Vicedirektør til Beredskabsstyrelsen
3460 Birkerød
- Location
- 3460 Birkerød
- Company
- Beredskabsstyrelsen
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 6 November 2026
- Application deadline
- 25 November 2026
- Category
- Vicedirektør
About the job
Det handler om Danmarks robusthed, danskernes tryghed og landets beredskab i en tid, hvor vildt vejr og geopolitisk uro fylder stadigt mere. Det ændrede risiko- og trusselsbillede stiller nye krav til vores evne til at forebygge og håndtere kriser.
Vi byder dig indenfor på et tidspunkt, hvor både opgaverne, ambitionerne og den politiske opmærksomhed er større end nogensinde. Du kommer helt tæt på nogle af de mest aktuelle og samfundskritiske dagsordener i Danmark. Beredskabsstyrelsen agerer i en verden, som forandrer sig hurtigt og dermed efterlader et langt mere alvorligt trussels- og risikobillede end tidligere. Derfor skal vi i endnu højere grad være forberedt på at gøre det rigtige, hvis det utænkelige rammer.
Vi tilbyder en stilling med bredde og samfundsmæssig betydning. Du får ansvaret for Myndighedsdivisionen, der favner alt fra redningsberedskab og beredskabskommunikation til sejladssikkerhed og myndighedsopgaver dækkende hele riget. Du kommer eksempelvis til at samarbejde med alle kommunernes redningsberedskaber og til at stå i spidsen for Beredskabsstyrelsens overtagelse af alarmcentralerne fra Rigspolitiet, herunder den organisatoriske og fysiske flytning.
Samtidig får du en central rolle i arbejdet med det samlede beredskabs fremtidige kommunikationsinfrastruktur og i at omsætte anbefalingerne om et taktskifte for Danmarks beredskab til konkrete initiativer.
Fælles om Danmarks sikkerhed
”Hos os bliver du en del af en organisation med ca. 1.000 dygtige og dedikerede kolleger, ca. 400 værnepligtige, 200 i reserven og ikke mindst vores ca. 450 frivillige. Vi står med vores nye strategi i hånden, som vi i fællesskab har udviklet i lyset af de politiske ambitioner for vores ansvarsområde. Der er meget, vi skal lykkes med, og hvis du motiveres af indflydelse og muligheden for at sætte et stort fingeraftryk på rigets samlede beredskab, så byder vi dig velkommen i Beredskabsstyrelsens direktion”, siger Styrelsesdirektør, Kenneth Pedersen.
Om dig og din karriere
- Du har solid ledelseserfaring fra en større statslig driftsorganisation, men kan godt være et andet sted i karrieren netop nu.
- Du har erfaring med at omsætte politiske beslutninger og strategiske ambitioner til konkrete resultater under høj kompleksitet og med mange usikkerheder.
- Du har stået i spidsen for større organisatoriske forandringer og formår at skabe fremdrift, samtidig med at du sikrer stabil drift.
- Du har erfaring med myndighedsarbejde og en god forståelse for de juridiske og politiske rammer, der knytter sig til offentlig opgaveløsning.
- Du er en stærk samarbejdspartner, der formår at navigere mellem forskellige interesser og skabe resultater på tværs af organisatoriske og faglige skel.
Det med småt
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2027 eller snarest derefter. Der er ansøgningsfrist d. 25/11 kl. 23.59. Vi afholder førstesamtaler den 4. december og andensamtaler den 11. december. Imellem samtalerne vil der være direktørvurderingsforløb ved Mercuri Urval. Læs her den uddybende jobprofil her og kontakt fortroligt Jakob Westh fra Mercuri Urval på 6089 6436, hvis du vil høre mere om stillingen.
Du søger stillingen via linket nedenfor, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på kontraktvilkår i henhold til rammeaftalen om kontraktansættelser af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulighed for, at ansættelsen kan ske på åremål. Hvis du i forvejen er tjenestemand, kan ansættelsen efter en konkret vurdering ske som tjenestemand i lønramme 38. Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 38.
Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende myndigheder og institutioner. Dit daglige arbejdssted er Birkerød. Som ansat i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsesforløbet.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte HR-konsulent Anja Baldorf på 3266 5951.
I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber.
Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet.
Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Projektleder og underviser til Videnskab & samfund på Statens Naturhistoriske MuseumKøbenhavns Universitet · Kbh. K, Kbh. KView and apply
- Vi søger en engageret sygeplejerske med erfaring til Stenløse hjemme- og sygeplejeEgedal Kommune · Stenløse, StenløseView and apply
- Laborant til Sektion for Agerlandets Biodiversitet, Institut for Agroøkologi, Aarhus UniversitetAarhus Universitet · Tjele, TjeleView and apply
- Naturfaglig udskolingslærer til BramsnæsvigskolenLejre Kommune · Ejby, EjbyView and apply
- Tilsynsmedarbejder til Forst og NaturBanedanmark · Ringsted, RingstedView and apply
- Ønsker du at gøre en forskel for borgere med inkontinens? Så søger vi i Kalundborg Kommune nu en kontinenssygeplejerskeKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgView and apply
- Molecular Microbiology and Microbial Genomics Technician - DTU Chemical EngineeringDanmarks Tekniske Universitet · Kgs. Lyngby, Kgs. LyngbyView and apply
- Regnskabskonsulent (kreditor)til RegnskabsserviceRegion Sjælland · Sorø, SorøView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Vicedirektør til Beredskabsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen · 3460 Birkerød