Ledelsesstøtte til fagdirektør for Opkrævning og Gæld

Skatteforvaltningen

2000 Frederiksberg

Location
2000 Frederiksberg
Working hours
Full-time
Posted
6 November 2026
Application deadline
20 November 2026
Category
Administrative assistant

About the job

Er du en dygtig generalist, med et stort servicegen, et godt overblik, en erfaren koordinator og hjemmevant i ledelses- og departementsbetjening? Vil du arbejde tæt på topledelsen i et dynamisk, politisk miljø med en omskiftelig hverdag? Og er du en god kollega med gode samarbejdsevner? Så er det måske dig, vi mangler på holdet i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

En opgave med mening

Som ledelsesstøtte for vores fagdirektør, vil du blive en del af teamet af ledelsesstøtter og sekretærer, der understøtter vores fagdirektion bestående af en fagdirektør og fire underdirektører samt håndterer tværgående bestillinger til vores område. I teamet løser vi mange forskelligartede opgaver, der vedrører alt fra notatskrivning, mødeforberedelse, intern kommunikation samt håndtering af bestillinger fra departementet, rigsrevisionsundersøgelser og opfølgning på handleplaner.

Opgaverne vil du komme til at løse i et tæt samarbejde med vores fagdirektør i en dagligdag der er præget af højt tempo og dagsordner der skifter fra dag til dag, og hvor du spiller en vigtig rolle ift. at understøtte overblik og prioritering.

Opgaverne som ledelsesstøtte vil bl.a. være

  • Holde overblik over opgaver og deadlines for fagdirektøren, herunder hjælpe med prioritering i sager til godkendelse.
  • Forberedelse af møder, herunder sammensætning af dagsordener, indhentning af bidrag og udarbejdelse af materiale.
  • Håndtering og skrivning af følsomme sager, eksempelvis ifm. organisationsændring, samt kvalitetssikring af sager.
  • Koordination ifm. møder, opgaver og bestillinger, herunder med fagdirektørens sekretær og øvrige ledelsesstøtter i kontoret, direktionssekretariatet, eget og andre fagområder i styrelsen samt andre styrelser i og udenfor Skatteforvaltningen.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse fx cand.scient.pol., cand.scient.adm., cand.mag. eller lignende. Vi leder efter dygtige og ambitiøse kandidater med flere års erfaring, der kan løse opgaver med stor selvstændighed.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til politiske processer og erfaring med sekretariatsbetjening i en politisk drevet organisation. Du arbejder struktureret med sans for detaljen og er i stand til at finde en vej i komplekse faglige problemstillinger.

Du er analytisk, løsningsorienteret og ansvarsbevidst, og du kommunikerer klart og tydeligt i både skrift og tale. Du har naturligt flair for involvering af interessenter og gode processer.

Du skal trives med en travl arbejdsuge med en vis grad af uforudsigelighed, hvor opgaverne skifter fra dag til dag, og er en blanding af rutineprægede opgaver med lange deadlines og opgaver med korte deadlines.

Du har et godt overblik, også når der er mange opgaver og tempoet er højt.

Du kommer til at have en bred kontaktflade både internt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og med vores tætte samarbejdspartnere i fagstyrelserne og Skatte- og Vækstministeriets departement, så det er afgørende, at du er god til at samarbejde og skabe netværk på tværs. Vi lægger desuden stor vægt på, at du er en god kollega, der bidrager til kontorets samlede trivsel.

Om os

Du vil blive en del af kontoret Ledelsessekretariat Opkrævning og Gæld der har til opgave at sikre ledelsesunderstøttelse af direktørgruppen for Opkrævning, Gæld og Sikkerhed og dels har til opgave at projektlede it-udviklingen i gældsområdet samt håndtere de skriftlige opgaver i forbindelse hermed. Det er vigtigt for os med en positiv og uformel omgangstone samtidig med, at vi går langt for at hjælpe hinanden.

Vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen om at løse de forskellige opgaver for at øge kvaliteten i alt, hvad vi arbejder med, og vi bestræber os på, at opgaverne kan løses af flere medarbejdere, så man har mulighed for sparring og hjælp. Vi har i kontoret et stort fokus på trivsel, feedback og medarbejderudvikling. Du bliver samtidig en del af en organisation, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, hvor der er rig mulighed for udvikling og vekslende opgaver i et attraktivt arbejdsmiljø.

Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb i, hvordan Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fungerer, ligesom der er fleksibilitet i hverdagen til at få arbejde og familie til at hænge sammen samtidig med at du har mulighed for at gøre en positiv forskel for samfundet.

Kontakt og ansættelsesforhold

Ansøgning med CV og relevante dokumenter bedes sendt via linket ”Søg Stillingen” senest den 20. november 2026. Spørgsmål besvares gerne af souschef Anders Buhl Hansen på 72 37 38 06. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg - tæt på Flintholm Station.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Ledelsesstøtte til fagdirektør for Opkrævning og Gæld

Skatteforvaltningen · 2000 Frederiksberg