Medarbejdere til udvikling og understøttelse af økonomistyring og implementering af nye digitale løsninger i staten
Remote
- Location
- Remote
- Company
- Økonomistyrelsen
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 20 October 2026
- Application deadline
- 3 November 2026
- Category
- Data analyst
About the job
Vil du udvikle den strategiske styring inden for økonomi og it i staten? Vil du udvikle og implementere nye tværgående digitale løsninger på en simpel og brugervenlig måde? Ønsker du at være en del af et velfungerende kontor med en mangfoldig og høj faglighed? Hvis du kan svare ”ja” til nogle af disse spørgsmål, så læs videre!
Om stillingen Kontoret for Økonomistyring og Implementering, søger én eller flere medarbejdere, til at arbejde med nogle af de større strategiske dagsordener inden for økonomistyring i staten.
I kontoret for Økonomistyring og Implementering bliver du en del af et fagligt stærkt miljø med stor variation i opgaverne. Vi arbejder med at udvikle statens økonomistyring og omsætte politiske og strategiske ambitioner til løsninger, der kan anvendes i praksis på tværs af staten.
Kontoret arbejder meget projektbaseret, så dine konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine kompetencer og interesser. Vi kan dog sige, at du som medarbejder i kontoret både vil kunne få ansvar for egne opgaver og samtidig indgå i tværgående projekter sammen med kolleger i Økonomistyrelsen, Finansministeriet og andre ministerområder samt statslige institutioner. Du vil hurtigt få en bred forståelse for statens styringsmæssige udfordringer og mulighed for at bidrage til nogle af de mest centrale dagsordener inden for økonomi, styring og digitalisering
Eksempler på væsentlige opgaver i kontoret lige nu er
- udvikling af statens økonomistyring og styringsgrundlag inden for blandt andet økonomi-, løn- og ressourceområdet
- implementering af nye fællesstatslige digitale løsninger og understøttelse af statslige organisationers overgang til løsningerne
- rådgivning af departementer, styrelser og institutioner om økonomistyring, implementering og forandringsledelse
- udvikling af bedre datagrundlag og ledelsesinformation til understøttelse af styring og beslutningstagning
- bidrag til større tværgående initiativer og reformer på Finansministeriets område
- analyse- og udviklingsopgaver i krydsfeltet mellem økonomi, styring, digitalisering og implementering
Opgaverne varierer over tid, og du vil få mulighed for at præge din portefølje i takt med, at du udvikler dig i stillingen.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsvidenskabelig eller økonomisk uddannelse samt har erfaring med, eller lyst til at udvikle, stærke faglige kompetencer inden for økonomistyring, analyse og implementering. Vi håber derudover, at du kan genkende dig selv i nogle af nedenstående punkter:
- motiveres af at arbejde med komplekse problemstillinger og omsætte analyser til konkrete løsninger
- er nysgerrig på andres perspektiver og interesserer dig for, hvordan løsninger fungerer i praksis
- trives i samarbejde med mange forskellige interessenter
- arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- ønsker at bidrage til et arbejdsmiljø præget af faglig sparring, feedback og hjælpsomhed
Det er ikke et krav, at du har erfaring med alle opgavetyperne. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig.
Om os Du bliver en del af kontoret for Økonomistyring og Implementering, som består af 29 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi arbejder i krydsfeltet mellem økonomistyring, digitalisering, implementering og forretningsudvikling og har en central rolle i udviklingen af statens styringsgrundlag og fælles løsninger.
Vores opgaver spænder fra analyser og policy-udvikling til implementering af større tværgående initiativer i samarbejde med ministerier, styrelser og institutioner på tværs af staten. Derfor kombinerer vi strategiske problemstillinger med konkrete implementeringsopgaver tæt på brugerne.
Kontoret er kendetegnet ved høj faglighed, stor hjælpsomhed og et stærkt socialt fællesskab. Vi prioriterer sparring, videndeling og feedback højt og giver medarbejderne mulighed for hurtigt at få ansvar og indflydelse på egne opgaver. Samtidig arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder, fordi de bedste løsninger skabes i fællesskab.
I Økonomistyrelsen er vi ca. 460 medarbejdere, der som ”hele statens styrelse” hjælper vores kollegaer i de statslige og selvejende organisationer med at skabe mest mulig værdi med deres kerneopgave. Vi arbejder systematisk og professionelt med udvikling af vores egen organisation, chefgruppen og medarbejderne. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, www.oes.dk .
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk , eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Thomas Mousing på tlf. 20 47 13 98 eller mail [email protected]
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 3. november 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 45 og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.
Du er velkommen til at bruge AI til din ansøgning. Vedhæft dog gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, du har brugt.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Analytiker til datadrevet kvalitetsopfølgning i kollektiv transport (barselsvikariat)Trafikselskabet Movia · København, KøbenhavnView and apply
- Analysts sought to identify hacker attacks from advanced hacker groups against DenmarkForsvarets Efterretningstjeneste · København Ø, København ØView and apply
- Erfaren økonomipartner til Finansministeriets KoncernøkonomiØkonomistyrelsen · København K, København KView and apply
- Student Assistant within Cognitive Neuroscience and Computational PsychiatryAarhus Universitet · Østjylland, ØstjyllandView and apply
- BI Business Analyst IHAMAMATSU PHOTONICS A/S · Nordsjælland, NordsjællandView and apply
- AC Administrative Officer or Special Consultant for the data area, with housingNaalakkersuisut - Grønlands Selvstyre · Grønland, GrønlandView and apply
- Student Worker - DigitalizationSiemens Gamesa Renewable Energy · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
- Become a Senior Analyst for Operations in a cooperative-owned Nykredit groupNykredit · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Nurse for psychiatric inpatient ward N2Region Nordjylland · Brønderslev, BrønderslevView and apply
- Sundhedsplejerske søges til nyetableret spæd- og småbørnsindsatsSyddjurs Kommune · Hornslet, HornsletView and apply
- Skab mere liv i livetVesthimmerlands Kommune · Aalestrup, AalestrupView and apply
- Teknisk velfunderet kollega søges til anlægsoverslag og økonomiske analyserVejdirektoratet - Middelfart · Skanderborg, SkanderborgView and apply
- The Labour Inspectorate in Greenland is seeking an inspector to supervise companies' working environmentArbejdstilsynet · København Ø, København ØView and apply
- Music therapist for Hospice Fyn, 20 hours per weekHospice Fyn · Odense SV, Odense SVView and apply
- Office Manager for the Minister and Leadership Secretariat in the Ministry of Health and Church Affairs.Indenrigs- og Sundhedsministeriet · København K, København KView and apply
- Are you studying philosophy and the philosophy of science at RUC? Use your experience to help a fellow student get through their studies well as a study mentorOLIVIA DANMARK A/S · Roskilde, RoskildeView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Medarbejdere til udvikling og understøttelse af økonomistyring og implementering af nye digitale løsninger i staten
Økonomistyrelsen · Remote