Teknisk velfunderet kollega søges til anlægsoverslag og økonomiske analyser

Location
8660 Skanderborg
Working hours
Full-time
Posted
20 October 2026
Application deadline
9 November 2026
Category
Projektmedarbejder

About the job

Vil du være med til at sikre, at ressourcerne til Vejdirektoratets infrastrukturprojekter anvendes bedst muligt ud fra et totaløkonomisk og bæredygtigt perspektiv gennem analyser, estimering og kalkulation af omkostningerne? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig!

”I Vejdirektoratet tager vi vores ansvar for estimering og kalkulation af det økonomiske behov til anlægsprojekter seriøst, og for os er det en vigtig opgave, at vi sikrer, at ressourcerne anvendes samfundsmæssigt bedst muligt. Derfor følger vi også løbende op på under gennemførelsen,” fortæller teamleder Helle Hagen Blæsbjerg.

Med Infrastrukturaftale 2035 har vi i Vejdirektoratet mange spændende projekter de næste mange år. Veje skal anlægges, nye forbindelser etableres og de eksisterende veje udvides og det hele skal driftes og vedligeholdes. Samtidig skal vi sørge for, at vi investerer i infrastrukturprojekter de steder, hvor vi får mest muligt vej for pengene, både når der planlægges, projekteres og anlægges. Derfor søger vi en ny kollega til vores analyseteam i Anlægsdivisionen.

Dine kerneopgaver vil bl.a. omfatte at

  • bidrage til udarbejdelsen af anlægsoverslag
  • understøtte projektledelsen for anlægsprojekterne med dokumentation i forhold til projektændringer
  • understøtte projektledelsen for anlægsprojekterne med dokumentation i forhold til forskellige kontraktformer herunder hoved- og totalentrepriser samt kontrakter efter ”åben-bog”-principperne
  • indgå i et tværfagligt arbejde, der har til opgave at udvikle og sikre ensartethed i forhold til Ny Anlægsbudgettering
  • deltage i risikoanalyser, analyser til erfaringsopsamling for kommende små og store anlægsprojekter samt analyser, som relaterer sig til statsvejene, som f.eks. behovs- og ressourceanalyser
  • understøtte udarbejdelsen af klimaberegninger

Du vil få en hverdag med mange forskellige opgaver og mange samarbejdspartnere, som stiller krav til dig og dine kvalifikationer. Vi tilbyder et spændende og fagligt udviklende job med gode muligheder for indflydelse på egen arbejdssituation.

Din profil

Vi forestiller os at du har en relevant akademisk uddannelse f.eks. som ingeniør, økonom eller lignende. Derudover har du nogle års relevant erhvervserfaring.

Derudover ser vi gerne, at du

  • har forståelse for og kan formidle sammenhængen mellem anlægsteknik og økonomi
  • har teknisk indsigt i forskellige typer af anlægsopgaver (en fordel, men ikke et krav)
  • arbejder struktureret og er i stand til at skabe et godt overblik i en hverdag, der veksler mellem store og små opgaver
  • er en engageret holdspiller og god til at samarbejde i et tværfagligt miljø og kan skabe forståelse – også mellem modsatrettede interesser
  • har fokus på at understøtte og medvirke til videreudvikling af vores arbejde med estimering og kalkulation
  • er skarp til både mundtlig og skriftlig kommunikation

Uanset baggrund vil du få en grundig introduktion til organisationen og arbejdsopgaverne. Du kommer til at referere til teamleder Helle Hagen Blæsbjerg, og du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine kollegaer.

Velkommen til Anlægsdivisionen

”Dine nye kollegaer er dedikerede, imødekommende og nysgerrige – og har et ry i branchen for at have et meget højt fagligt niveau. I dem vil du få nogle gode sparringspartnere, som også medvirker til at udvide din faglige horisont. Videndeling er i højsædet hos os,” fortæller teamleder Helle Hagen Blæsbjerg.

Du vil blive ansat i Vejdirektoratets Anlægsdivision, som blandt andet har til opgave at varetage projektledelsen og -styringen af Vejdirektoratets større og mindre anlægsprojekter i hele Danmark.

Du bliver en del af teamet Analyse, som består af otte engagerede og dygtige medarbejdere, der arbejder med forskellige økonomiske og klimamæssige analyser relateret til planlægning, anlæg, drift og vedligehold af statsvejnettet. Vi udarbejder estimater/anlægsoverslag og øvrige økonomiske analyser, som understøtter både Anlægsdivisionen og Vejdirektoratet generelt.

Du skal være indstillet på rejse- og mødeaktivitet geografisk spredt i landet, ligesom vi gør stor brug af virtuelle møder i vores hverdag.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst.

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet (basistrin 1-8) jf. gældende AC-overenskomst.

Du kan se lønforløb på AC-skalaens basistrin på side 32 i Statens lønoversigt.

Afhængig af din anciennitet og faglige kvalifikationer kan du ansættes som specialkonsulent jf. AC-overenskomstens bilag 4 Du vil i så fald blive indplaceret som specialkonsulent, nedre trin. Du kan se basisløntrinnene på side 31 i Statens lønoversigt.

Udover basislønnen er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 18,07 %.

Kontakt HR på [email protected], hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Thomas Helsteds Vej 22, 8660 Skanderborg.

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk under Job og karriere.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Hagen Blæsbjerg på [email protected] eller telefonnummer 7244 2410.

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 9. november 2026 . Vi forventer at afholde samtaler den 12. og 13. november 2026.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk . Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Teknisk velfunderet kollega søges til anlægsoverslag og økonomiske analyser

Vejdirektoratet - Middelfart · 8660 Skanderborg