Postdoc søges til forskningsprojekt – Ældre menneskers deltagelse og trivsel i almene boligområder
9220 Aalborg Øst
- Location
- 9220 Aalborg Øst
- Company
- Aalborg Universitet
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 9 November 2026
- Application deadline
- 4 December 2026
- Category
- Forsker, samfundsvidenskab
About the job
Interesserer du dig for fællesskaber og almene boliger? Vil du være med til at udvikle forskningsfeltet, hvor stedernes betydning, aldring og socialt arbejde mødes i udvikling af muligheder for trivsel og deltagelse i hverdagen for ældre beboere?
Institut for Samfund og Politik ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet søger ansøgere til en treårig postdocstilling tilknyttet projektet ”Fællesskaber i hverdagslivet – Ældre beboeres deltagelse og trivsel i almene boliger” i samarbejde med professor Mia Arp Fallov. Stillingen tiltrædes den 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter. Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling af tre års varighed.
Dine arbejdsopgaver
Dine primære opgaver som postdoc er at gennemføre kvalitativ dataindsamling og deltagerinddragende forskningsaktiviteter samt publicere resultater fra projektet ”Fællesskaber i hverdagslivet – Ældre beboeres deltagelse og trivsel i almene boliger”.
Kort beskrivelse af projektet
Projektet fokuserer på sammenhængen mellem ensomhed og deltagelse blandt ældre mennesker, der bor i almene boliger, med målet om at styrke fællesskaber og deltagelse i den almene boligsektor. Projektet undersøger betydningen af hverdagsfællesskaber og organiseringen af lokale demokratiske praksisser for udsatte ældre beboeres deltagelse, trivsel og livskvalitet. Gennem samskabelse med ældre beboere, boligorganisationer og kommunale aktører udvikler og afprøver projektet en praksisorienteret model, der skal styrke ældre beboeres deltagelse i tre forskellige almene boligområder i Danmark.
Postdoc-kandidaten får ansvar for at indsamle ældre beboeres fortællinger om lokalt tilhørsforhold og erfaringer med deltagelse gennem bl.a. samskabende workshops og brug af kvalitative metoder som fx photo-voice og deltagerobservation i boligorganisationer, samt for at bringe resultaterne i spil i samskabelsesprocesser med en bredere kreds af lokale aktører med henblik på at udvikle nye modeller for deltagelse.
Postdoc-kandidaten skal selvstændigt kunne gennemføre feltarbejde baseret på deltagerinddragende principper og være et engageret medlem af forskerteamet og forskningsmiljøet på instituttet med aktiv deltagelse i forsknings-, publikations- og formidlingsaktiviteter.
Postdoc-kandidaten forventes at bidrage til instituttets forskningsbaserede undervisning og vejledning på både bachelor- og kandidatniveau, særligt på bacheloruddannelsen i socialt arbejde og kandidatuddannelsen i socialt arbejde.
Dine kompetencer
Den ideelle kandidat har en samfundsvidenskabelig baggrund inden for socialt arbejde, sociologi, antropologi, arkitektur, bystudier eller et beslægtet fagområde. Kandidaten skal have stærke metodiske kvalifikationer inden for kvalitative studier og erfaring med deltagerinddragende metoder. Erfaring med og viden om ældre og almene boliger er en fordel. Da feltarbejdet gennemføres på dansk, kræves fremragende mundtlige danskkundskaber.
Desuden er det et krav, at der er dokumenteret erfaring med eller et klart potentiale for at publicere i internationale fagfællebedømte tidsskrifter. Den ideelle kandidat forventes desuden at have erfaring med undervisning på universitetsniveau.
Hvem er vi
Institut for Samfund og Politik [ Institut for Samfund og Politik - Aalborg Universitet ] tilbyder et ambitiøst akademisk miljø, der samler en række stærke samfundsvidenskabelige forskningsdiscipliner. Vores forskere stræber efter at levere fremragende forskning på højeste internationale niveau og er samtidig engagerede i at skabe viden, der kvalificerer politikudvikling, forbedrer praksis og skaber samfundsmæssig værdi.
Postdoc- kandidaten bliver en del af forskningsgruppen SCOPAS – Shaping Concepts, Practices and Advancing Social work [ SCOPAS - Formning af viden, begreber, praksis og forandringer i socialt arbejde - Aalborg University ] Forskningsgruppen bedriver teoretisk, empirisk forskning i socialt arbejde, velfærd og social forandring. Empiriske data fra socialt arbejde anvendes til at udvikle teoretiske perspektiver, begreber, modeller og metoder til fornyelse af socialt arbejde.
Forskningsgruppen er et ambitiøst forskningsmiljø, der værdsætter kollegial vejledning og sparring.
Vi tilbyder
- Et støttende og kollegialt forskningsmiljø med støtte fra seniorforskere til både forskningsaktiviteter og processer vedrørende ekstern finansiering.
- Et undervisningsmiljø med plads til nytænkning
- Balance mellem arbejds- og privatliv i et attraktivt livsmiljø
- Stærk støtte til karriereudvikling
Vi værdsætter et samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, der fremmer både fagligt engagement og socialt samvær mellem kolleger.
Kvalifikationskrav
Ansættelse som postdoc forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.
Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives
- CV
- Eksamensbeviser (kandidatbevis og ph.d.-bevis)
- Publikationsliste med angivelse af de vedhæftede publikationer, du ønsker tages i betragtning ved bedømmelsen. Du må maksimalt vedhæfte fem publikationer. Du skal sende en medforfattererklæring, se skabelon til medforfattererklæring
- Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer, hvis relevant.
- Formidlingsmæssige kvalifikationer, herunder deltagelse i udvalg, bestyrelser, foreninger o.l.
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen
- Referencer/anbefalinger
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her .
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Se kontaktpersoner nederst i opslaget.
Øvrige informationer
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her .
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her .
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter og bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter. Du ansættes og aflønnes desuden efter overenskomst for akademikere i staten og protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Videnskabelige stillinger (VIP) . Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet ”Postdoc”.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet - Viden for verden
Aalborg Universitet er en international arbejdsplads med mere end 3700 ansatte. Vi udbyder virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder. Sådan opnås erkendelser, nye løsninger på samfundets problemer og viden, der forandrer verden. Vores hovedcampus ligger i Aalborg, men vi har også campus i Esbjerg og København.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
New to Denmark?
Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Associate Professor in Children and Young People’s WellbeingAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstView and apply
- Assistant or Associate Professor in Social Work Professions and Organizing Social ServicesAalborg Universitet · Aalborg Øst, Aalborg ØstView and apply
- Researcher in human rightsInstitut for Menneskerettigheder -Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution · København K, København KView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Kontorchef til Styrelsen for Samfundssikkerheds LedelsessekretariatetStyrelsen for Samfundssikkerhed · Birkerød, BirkerødView and apply
- Tilkaldevikar til Børnehuset HartmannsvejGentofte Kommune · Charlottenlund, CharlottenlundView and apply
- Project Consultant (fixed-term) for data-supported capacity and resource managementRegion Sjælland · Køge, KøgeView and apply
- HR Consultant for the HR Department of Brønderslev MunicipalityBrønderslev Kommune · Brønderslev, BrønderslevView and apply
- KONSUTLENT MED PROJEKTLEDER FUNKTION TIL KVALITETSSIKRING OG OPTIMERING AF LØNADMINISTRATIVE ARBEJDSGANGE I BØRN OG UNGE – AARHUS KOMMUNE (GENOPSLAG)Aarhus Kommune · Viby J, Viby JView and apply
- Truckfører til jernstøberiet i AarsMat Dania · Aars, AarsView and apply
- Service technician for white goods and electronicsService Center Gruppen A/S · Nørre Aaby, Nørre AabyView and apply
- Pedagogical Assistant Nature Kindergarten SolbakkenOdsherred Kommune · Asnæs, AsnæsView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Postdoc søges til forskningsprojekt – Ældre menneskers deltagelse og trivsel i almene boligområder
Aalborg Universitet · 9220 Aalborg Øst