstilling. Som medarbejder i lager- og logistik-afdelingen vil du få en vigtig rolle i denne omstilling.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • Håndtering af containere og øvrigt gods på lageret
  • Koordinering og bestilling af kørsler
  • Tømning af containere i forbindelse med kassation af forestillinger
  • Sortering og registrering af genbrugselementer og standardudstyr i digitalt lagersystem
  • Drift af pluklager for sceneteknisk udstyr som podier, rig mv.
  • Medvirken til vedligehold, drift og service af biler og maskiner
  • Koordinering med andre afdelinger
  • Ansvar for opretholdelse af orden på lageret, herunder sikring af, at elementer, der ikke står i containere, er forsvarligt opmagasineret

Vi tilbyder

Du bliver en del af et lille team på 4 personer men samtidig også af en stærk medarbejdergruppe på ca. 140 sceneteknikere fordelt på lageret og vores syv scener i Operaen, Skuespilhuset og på Gamle Scene.

Det Kongelige Teater er en dynamisk arbejdsplads med spændende opgaver i et kreativt fællesskab, hvor kvalitet og effektivitet går hånd i hånd. Du vil få engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder sammen om at realisere teatrets kunstneriske ambitioner.

Endelig vil du få mulighed for at præge fremtidens lagerdrift på Det Kongelige Teater.

Kvalifikationer

Vi søger en medarbejder, der kan og vil gøre en forskel i den udvikling, der sker på både teatret og lageret. Derfor lægger vi vægt på:

  • Løsningsorienteret tilgang og gode samarbejdsevner
  • Evnen til at arbejde struktureret som en del af et mindre team
  • Flair for IT og gerne kendskab til digital lagerstyring eller lignende
  • Det er vigtigt, at du er indstillet på og kan tage medansvar for, at det daglige arbejde tilrettelægges og udføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og i en god og positiv ånd i samarbejde med ledelse og de mange kollegaer og samarbejdspartnere
  • Kørekort til bil – og gerne også til truck og teleskoplæsser – eller i hvert fald villighed til at tage det.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, og ansættelsen sker som scenetekniker efter Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt Organisationsaftale for sceneteknikere/pedeller ved Det Kongelige Teater.

Aflønning sker efter anciennitet, og grundlønnen starter på kr. 30.578,75 per måned. Hertil kommer tillæg iht. organisationsaftalen samt pension efter gældende regler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Administrationschef i Teknisk Afdeling, Michael Sørensen, [email protected] .

Ansøgning

Søg stillingen ved at klikke på "Søg stillingen" i bunden af annoncen senest søndag den 22. november 2026. Send venligst en motiveret ansøgning samt et cv.

Samtaler forventes afholdt og afsluttet i uge 48, 2026.

Alle interesserede uanset baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes en børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Læs mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk, hvor det er muligt at tilmelde sig teatrets jobagent vedrørende kommende stillinger.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Det Kongelige Teater søger medarbejder til lager og logistik

Det Kongelige Teater og Kapel · 1055 København K