Slots- og Kulturstyrelsen søger en medarbejder til arbejdet med informationssikkerhed og GDPR

Slots- og Kulturstyrelsen

1611 København · Partly remote

Location
1611 København · Partly remote
Working hours
Full-time
Posted
27 October 2026
Application deadline
11 November 2026
Category
Civil service administrative officer

About the job

Har du lyst til at arbejde med informationssikkerhed og GDPR i Slots- og Kulturstyrelsen og dermed bidrage til at højne datasikkerheden både i styrelsen og på tværs af Kulturministeriets institutioner? Så er muligheden der nu, da vi i Koncern It i Slots- og Kulturstyrelsen søger en medarbejder til en midlertidig stilling frem til udgangen af 2027.

Om jobbet

Slots- og Kulturstyrelsen har en vigtig opgave med at sikre opfyldelse af kravene til statslige myndigheder inden for informationssikkerhed og persondatabeskyttelse. Vi løser opgaver, der både retter sig internt mod Slots- og Kulturstyrelsen og mod Kulturministeriets departement og de 19 statslige institutioner på ministeriets område.

Vi søger en ny kollega, som har lyst til at arbejde med informationssikkerhed og GDPR på det organisatoriske plan, og som er stærk i at koordinere, drive og udvikle processer. Du behøver ikke have stor faglig erfaring, men du skal have drive og lyst til at lære om og udvikle dig inden for feltet. Stillingen har fokus på administrative opgaver, men du vil få rig mulighed for at dykke ned i tunge, faglige projekter.

Du vil i tæt samspil med kollegaer få en nøglerolle i administration af opgaver, som styrker styrelsens og koncernens ISO27001-, NIS2- og GDPR-efterlevelse, heriblandt:

  • Interne aktiviteter i styrelsen, fx awareness-kampagner, brugerkontroller, afrapportering til it-sikkerhedsudvalget mm.
  • Planlægning og gennemførelse af eksterne aktiviteter, fx netværksmøder, tilsyn og bestillinger i forhold til Kulturministeriets institutioner
  • Etablering af et ledelsessystem for nye og eksisterende AI- og cloud-løsninger
  • Udvikling af it-beredskabet, samt håndtering af sårbarhedsrapporter og sikkerhedshændelser
  • Gennemførelse af risikovurderinger, leverandørstyring og -tilsyn

Informationssikkerhed er et område i markant udvikling, som har ledelsens opmærksomhed, og du vil derfor i dagligdagen være i tæt dialog med både it-chefen og styrelsens direktion.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor faglig udvikling er i højsædet. Vi arbejder sammen som et stærkt, velfungerende team med mange forskellige fagligheder og prioriterer videndeling og kollegasparring højt, så du vil aldrig stå alene med faglige udfordringer. Såfremt du ikke kommer med stærke kompetencer på området, vil vi tilbyde den nødvendige oplæring gennem kollegial sparring.

Udover informationssikkerhed og GDPR arbejder vi i Koncern It med drift, vedligehold og udvikling af styrelsens og en række koncernfælles it-systemer på Kulturministeriets område. Koncern It har dermed berøringsflader i hele Kulturministeriets koncern, som udover styrelsen og departementet består af 19 institutioner som fx Det Kgl. Teater, Nationalmuseet og Det Danske Filminstitut.

Vi er 25 kolleger med vidt forskellig baggrund og erfaring. Vi er organiseret i tre teams, og du vil være placeret i Koncernteamet, hvor dine kolleger, udover informationssikkerhed og GDPR, også arbejder med drift og udvikling af it-systemer, som anvendes på Kulturministeriets institutioner.

Om dig

Du tager initiativ, sikrer fremdrift, og har evnen til at skabe struktur i hverdagen. Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og er en dygtig formidler i skrift og tale.

Vi forestiller os, at du enten har en akademisk baggrund eller en kontorfaglig uddannelse. Men det vigtigste er, at du har de faglige og personlige kompetencer, der skal til for at lykkes i stillingen, og at du evner at sætte dig ind i et kompliceret og omfattende sagsområde med mange facetter og stor bevågenhed.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er midlertidig, og gælder for perioden 1. januar 2027 til 31. december 2027.

Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Der vil dog være mulighed for at lave en aftale om ansættelse på deltid, såfremt du ønsker det.

Slots- og Kulturstyrelsen er som udgangspunkt en fremmødebaseret arbejdsplads med lejlighedsvis mulighed for hjemmearbejde.

Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation, med en indplacering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under ansættelsen.

Information og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Jesper Smed Jensen på [email protected] / 20 47 97 21.

Ansøgning og CV sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/job senest den 11. november 2026.

Vi forventer at holde jobsamtaler den 16. og 17. november.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk .

Does the job sound like a fit? Create a free profile and we will help you with the application.

New to Denmark?

Get help with work permits, CPR, tax and job search from Lena, our free AI advisor for foreigners.

Ask Lena for free

Read the guides to working in Denmark →

Similar jobs

Not quite the right match? Browse other relevant roles before you move on.

Latest jobs

New listings from Arbejd.com if you want to compare options.

Do more with this job

Use the Arbejd app to move faster from listing to application

Save the job, tailor your CV, generate a targeted application, and practise the interview for this role.

AI application

Create a targeted application for this job

CV optimisation

Tailor your CV to the requirements in the listing

Job interview

Practise with questions tailored to the role

Job match

Find more jobs similar to this listing

Create a free profile on Arbejd.com

Arbejd.com is built to make job searching easier and more effective.

Slots- og Kulturstyrelsen søger en medarbejder til arbejdet med informationssikkerhed og GDPR

Slots- og Kulturstyrelsen · 1611 København · Partly remote