Projektleder til udvikling af vandmiljøindsatser
8660 Skanderborg · Partly remote
- Location
- 8660 Skanderborg · Partly remote
- Company
- Skanderborg kommune
- Working hours
- Full-time
- Posted
- 14 October 2026
- Application deadline
- 5 November 2026
- Category
- Project manager
About the job
Vil du være med til at udvikle og gennemføre en langsigtet indsats for et bedre vandmiljø i Skanderborg Kommune?
I Skanderborg Kommune arbejder vi ambitiøst med vandmiljø og klima. Vi søger til vores nye afdeling Klima og Grøn Omstilling en projektleder, der via involvering og samarbejde kan omsætte analyser og politiske mål til konkrete løsninger.
Du får en central rolle i udviklingen af større, sammenhængende indsatser, der skal styrke kvaliteten i vores søer og vandløb. Arbejdet fokuserer i første omgang på Skanderborg Sø, hvor Byrådet har afsat 13,5 mio. kr. til konkrete indsatser for at forbedre tilstanden i Skanderborg Sø. Arbejdet skal derudover danne grundlag for indsatser for at bedre vandkvaliteten i kommunens øvrige søer og vandløb.
Indsatserne skal koordineres tæt med øvrige aktiviteter inden for Grøn Trepart, naturgenopretning og Vandplanprojekter for at sikre størst mulig effekt og synergi. Udover de konkrete indsatser, som igangsættes i forhold til at sikre en renere Skanderborg Sø, tager Skanderborg Kommune initiativ til at danne “Søalliancen” – et partnerskab mellem kommunen og interessenter om konkrete indsatser til gavn for vandmiljø og borgerinvolvering gennem et §17.4 udvalg.
Endvidere afsøges mulighederne for at etablere en fond til understøttelse af Søalliancens arbejde og tiltrækning af ekstern finansiering.
Om stillingen
Som projektleder bliver du en drivkraft i opbygning af en stærkere projektorganisation, og du får ansvaret for at drive komplekse projekter fra idé til gennemførelse – med stor indflydelse på både retning og løsninger.
Du får ansvar for at
- lede og operationalisere projektet med at forbedre tilstanden i Skanderborg sø – og på sigt andre søer – i
Skanderborg Kommune
- etablere og udvikle det nye initiativ ”Søalliancen” i tæt samarbejde med byrådsmedlemmer og øvrige interessenter
- omsætte politiske ambitioner til konkrete projekter
- udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til politisk behandling
- sikre fremdrift og økonomi i dine projekter
- koordinere på tværs af planer, indsatser og afdelinger
- indgå i tæt samarbejde med kollegaer, borgere, foreninger, rådgivere, lodsejere, politikere og andre interessenter.
Om dig
Vi forventer, at du
- har erfaring med projektledelse af større, komplekse projekter
- har indsigt i vandmiljø og natur, gerne særligt med fosforreducerende tiltag
- kan navigere i en politisk styret organisation og lede et projekt med stor politisk bevågenhed og involvering
- kan skabe fremdrift i komplekse projekter med mange interessenter
- kommunikerer klart og professionelt
- har en løsningsorienteret tilgang til din opgaveløsning
- er god til at skabe positive relationer med borgere, lodsejere og andre interessenter
- har relevant naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse.
Det vægter desuden positivt, hvis du har erfaring med
- involvering af borgere og foreninger
- funding og/eller udbud
- praksiserfaring med §17.4 udvalg.
Om afdelingen
Klima og Grøn Omstilling er en ny afdeling i Plan, Teknik og Miljø med fokus på at samle og styrke udvikling og gennemførelse af større projekter inden for klima, natur og vand.
Vi tilbyder
- en central rolle i den grønne omstilling
- stor indflydelse og selvstændighed i opgaverne
- et stærkt fagligt miljø og gode kolleger
- et job med både kompleksitet, ansvar og udviklingsmuligheder.
Du får også
- et fagligt dygtigt og uformelt arbejdsklima med dine ca. 10 kollegaer i Klima og Grøn Omstilling samt i hele Plan, Teknik og Miljø med ca. 150 medarbejdere
- et spændende og varierende job, hvor du kan påvirke udviklingen og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- fleksibel arbejdstid og begrænset mulighed for hjemmearbejde.
Du vil få din base på Skanderborg Fælled i et åbent, uformelt og energifyldt arbejdsmiljø, hvor vi har sundhedsordning, café og nem adgang til offentlig transport, et stort cykelstinet, skønne grønne omgivelser og gratis parkering.
Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse pr. 1. januar 2027.
Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte leder for Klima og Grøn Omstilling Tine Park på mail [email protected] / telefon 30 57 48 93 eller projektleder, Klima og Grøn Omstilling Hans Brok-Brandi på mail [email protected] / telefon 87 94 77 35.
Din ansøgning
Du skal søge stillingen online via linket 'Søg stillingen' i opslaget, og vi skal have din ansøgning og relevante bilag – inklusive CV, uddannelsesbevis og eventuelle anbefalinger – senest torsdag den 5. november 2026, hvorefter ansøgningssystemet automatisk lukker.
Samtaler forventes afholdt i uge 47-48.
Skanderborg Kommune ligger i naturskønne omgivelser, som giver rig mulighed for friluftsaktiviteter – f.eks. omkring Gudenåen og Søhøjlandet.
Indenfor en kort årrække forventes det, at befolkningen i Skanderborg Kommune vil være vokset til ca. 70.000 borgere. Disse har et naturligt behov for at kunne færdes på et sammenhængende vejnet, både i forbindelse med pendling til resten af regionen og internt i kommunen. Det er vores opgave at sikre, at dette kan foregå trygt og sikkert, uanset om det er bilister på vejene eller fodgængere og cyklister på vores mange stier og pladser.
Skanderborg kommune arbejder aktivt med at begrænse klimaforandringer og tilpasse os fremtidens klima. Vi understøtter samarbejdspartnere i den grønne omstilling og tager selv grønne valg i kommunens egen udvikling og drift.
Du kan læse mere om Skanderborg Kommune på www.skanderborg.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL . Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.
Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.
Find more jobs like this
Similar jobs
Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.
- Senior Technical Project Manager i SvenstrupRandstad · Nordjylland, NordjyllandView and apply
- AP Pension søger ProcesdesignerAP Pension · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Process Development SpecialistVestas · Midtjylland, MidtjyllandView and apply
- Erfaren projektleder søges til internt PMO i PwCPwC - Revision | Skat | Rådgivning · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Project Manager til Sensio CareRecruit IT · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Project ManagerMerkle Denmark · Storkøbenhavn, StorkøbenhavnView and apply
- Child Safeguarding Manager Specialist, LEGO® League ExperiencesLEGO Koncernen · Sydøstjylland, SydøstjyllandView and apply
- Project Manager in Regional Support NordicPublicis Denmark A/S · Sydvestjylland, SydvestjyllandView and apply
Latest jobs
New listings from Arbejd.com if you want to compare options.
- Pedagogical craftsman/Handyman sought for JobberietAllerød Kommune · Allerød, AllerødView and apply
- Floor sander wanted for Netto EntrepriseNETTO ENTREPRISEView and apply
- Efterskole teacher at Hjemly Idrætsefterskole – do you want to develop young people and talented football players?Hjemly Fri- & Idrætsefterskole · Ringe, RingeView and apply
- Church caretaker in RandersSct Peders Sogn, Randers · Randers C, Randers CView and apply
- CE driver wanted – 190 DKK per hour – Kolding24Group ApS · Kolding, KoldingView and apply
- GTM Engineer Intern - HebnoHebno · København, KøbenhavnView and apply
- Sexton for the Church of Denmark in VesterbroVesterbro Sogns Menighedsråd · København V, København VView and apply
- Bioanalysts for the Leukemia Group – enjoy good working conditions in a meaningful everyday lifeRegion Hovedstaden · København Ø, København ØView and apply
Use the Arbejd app to move faster from listing to application
Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.
AI application
Create a targeted application for this job
CV optimisation
Tailor your CV to the requirements in the listing
Job interview
Practise with questions tailored to the role
Job match
Find more jobs similar to this listing
Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.
Projektleder til udvikling af vandmiljøindsatser
Skanderborg kommune · 8660 Skanderborg · Partly remote