DFS søger kreativ kommunikationsstudent

Location
Storkøbenhavn
Working hours
Student job
Posted
25 October 2026
Application deadline
15 November 2026
Category
Kommunikationsmedarbejder

About the job

Kan du vinkle skarpt og skrive levende artikler om foreningsliv, fællesskaber og demokrati? Så er du måske Dansk Folkeoplysnings Samråds nye kommunikationsstudent.

Dansk Folkeoplysnings Samråds, DFS’, 39 medlemsorganisationer har ca. 1,6 mio. deltagere årligt på højskolerne, i amatørteatrene, i aftenskolerne, hos foreninger som Dansk Kvindesamfund, Europabevægelsen og mange andre steder i de folkeoplysende skoler og foreninger over hele landet.

DFS arbejder for at styrke vores medlemmer gennem politik, viden, partnerskaber, debatindlæg og presse.

Men vi vil gerne blive endnu bedre. Derfor har vi brug for dig, der kan skrive artikler til vores nyhedsbrev, lave opslag til vores SoMe-kanaler og tage billeder til vores arrangementer.

Lidt om dine arbejdsopgaver

Til daglig vil du indgå i et tæt samarbejde med DFS’ kommunikationskonsulent og resten af sekretariatet, hvor du kan øve dig i at bruge din viden fra studiet. Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Skrive artikler og lave grafisk indhold til DFS’ hjemmeside, nyhedsbrev og sociale medier
  • Producere indhold til LinkedIn
  • Lave medieovervågning på sociale medier
  • Bidrage til kommunikationen på DFS’ konferencer og arrangementer

Lidt om dine kompetencer

  • Har erfaring med at vinkle og skrive artikler
  • Har erfaring med grafisk arbejde i Infogram, Canva eller lignende programmer
  • Har lyst til – og eventuelt erfaring med – at skabe synlighed og engagement på LinkedIn
  • Tør byde ind med idéer, der kan rykke vores kommunikation
  • Arbejder selvstændigt og overholder deadlines
  • Er i gang med en kommunikations- eller journalistisk uddannelse.
  • … vi forventer ikke, at du kan alt og du får rig mulighed for at lære nye ting hos os.

Lidt om det, vi kan tilbyde

Hos os får du en spændende og lærerig studenterstilling, hvor vi lytter til din faglighed og dine idéer. Du bliver en del af et hyggeligt og fagligt stærkt sekretariat på ni medarbejdere, hvor vi arbejder tæt sammen og værdsætter engagement, idérigdom og humor.

Du kommer til at arbejde i hjertet af København i Farvergade, hvor vi synger fællessang med resten af huset hver mandag morgen. Arbejdstiden er 15 timer om ugen eller efter aftale. Der vil være mulighed for at justere din arbejdstid, så du får tid til at passe dine studier, og vi giver et bidrag til din frokost. Lønnen er 175,30 kr. i timen.

Fristet?

… så send din ansøgning og dit CV i én samlet pdf til [email protected] senest den 15. november 2026. Skriv ”Kommunikationsstudent” i emnefeltet. Vi afholder samtaler i uge 47 og 48. Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt kommunikationskonsulent Amalie Byberg på 5080 8681 / [email protected]. Opstart er som udgangspunkt den 1. januar 2027.

DFS ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen. Øverst på formularen

DFS-nyhedsbrev: Nyheder om folkeoplysning

DFS' nyhedsbrev indeholder artikler om nye aktivitets- og undervisningsformer, partnerskaber, støttemuligheder, konferencer, seminarer, politiske beslutninger, internationale erfaringer og samarbejdsmuligheder. Det udkommer ca. hver anden uge.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

DFS søger kreativ kommunikationsstudent

Dansk Folkeoplysnings Samråd · Storkøbenhavn