Oversygeplejerske til Dialysen i Holbæk

Region Sjælland

4300 Holbæk

Location
4300 Holbæk
Working hours
Full-time
Posted
6 November 2026
Application deadline
15 November 2026
Category
Nurse responsible for general care

About the job

Vil du stå i spidsen for et meget veldrevet dialyseafsnit og bygge videre på et godt arbejdsmiljø? Vi søger en oversygeplejerske med dialyseerfaring, som vil sætte retning sammen med medarbejderne og vores to souschefer.

Dialysen i Holbæk er en del af Medicin 1 og har ca. 38 årsværk. Her mødes specialiseret sygepleje med omsorg og relationer til patienter i langvarige behandlingsforløb.

Byg videre på et veldrevet afsnit

Du overtager ledelsen af et afsnit, der fungerer rigtig godt. Din opgave bliver at bevare det gode arbejdsmiljø og bygge videre på det, der allerede lykkes. Vi søger en leder, der lytter til medarbejderne og inddrager deres erfaringer i beslutninger og udvikling og samtidig kan sætte ramme og retning.

Du får ansvar for personaleledelse, faglig kvalitet og den daglige drift. Sammen med de to souschefer skal du sikre tydelige prioriteringer, god planlægning og en hensigtsmæssig anvendelse af afsnittets ressourcer. Du skal være tilgængelig og kunne tage de nødvendige beslutninger.

En vigtig del af din ledelsesopgave er det tætte samarbejde med dialysesatellitterne i Slagelse og Næstved. Sammen med lederkollegerne bidrager du til faglig sparring, erfaringsudveksling og udvikling af dialyseområdet på tværs af de tre matrikler.

En ny dialysefunktion for indlagte patienter

Den 1. februar 2027 starter vi dialyse på Nefrologisk Sengeafsnit for indlagte patienter. Som oversygeplejerske får du en vigtig rolle i at få den nye funktion godt ind i hverdagen i tæt samarbejde med sengeafsnittet, de nefrologiske læger og medarbejderne i Dialysen.

Din erfaring med dialyse bliver værdifuld, når arbejdsgange, kompetencer og samarbejde skal hænge sammen på tværs af afsnittene.

Vi søger dig

Du er autoriseret sygeplejerske, og erfaring med dialyse er et krav. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • har lyst og evne til at lede og gerne har ledererfaring
  • relevant lederuddannelse eller lysten til dette
  • er tydelig og nærværende og følger op på beslutninger og aftaler
  • inddrager medarbejderne og tager ansvar for at bevare et godt arbejdsmiljø
  • kan prioritere og skabe overblik over drift, ressourcer og udviklingsopgaver
  • samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper og afsnit.

Det får du hos os

Du får et meget veldrevet afsnit med et godt arbejdsmiljø og to souschefer at samarbejde tæt med. Der er mulighed for at præge den fortsatte udvikling af dialyseområdet og bidrage til den nye funktion på Nefrologisk Sengeafsnit.

Du bliver en del af ledergruppen i Medicin 1 med mulighed for sparring med afdelingsledelsen og dine lederkolleger om både hverdagens spørgsmål og større beslutninger.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen eller komme forbi og se afsnittet, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Anette Laursen på 51737519.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.

Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Oversygeplejerske til Dialysen i Holbæk

Region Sjælland · 4300 Holbæk