Pædagogisk uddannet unge- og familiekonsulent
6400 Sønderborg
- Location
- 6400 Sønderborg
- Company
- Dagtilbud Sønderborg City
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 11 October 2026
- Application deadline
- 1 November 2026
- Category
- Family support worker
About the job
Pædagogisk uddannet unge- og familiekonsulent til relationsarbejde i Ungeindsatsen
Brænder du for at skabe udvikling sammen med unge og familier gennem stærke relationer?
I Ungeindsatsen i Sønderborg Kommune søger vi en erfaren og fagligt velfunderet pædagog, der motiveres af at gøre en reel forskel for unge og familier i udsatte positioner.
Hos os er relationen det vigtigste arbejdsredskab. Vi søger derfor dig, der møder mennesker med nysgerrighed, respekt og faglig vedholdenhed, og som trives med at skabe tillid og håb i situationer, hvor vejen frem ikke altid er lige.
Vores dygtige kollega som har været udlånt til en anden afdeling, valgte at blive i de nye udfordringer. Derfor søger vi nu en engageret pædagog til en fast, udekørende stilling i et stærkt fagligt fællesskab, hvor frihed under ansvar, høj faglighed og fleksibilitet går hånd i hånd.
Hvem er vi?
Ungeindsatsen er en tværfaglig enhed under Børn, Uddannelse og Sundhed i Sønderborg Kommune.
Vi arbejder med unge mellem 13 og 23 år og deres familier, ofte i komplekse livssituationer, hvor den tryghedsskabende relation, et mentaliserende perspektiv og et vedholdende samarbejde er afgørende for udvikling.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen med de unge og familierne. Derfor arbejder vi helhedsorienteret, praksisnært og med høj grad af inddragelse. Samtidig giver vi vores medarbejdere stor frihed til at tilrettelægge deres arbejde og omsætte deres faglighed til meningsfulde indsatser.
Dine opgaver
Som unge- og familiekonsulent vil du blandt andet arbejde med
- Støtte- og kontaktpersonsforløb efter Barnets Lov § 32 for unge mellem 13 og 18 år
- Familiekonsulentforløb
- Ungestøtte for unge op til 23 år
- Overvåget og støttet samvær i anbringelsessager
- Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du
- Er uddannet pædagog og har erfaring fra arbejdet med udsatte børn, unge og familier
- Har en stærk metodisk værktøjskasse og kan omsætte teori til praksis og arbejder mentaliserende, ressourceorienteret og relationsbaseret
- Kan skabe tillid, motivere og fastholde samarbejdet med unge og familier også når det er svært
- Har indsigt i udviklingspsykologi og forståelse for mistrivsel, psykisk sårbarhed samt de udfordringer, der kan følge med blandt andet ADHD og autisme
- Har erfaring med konflikthåndtering og komplekse familiedynamikker
- Trives med et selvstændigt og udekørende arbejde, hvor du planlægger din egen arbejdsdag
- Dokumenterer og evaluerer dit arbejde systematisk og ser kompetenceudvikling som en naturlig del af dit arbejdsliv
- Gerne anvender kreative, praktiske eller aktivitetsbaserede tilgange som en del af det fælles tredje
Derfor skal du vælge os
Hos os får du ikke blot et job, men mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor vi investerer i både trivsel og udvikling. Du får mulighed for at arbejde tæt på
Vi tilbyder
- Et grundigt onboardingforløb med to erfarne mentorer
- Stor selvstændighed og indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde
- Et fagligt ambitiøst og udviklingsorienteret miljø
- Intern og ekstern supervision
- Løbende kompetenceudvikling
- Engagerede og hjælpsomme kolleger
- Høj trivsel, humor og et arbejdsfællesskab præget af tillid
Praktiske oplysninger
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer med tiltrædelse: 1. januar 2027
Arbejdstiden er placeret mellem kl. 06.30 og 20.30 og ligger primært i eftermiddags- og aftentimerne. Du planlægger selv dine møder og aftaler i samarbejde med de unge og familierne. Weekendarbejde kan forekomme i begrænset omfang.
Kørekort kategori B er en forudsætning.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem PFF og Sønderborg Kommune.
Vil du vide mere?
Kontakt afdelingsleder Mette Drost Mikkelsen på telefon 29 16 74 30 mellem kl. 13-15 i hverdagene (afvikler ferie i uge 42) eller mail: [email protected] .
Ansøgningsfrist 12. november 2026, med afvikling af samtaler i uge 47
"Vi søger ikke en, der kan løse problemer for de unge. Vi søger en, der kan gå ved siden af dem, indtil de selv finder vejen."
https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs
Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse
Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.
Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.
Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.
Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.
Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.
Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.
Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag
Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Familie-, anbringelses- og netværkskonsulent til Børne- og ungeafsnittet i Ballerup KommuneBallerup Kommune · Ballerup, BallerupView and apply
- Family Counselor for the Family CenterØrebro Skole SI · Brovst, BrovstView and apply
- Family Consultant for the Resource CenterMariagerfjord Kommune · Fårup, FårupView and apply
- Family Consultant for the Resource Center - temporary positionMariagerfjord Kommune · Fårup, FårupView and apply
- Family House is seeking 2 family consultantsNyborg Kommune · Nyborg, NyborgView and apply
- The family support team is looking for 2 colleagues for 37 hours to support our expansionKalundborg Kommune · Kalundborg, KalundborgView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
- BUILDING CASEHANDLER FOR ALLERØD MUNICIPALITYAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Experienced process operator sought for night shiftJobTeam A/SView and apply
- Production worker with food experience sought near SkanderborgJobTeam A/SView and apply
- Industrial Technician sought for precision work near HørningJobTeam Metal A/SView and apply
- Procesoperatør søges til papirproduktion i EsbjergJobTeam A/SView and apply
- Machine joiner / cabinetmaker wanted for production of special furniture near Ikast (4-day week)JobTeam A/SView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Pædagogisk uddannet unge- og familiekonsulent
Dagtilbud Sønderborg City · 6400 Sønderborg